Godmorgen. Måske sidder du lidt klatøjet foran skærmen, fordi naboens teenager holdt fest i går, og bassen pumpede i det fjerne til langt ud på natten. Det kan også være, at du blev vækket alt for tidligt af overboens tunge tramp i gulvet, af babygråd eller en skurren fra naboens kaffemaskine.
Måske er du så frustreret, at du overvejer at anmelde larmen til politiet eller boligselskabet. I så fald er du langt fra alene.
Rigspolitiets statistikker viser nemlig, at antallet af anmeldelser om nabostøj er mere end tredoblet på 10 år, og mange boligselskaber oplever samme tendens.
I dagens Kristeligt Dagblad kan man læse, at det ikke er nyt, at mennesker er generet af støj fra naboen, men at bevidstheden om problemet og viljen til at klage og kræve ro er blevet stærkere.
Og så peger en antropolog på en mere eksistentiel forklaring på de markante gener:
”Hjemmet og selvet er ofte tæt forbundet, og lyde i hjemmet påvirker ofte selvet helt anderledes end i det offentlige rum og på arbejdspladsen.”
Artiklen er en del af en ny artikelserie, hvor Kristeligt Dagblad undersøger, hvor støjen kommer fra, og hvad den gør ved os. Følg serien her.
Kvinder anklager Naser Khader for seksuelle krænkelser
Fra klager over støj til anklager om seksuelle krænkelser. Danmark Radio bringer i dag historien om fem kvinder, der anklager Naser Khader for at have krænket dem seksuelt eller opført sig grænseoverskridende.
Anklagerne går på, at den konservative politiker i professionel sammenhæng har udsat kvinderne for forskellige seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd.
En af kvinderne, en unavngiven psykolog, fortæller til DR, at Naser Khader uopfordret onanerede foran hende, da de mødtes for at tale om hans seneste bog. En anden kvinde blev efter sigende presset til seksuelt samvær mod hendes vilje efter et interview.
Der er tale om episoder, som er fundet sted i årene 1999-2019, og tre ud af fem kvinder har valgt at stå frem med navn. Naser Khader - som i øjeblikket er sygemeldt fra Folketinget - afviser alle anklagerne.
Færøernes abortlov er til debat
Fra naboklager og anklager om seksuelle krænkelser, drager vi ud i Nordatlanten til Færøerne. Her har et møde i Nordisk Råd, med deltagelse fra FN, startet en debat om abort.
Færøerne er kendt for sin meget abortlovgivning, der forbyder abort, medmindre særlige omstændigheder er til stede, for eksempel at kvindens liv eller helbred er i fare.
Men nu er der sparket gang i debatten, og det kan ende med en ny færøsk model og en debat, som de øvrige nordiske lande kan lade sig inspirere af.
Det ender næppe med dansk model og fri abort, men til gengæld nærmer aborttilhængere og -modstandere sig hinanden i en fælles forståelse af, at loven er forældet, lyder det i dagens Kristeligt Dagblad.
Hans Egede er centrum for en værdikamp i Grønland
Vi bliver i Rigsfællesskabet lidt endnu, men rejser fra Færøerne over havet til Grønland. I morgen, den 3. juli, er det nemlig 300 år siden, at den dansk-norske missionær Hans Egede ankom til Grønland.
I dagens Kristeligt Dagblad kan man læse, at Hans Egede kristne mission i dag er centrum for en værdikamp i det grønlandske samfund.
Studieadjunkt ved Grønlands Universitet Camilla Kleemann-Andersen påpeger, at kolonialismen har sat sine spor i nogle af de udfordringer, det grønlandske samfund døjer med i dag. Men hun mener også, at debatten om Egede måske kan åbne for en bearbejdningsproces ved at tale udfordringerne.
USA sætter alle føderale henrettelser i bero
Rejsen over Atlanterhavet denne morgen slutter med en tur til USA. Her har justitsminister Merrick Garland nu besluttet at sætte alle føderale henrettelser på pause.
Det sker ifølge CNN, fordi han ønsker at granske proceduren og praksis omkring dødsstraffe i USA, så det sikres, at de dømtes forfatningsmæssige rettigheder respekteres, og at de får en human og retfærdig behandling.
Mens Donald Trump var præsident, blev rekordmange dødsdømte henrettet – herunder 13 dødsdømte i Trumps sidste halve år i embedet. Det er første gang i 120 år, at en amerikansk præsident har været ansvarlig for så mange henrettelser.
I Joe Bidens tid som præsident er der endnu ikke foretaget nogen henrettelser.
Amerikanere kårer epidemichef som årets humanist
Stadig i USA kan Morgensamling meddele, at organisationen The American Humanist Association har kåret landets epidemichef, Dr. Anthony Fauci, som "Årets humanist".
Dr. Anthony Fauci har spillet en nøglerolle i rådgivningen af den amerikanske regering og befolkning under coronapandemien.
”Han har det seneste år vist, hvor betydningsfuld videnskaben og menneskelige værdier kan være i kampen for at redde menneskeliv. Hvis der nogensinde har været en passende ’Årets humanist’, så er det ham,” lyder en del af begrundelsen.
Dr. Anthony Fauci er den amerikanske pendant til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.
82-årig kvinde skal en tur i rummet
Mens Morgensamling har krydset Atlanten, gør en aldrende amerikansk kvinde sig klar til at rejse ud i rummet.
Det er den 82-årige Wally Funk, som skal med ombord, når den amerikanske milliardær Jeff Bezos’ rumfartselsskab, Blue Origin, for første gang sender et bemandet fartøj ud i rummet. Det skriver selskabet på dets hjemmeside.
Wally Funks rejse startede allerede for 60 år siden, da hun som en af de første kvinder blev trænet til at rejse ud i rummet. Hun og de andre kvinder fik dog aldrig mulighed for at komme afsted.
Nu sker det langt om længe, når det private rumfartøj letter fra en ørken i Texas den 20. juli. Turen er sat til at vare 10 minutter.
Du kan læse det amerikanske medie The Atlantics portræt af den 82-årige rumfarer her.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op her.