Prøv avisen

Der mangler kvinder i kommunalpolitik

Foto: Jens Dresling/ritzau

I samtlige landets kommuner er der markant flere mænd end kvinder opstillet til tirsdagens kommunalvalg. Det er vanskeligt at gøre op med kommunalpolitik som de ”hvide, midaldrende mænds klub”, mener lektor

I erhvervslivet sidder flere end dobbelt så mange kvinder i bestyrelserne som i 2008, kvinder indtager stadig flere topstillinger og lederjobs, og i medierne støder man hele tiden på debatter om kvindekvoter og ligestilling. Men når det gælder kommunalpolitik, er mændene stadig i høj grad det dominerende køn.

Således findes der ikke en eneste kommune i Danmark, hvor der til kommunalvalget på tirsdag er opstillet flere kvinder end mænd. Faktisk er der i flere af kommunerne ikke engang halvt så mange kvinder som mænd at finde på stemmesedlen, viser en gennemgang foretaget af DR Detektor.

Det skyldes blandt andet nye prioriteringer fra partierne, fortæller Christina Fiig, der er lektor i køn og politik ved Aarhus Universitet:

”I dag ønsker partierne at opstille unge og etniske minoriteter og, vigtigst måske, repræsentanter fra forskellige geografiske områder af kommunerne, og så taler vi om ligestillingens vigepligt. Der er også stor forskel på partiernes tilgang til det, hvor de bærende partier i kommunallandskabet, Socialdemokratiet og Venstre, ikke har tradition for at have særlig mange kvindelige politikere opstillet,” siger Christina Fiig.

Faktisk er færre end hvert tredje byrådsmedlem i Danmark i dag kvinde. En af dem er Charlotte Engelbrecht (S), som sidder i byrådet i Sønderborg Kommune, hvor blot 4 ud af 31 medlemmer er kvinder. Hun så gerne, at flere kvinder gik ind i kommunalpolitik.

”Det er ikke optimalt. Vi skal afspejle befolkningen, vi skal gerne være bredt repræsentative, og 4 ud af 31 er ikke specielt repræsentativt. Det er jo ikke, fordi der er noget galt med de andre i byrådet, men der kan gå noget tabt,” siger Charlotte Engelbrecht.

Er man fortaler for lighed mellem kønnene, er statistikkerne kedelige at se på. Danmark ligger bagest i nordisk sammenhæng, antallet af kvindelige lokalpolitikere er stort set stagneret ved omkring 30 procent, og ved det seneste kommunalvalg i 2013 faldt den kvindelige andel endda i forhold til valget i 2009.

En af årsagerne er, at for få kvinder generelt stiller op til kommunalvalget. Og det bliver selvforstærkende, mener Christina Fiig.

”Det er for mange et spørgsmål om, at det måske ikke virker attraktivt for kvinder og andre grupper at gå ind i kommunalpolitik. Det er lidt de hvide, midaldrende mænds klub, og det er jo en repræsentationsdemokratisk problemstilling,” siger hun.

Det er fordomme, som man ifølge Charlotte Engelbrecht bliver nødt til at gøre op med. Hun er ikke nødvendigvis enig i, at byrådet er ”de hvide, midaldrende mænds klub”, men kan godt forstå, at flere kvinder er skeptiske over for kommunalpolitikken, når så stor en andel af de siddende byrådsmedlemmer i Danmark er mænd, og når gennemsnitsalderen er cirka 50 år.

”Når det er sådan gentagne år, så tænker du jo umiddelbart, at det er en lukket klub. Men man skal have afmystificeret, hvad det handler om, og vise, at det ikke er farligt,” siger Charlotte Engelbrecht, der er gift med folketingsmedlem og tidligere minister Benny Engelbrecht (S) og derudover, tilføjer hun, på forhånd har kunnet få afkræftet nogle af fordommene om den politiske verden igennem et familiemedlem, der i mange år har engageret sig i kommunalpolitik.

Men mange har ikke det kendskab til politik, og derfor er første skridt til at få flere kvinder til at engagere sig at udbrede viden om det lokalpolitiske arbejde, mener Charlotte Engelbrecht. Om det reelt sker, tvivler Christina Fiig på.

”Det har taget 100 år at nå de cirka 30 procent, og der er ikke tegn i sol og måne på, at det bliver meget anderledes ved dette valg,” siger Christina Fiig.