Kursus i dansk kultur får rødstrømpetankerne 
til at gro i asylcentret

Asylansøgere i Næstved får et lynkursus i Grundloven, kvinders valgret og kodeks for, hvordan man opfører sig, når frivillig Gitte Konradsen holder kulturkursus for asylansøgere. Især kvinderne lytter opmærksomt

”Jeg er så lykkelig for dette kursus. Det har givet mig så meget. Først og fremmest har jeg brudt min tavshed og lært at tale til en forsamling,” siger 20-årige Maryam Said (øverst tv.). Sammen med andre asylansøgere i Næstved deltager hun på et lynkursus i Grundloven, kvinders valgret og kodeks for, hvordan man opfører sig.
”Jeg er så lykkelig for dette kursus. Det har givet mig så meget. Først og fremmest har jeg brudt min tavshed og lært at tale til en forsamling,” siger 20-årige Maryam Said (øverst tv.). Sammen med andre asylansøgere i Næstved deltager hun på et lynkursus i Grundloven, kvinders valgret og kodeks for, hvordan man opfører sig. Foto: Petra Theibel Jacobsen.

To piger soler sig på en dansk strand kun iført G-streng og bikinioverdel. På et andet billede kører en mand sit barn i klapvogn.

Det er en af de 72 slides, der udgør et lynkursus i danske frihedsværdier fra vedtagelsen af Grundloven i 1849 til kvindernes stemmeret, rødstrømpebevægelsen, ungdomsoprøret, den fri abort og en oversigt over Danmarks høje skilsmissetal.

De omkring 40 asylansøgere er bænket på de røde biografstole i auditoriet i asylcenteret Bag Bakkerne i Næstved for at høre de to frivillige Gitte Konradsen og Ulla Thomsen undervise i dansk kulturforståelse og historie og ikke mindst i alle de uskrevne regler for adfærd i Danmark.

Gitte Konradsen er til daglig lektor i historie på VUC Storstrøm og har tidligere arbejdet syv år med undervisning af indvandrere i dansk sprog og kultur. Ulla Thomsen er pensioneret lektor.

De to kvinder blev enige om at forsøge undervisningen på et borgermøde om asylsøgcentret i Næstved i januar i år. 150 Næstved-borgere var mødt op for at give udtryk for deres bekymring over, at byen skulle huse et par hundrede asylansøgere.

En ængstelse, der havde fået ny næring efter de voldsomme begivenheder i Köln nytårsnat, hvor en gruppe mænd med indvandrerbaggrund angiveligt forulempede hundredvis af kvinder. Asylcentret Bag Bakkerne i Næstved huser i dag omkring 340 beboere fra 24 lande. Heraf er mindst 50 kvinder. Godt 170 af mændene bor i en særlig teltlejr.

Indtil videre har Bag Bakkerne givet anledning til et par kedelige overskrifter i de lokale medier, fordi politiet inden for de seneste tre uger flere gange har måttet rykke ud for at gribe ind, når det er kommet til en slagsmål mellem en gruppe mænd.

”Jeg har selv to piger på 10 og 14 år, og jeg vil gerne have, at de kan gå trygt på gaden. Det er vigtigt, at asylansøgerne bliver undervist i, hvilke frihedsrettigheder vi har. Vi skal fortælle, hvilke værdier vi ikke vil gå på kompromis med. Men det skal ske på en værdig måde. Vi vil ikke udelukkende fortælle om seksualmoral, men give asylansøgere en baggrund for at forstå den kulturhistoriske baggrund for, at en kvinde kan gå alene på gaden. Det handler om at forstå, hvorfor Danmark bygger på værdier som ligeværdighed mellem kønnene,” fortæller Gitte Konradsen.

”Jeg har selv to piger på 10 og 14 år, og jeg vil gerne have, at de kan gå trygt på gaden. Det er vigtigt, at asylansøgerne bliver undervist i, hvilke frihedsrettigheder vi har. Vi skal fortælle, hvilke værdier vi ikke vil gå på kompromis med,” siger Gitte Konradsen, der som frivillig underviser asylansøgere i danske frihedsrettigheder og normer.
”Jeg har selv to piger på 10 og 14 år, og jeg vil gerne have, at de kan gå trygt på gaden. Det er vigtigt, at asylansøgerne bliver undervist i, hvilke frihedsrettigheder vi har. Vi skal fortælle, hvilke værdier vi ikke vil gå på kompromis med,” siger Gitte Konradsen, der som frivillig underviser asylansøgere i danske frihedsrettigheder og normer. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Hun har i undervisningen konfronteret asylansøgerne med billeder fra en helt almindelig dansk hverdag. Et af de billeder, der vakte størst forargelse blandt mændene, var et fotografi af en mand, der vaskede op. Andre fandt det helt utilstedeligt, at en mand gik på gaden med en nedringet T-shirt uden ærmer.

