For tegneren og kunstneren Kurt Westergaard, der i den forgangne uge døde i en alder af 86 år, blev livet ændret for altid, da han i efteråret 2005 – sammen med en række kolleger – takkede ja til Morgenavisen Jyllands-Postens anmodning om at lave en satiretegning af muslimernes profet, Muhammed.
Afbildningen af Muhammed med en bombe i turbanen blev nemlig ikke bare en trædesten til Danmarks største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Den medførte også, at Kurt Westergaard i de seneste mange år af sit liv måtte leve med dødstrusler, politibeskyttelse og hemmelig adresse. På den måde fik han lov til at betale en uendelig høj pris for den ytringsfrihed, han i eftertiden er blevet en slags personificering af.
Efter meddelelsen om tegnerens død har støtten både været dyb og bred. Også fra hans tidligere kritiker Ahmed Akkari, der i dag betegner ham som ”en guttermand”.
I vinteren 2005/2006 var han en del af den gruppe af imamer, som rejste rundt i Mellemøsten og gjorde opmærksom på tegningerne, hvilket var med til at udløse Muhammed-krisen med afbrændte dannebrog og lukkede danske ambassader i flere muslimske lande. Siden har han forladt islamismen og mødtes senere med Westergaard i tegnerens hjem til en samtale om religionskritik.
”Mit generelle indtryk er, at sagen har skabt nogle refleksioner på begge sider af konflikten. Men jeg tror ikke, at de to yderpositioner har rykket sig markant. Der er stadig et fundamentalistisk forsvar for ytringsfriheden og et fundamentalistisk forsvar for, at man skal kunne frasige sig kritik af sin religion. På den måde mener jeg ikke, at de to sider er kommet hinanden i møde,” siger han.
Pæne ord kommer der også fra formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frederik Vad.
Han påpeger, at det i årene efter tegningekrisen langfra var alle i det talende Danmark, der satte pris på Jyllands-Postens tegninger og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) kompromisløse håndtering af sagen, da denne afviste at modtage klagende ambassadører fra 11 muslimske lande. Ifølge DSU-formanden har både venstrefløjen og hans eget parti svigtet i kampen for ytringsfriheden. Derfor tøver han ikke med at betegne Kurt Westergaard som en ”helt”, hvilket han også har givet udtryk for på Twitter.
”Der var mange, der syntes, at tegningerne var en unødig provokation, inklusive mig selv, men i dag kan jeg bare se, at det var Kurt Westergaard og de andre, der havde ret, og det var os andre, der stod fuldstændig forkert. Venstrefløjen er bange for at blive sat i bås med Dansk Folkeparti, hvis man hylder en mand, der var med til at starte en vigtig debat, og som betalte en høj pris for at benytte sig af det frie ord. Mange af de politikere, der har en livline til den progressive del af venstrefløjen, har ikke brugt tid på at forklare, hvorfor det er vigtigt at kæmpe for ytringsfriheden,” siger han.
Også længere ude på venstrefløjen har synet på Kurt Westergaard og Muhammed-tegningerne været til debat. I 2006 opfordrede Enhedslistens hovedbestyrelse Jyllands-Posten til at sige undskyld for at ”have generet et mindretal”, om end man støttede avisens fulde ret til at kritisere og gøre grin med islam.
”Ingen i Enhedslisten anfægtede Kurt Westergaards ret til at tegne Muhammed. Kritikken af Jyllands-Posten gik på, at tegningerne blev sat ind i en agenda, hvor det handlede om kritik af flygtninge og indvandrere. Hans tegning i sig selv er jo ikke kritisk over for muslimer. Den viser, hvordan nogle bruger religion til at legitimere terror,” siger folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL).
Selv har han argumenteret for at bringe tegningen af Muhammed i partiets medlemsblad, Rød-Grønne Linjer. Idéen blev dog nedstemt af en enig hovedbestyrelse.
I den anden side af folketingssalen er der også fuldtonet støtte til Kurt Westergaard, Jyllands-Posten og tegningerne. Ifølge værdiordfører og tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard har Muhammed-tegningerne givet en erkendelse af, hvor vigtig ytringsfriheden er, og at der ikke må gives køb på den.
”Jeg var selv en aktiv del af debatten dengang, og det kneb altså virkelig med at få også bare andre politikere med på, at vi skulle stå fuldstændig fast. Om erkendelsen er trængt helt ind, ved jeg ikke, men det er blevet bedre. I dag tror jeg, at det ville være sværere at gå ud med det synspunkt, at vi skulle undskylde,” siger hun.
”Jeg var selv en aktiv del af debatten dengang, og det kneb altså virkelig med at få også bare andre politikere med på, at vi skulle stå fuldstændig fast. Om erkendelsen er trængt helt ind, ved jeg ikke, men det er blevet bedre. I dag tror jeg, at det ville være sværere at gå ud med det synspunkt, at vi skulle undskylde,” siger hun.
Den 30. september 2005 trykte Morgenavisen Jyllands-Posten 12 satiriske tegninger af muslimernes profet, Muhammed, akkompagneret af en tekst af avisens kulturredaktør Flemming Rose. I den lød det, at alle i et demokrati må kunne tåle ”hån, spot og latterliggørelse”. Tegningerne medførte i slutningen af januar året derpå store protester i Mellemøsten, hvor danske ambassader blev angrebet i flere lande.