Kurverne er krydset: Indvandrerkvinder får nu færre børn end danske kvinder

For første gang nogensinde er fertiliteten højere hos danske kvinder end blandt ikke-vestlige indvandrere. Det er upraktisk at få mange børn i et velfærdssamfund, lyder en forklaring

Ifølge Anika Liversage, der er seniorforsker ved Vive, er det for mange indvandrere vigtigt, at deres børn får en uddannelse. Og det bliver sværere at hjælpe de enkelte på vej, hvis børneflokken er stor. – Arkivfoto: Johner Images/Ritzau Scanpix.
Ifølge Anika Liversage, der er seniorforsker ved Vive, er det for mange indvandrere vigtigt, at deres børn får en uddannelse. Og det bliver sværere at hjælpe de enkelte på vej, hvis børneflokken er stor. – Arkivfoto: Johner Images/Ritzau Scanpix. .

De seneste 30 år er kurven for ikke-vestlige indvandrerkvinders fertilitet næsten kun gået én vej: nedad. Flere gange har den nærmet sig kurven for kvinder med dansk oprindelse, men for første gang har de nu krydset hinanden. Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande får nu i snit 1,76 børn, mens det tilsvarende tal for danske kvinder er 1,78. Efterkommerne får i snit 1,75 børn. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.  

Når indvandrere flytter fra lande med høje fødselstal til et land som Danmark med lave fødselstal, vil der helt naturligt ske en tilpasning, siger Anika Liversage. Hun er seniorforsker ved Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, hvor hun beskæftiger sig med familieliv blandt etniske minoriteter i Danmark. Hun mener ikke, at det nødvendigvis handler om, at indvandrerne én til én har adopteret danskernes syn på familie.

”Det handler mere om, at de lever under de samme strukturelle forhold, hvor alle skal være på arbejdsmarkedet eller i aktivering, og det sætter begrænsninger på, hvor store børneflokke det giver mening og kan lade sig gøre at få.”

Anika Liversage peger også på, at fødselstallene de seneste årtier har været faldende i indvandrernes hjemlande, blandt andet i Tyrkiet, som hun beskæftiger sig indgående med. I 1965 fødte tyrkiske kvinder i gennemsnit over seks børn, mens tallet nu er faldet til lige over to børn. Selve indvandringen eller flugten til Danmark kan i sig selv også have betydning for, hvor mange børn man føder.

”Man får typisk ikke børn i meget turbulente perioder af ens liv, hvilket man også ser under økonomiske kriser eller så under Anden Verdenskrig, hvor man holdt lidt igen, før babyboomet indtraf.”

Ifølge Camilla Hvidtfeldt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed handler de faldende fødselstal hos ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt andet om giftemønstre. Kvinderne gifter sig i en senere alder, og i højere grad end tidligere gifter de sig med mænd, der er født i Danmark eller allerede er kommet hertil som børn.

”Det betyder, at både kvinden og manden – selvom de har en anden kulturel baggrund med i bagagen – formentlig i højere grad har en fælles forståelse af, at kvinderne skal uddanne sig og ud på arbejdsmarkedet. Det har sandsynligvis betydning for, hvornår man vælger at få børn. Desuden ved vi, at det er vigtigt for mange indvandrere, at deres børn får en uddannelse. Jo flere børn man har, desto sværere er det alt andet lige at følge hvert enkelt barn på vej. Så jeg tror ikke, at de har noget specielt stort ønske om at få mange børn,” siger hun.

Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet, er ikke overrasket over, at fødselsraterne blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere nu ligger side om side med resten af befolkningens.

”Det eneste, der måske kan overraske, er, at det er gået så hurtigt,” siger han.

Ifølge Brian Arly Jacobsen er der i nogle dele af både muslimske og kristne miljøer en religiøs årsag til at få mange børn. Det kan handle om modstand mod prævention og abort, men der kan også være et ønske om at mangfoldiggøre gruppen.

”Men det gør sig ikke gældende for særligt mange. For det store flertal er der ikke noget socialt argument for at fastholde et højt fødselstal. De bor i et velfærdssamfund med adgang til prævention og abort, og de har ikke brug for en masse børn, der kan tage sig af dem i alderdommen,” siger han.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er store indbyrdes forskelle blandt de forskellige indvandrergrupper. Mens kvinder, der er indvandret fra Ukraine, Irak og Tyrkiet, i gennemsnit føder under to børn, er tallene markant højere for kvinder med rødder i Somalia, Pakistan og i særdeleshed Syrien. Indvandrerkvinder fra Syrien føder således 3,7 børn i snit ifølge tal fra 2020. En væsentlig del af forklaringen er, at mange af syrerne er kommet til Danmark for relativt nylig, lyder det fra Brian Arly Jacobsen. 

”Min forventning er, at deres fødselstal også vil dale med årene.”