En af aftenerne fortalte en mand fra Afghanistan, at kvinder i hans hjemland ikke laver noget, men blot sidder hjemme og spiser.

”I det tilfælde bad jeg manden uddybe, hvad han mente, når afghanske kvinder i mange tilfælde skal passe mellem 9 og 15 børn. Den pågældende regnede ikke børnepasning for et arbejde, men for kvindens pligt. Jeg forklarede, at vi i Danmark faktisk betragter det som et vigtigt og respektabelt arbejde at få en familie til at fungere. Jeg fik muligvis ikke ændret hans syn på tingene, men vi fik ved hjælp af argumenter udfordret hans holdninger og forklaret, hvordan børnepasning betragtes i Danmark,” siger Gitte Konradsen.

Hun understreger, at initiativet ud over at oplyse asylansøgere skal fungere som en slags brobygning mellem asylansøgere og lokalsamfund.

I foredragssalen peger Gitte Konradsen på et lysbillede, der viser, at halvdelen af danske ægteskaber opløses. To af asylansøgerne oversætter til henholdsvis farsi og arabisk. Tilhørerne i salen tæller både universitetsstuderende og landarbejdere, og mange forstår ikke engelsk.

Det er derfor noget af en udfordring at holde opmærksomheden fanget. Under tolkningen summer salen af uro, og Gitte Konradsen trækker hænderne frem for med kropssprog at signalere, at der er brug for stilhed.

Da Gitte Konradsen efterlyser nogle bud på, hvorfor der er så mange skilsmisser i Danmark, rækker en mand fra Afghanistan fingeren i vejret. Han mener at vide, at de mange skilsmisser i Danmark hænger sammen med, at mange danske ægtepar ikke kan få sexlivet til at fungere.

De 50 tilhørere deles op i mindre grupper for at fortsætte diskussionen om skilsmisser og kvindefrigørelse. I en gruppe kun for kvinder deltager Kulud – en tørklædeklædt kvinde fra Syrien – ivrigt i diskussionen og søger på mobiltelefonen, hver gang hun mangler engelske ord. Kulud fremhæver, at kvinder i Syrien ikke er så undertrykte, som mange danskere tror.

”Min mand har støttet mig i at tage en uddannelse. Hvis kvinden er stærk, kan hun gøre alt i Syrien. Det er et spørgsmål om at være psykologisk stærk,” siger Kulud.

Den 20-årige asylansøger Maryam Said var universitetsstuderende i Syrien. Hun bærer tørklæde og har glade øjne og store smilehuller:

”Et godt liv handler om at vise gensidig respekt. I min familie er vi ni medlemmer. Min far respekterer min mor, min mor respekterer min far, og børnene i min familie respekterer deres forældre,” siger hun på engelsk.

Efter gruppearbejdet er det tid til at samle op i salen. Det er sidste undervisningsgang, og stemningen er mere løssluppen end tidligere. På de foregående møder var kvinderne tavse, men i dag tager flere af dem ordet.

I undervisningen konfronteres asylansøgerne med billeder fra en helt almindelig dansk hverdag.
I undervisningen konfronteres asylansøgerne med billeder fra en helt almindelig dansk hverdag. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Maryam Said rejser sig op.

”Jeg er så lykkelig for dette kursus. Det har givet mig så meget. Først og fremmest har jeg brudt min tavshed og lært at tale til en forsamling,” siger Maryam, mens salen klapper.

Den 28-årige asylansøger Ahmed Al-Naimi fra Syrien er enig .

”Det er et godt undervisningsprogram, hvor vi får noget at vide om dansk historie, og hvordan man opfører sig,” siger Ahmed Al-Naimi. Han føler personligt ikke, at det er svært at gebærde sig i Danmark.

34-årige Frances Mayzieh og 26-årige Maria Mouhamadi, der begge er asylansøgere fra Iran, føler sig især inspirerede af de danske kvinders rettigheder.

”I Iran er reglerne gode for mænd. Her tager man hensyn til kvinden. Det kan jeg godt lide,” siger Frances med et smil.

Asylcentermedarbejder Majken Christoffersen fra Asylcenter Langeland, der driver asylcentret i Næstved, understreger da også, at kulturkurset især har inspireret flere af asylcentrets kvinder.

”Flere af de kvindelige asylsøgere siger, at alle burde til sådan et kursus. Og der har næsten været en spirende rødstrømpetankegang hos nogle af kvinderne. Det har ikke været en løftet pegefinger, men en gennemgang af dansk kultur og historie,” fortæller Majken Christoffersen.

Efter to timer i auditoriet er kurset slut for denne gang. En gruppe kvinder kommer op til Gitte Konradsen for at beklage, at undervisningen er forbi og først fortsætter for en ny gruppe asylansøgere om nogle uger.