Indrejsetilladelsen til den irakiske tolk med de to koner har fået sindene i kog i Danmark. Jesper Langballe og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har sammen med blandt andre en række feminister taget skarpt afstand fra beslutningen om at tillade tolkens flerkoneri, mens flere mandlige teologer har været ude med støtte til tolkens to ægteskaber og hans ret til at bosætte sig i Danmark, til trods for at flerkoneri ikke er tilladt i dansk lovgivning. Men hvad siger de kvindelige teologer, som hidtil ikke har været så synlige i debatten?
Jeg synes, det er ekstremt hykleri, at folk kan blive forargede over det. I Danmark er alt andet jo tilladt. Vi går i swingerklubber, dyrker utroskab og tillader samliv mellem bøsser og lesbiske, så jeg kan ikke se, at flerkoneri kan virke så forargeligt på danskerne, siger Iben Thranholm, teolog og informationschef i Den Katolske Kirke i Danmark.
Thranholm fastholder, at flerkoneri ikke er foreneligt med kristendommen, men hun mener, at i sekulariserede Danmark kan man godt denne ene gang se gennem fingrene med en mands bigami.
Denne situation er så speciel, at jeg mener, at man skal se bort fra lovgivningen i dette tilfælde, men selvfølgelig være opmærksom på faren for præcedens. Jeg er dog overrasket over forargelsen og mener egentlig, at den er udtryk for fremmedhad og en anti-muslimsk dagsorden mere end noget andet, siger Iben Thranholm.
Sognepræst i Korsør, Kristine Stricker Hestbech, er af en anden holdning.
Jeg undrer mig over de præster, som vil tillade, at tolken udøver bigami i Danmark. Vi kan ikke lave særlove, slet ikke når det gælder ægteskabet. Det er ganske rimeligt at give manden asyl, for han har hjulpet Danmark, men samtidig må vi også stille nogle krav og bede ham bestemme sig for, hvilken kone han egentlig elsker, siger Kristine Stricker Hestbech. Hun mener ikke, at et skred i seksualmoral kan være argument for at tillade tolkens bigami.
Jeg tror ikke på, at danskerne har ændret opfattelse af, hvad kærlighed er. I 1960erne og 1970erne prøvede mange danskere at leve med hinanden på kryds og tværs, men det var ikke nogen succes. På den måde har vi faktisk afprøvet bigami i Danmark og fundet ud af, at det ikke var noget for os, siger Kristine Stricker Hestbech.
Sognepræst i Sankt Stefans Kirke i København, Anne Bønløkke Braad, kunne derimod godt forestille sig, at danskerne er ved at være modtagelige for bigami.
Jeg vil da langt foretrække, at vie en mand til flere kvinder, som han så kan leve sammen med på samme tid resten af livet end at skulle stå og vie de samme mennesker fem gange foran alteret. Det kunne da være dejligt at få skilsmisseprocenten ned på den måde. Kristendommen og ægteskabet harmonerer ikke så godt, og en af globaliseringens konsekvenser skal måske være, at vi åbner op for polygame forhold, siger Anne Bønløkke Braad. Hun mener dog ikke, at tolken skal have lov at leve med sine to koner, sådan som loven er indrettet i dag.
Jeg er desværre enig med Langballe i denne sag, selvom han på hyklerisk vis argumenterer med kvindeligestilling og kvindesyn. Lov skal være lov, og derfor må der sættes en kort tidsfrist, hvor tolken kan få lov at bo i landet. Begynder vi at kigge nærmere på en lovændring, er det så en helt anden sag, siger hun.
Biskop i Helsingør Stift Lise Lotte Rebel tager afstand fra muligheden for at gå ind og ændre på dansk lovgivning.
Jeg synes bestemt ikke, at loven skal ændres for at matche asylansøgeres situation eller for den sags skyld danskernes seksualmoral. Vi har en glimrende lov om ægteskabet i Danmark i dag, og hvis tolken skal blive boende i vores land, må loven også gælde for ham, siger Lise Lotte Rebel.
Teolog Sørine Gottfredsen har ikke lyst til at medvirke i et interview om sagen, da hun ikke mener, at debatten har noget med kristendom at gøre.
At nogen har forholdt sig til sagen som teologer, synes jeg, er dybt forkert. Der er intet i kristendommen, der kan bruges til at tale for eller imod flerkoneri, så derfor vil jeg ikke udtale mig om sagen som teolog, siger hun.