Den danske ægtemand har konfiskeret sin filippinske kones NemId og bankkonto og udbetaler hende kun nogle få hundrede kroner om måneden. Parforholdet er præget af fysisk og psykisk vold. Kvinden bliver med jævne mellemrum både slået og talt ned til, og hendes selvtillid er nedbrudt.
En mellemøstlig kvinde i Danmark befinder sig i en tilsvarende situation. Hendes mand kontrollerer også hendes bankkonto. Han udleverer 500 til 1000 kroner om måneden, som kvinden og hendes børn kan købe mad for.
En kristen afrikansk kvinde, der bor i Danmark, er gennem hele sit ægteskab blevet tævet af sin mand. Først efter flere år søger hun skilsmisse.
De tre virkelige historier er blot nogle få eksempler på den vold, der finder sted mod etniske minoritetskvinder i Danmark. Undersøgelser viser, at godt fire procent af alle danske kvinder udsættes for vold på et eller andet tidspunkt i deres liv. Der findes ingen statistiske opgørelser over problemets omfang i indvandrerfamilier, men mindst 45 procent af de kvinder, der opsøger landets krisecentre på grund af partnervold, har anden etnisk baggrund end dansk.
Therese Christensen, Jackiline Hansen og Rabika Shaloun, der har henholdsvis filippinsk, rwandisk og syrisk baggrund, har det seneste halve år opsøgt kvinder i indvandrermiljøer for at tale med dem om den skjulte vold bag hjemmets fire vægge.
Projektet styres af Kirkernes Integrations Tjeneste og kvindeorganisationen Danner. De tre kvinder har det seneste halve år samlet mindst 500 kvinder til møder i migrantkirker, kvindeforeninger, klubber og private hjem, og foreløbig har 91 kvinder søgt rådgivning.
Filippinskfødte 29-årige Therese Christensen kom selv til Danmark for at arbejde som au pair i 2008 og er siden blevet gift her i landet. Hun har en fortid som journalist i Filippinerne, og efter tiden som au pair har hun uddannet sig til cand.mag. i kultur og kommunikation ved Aalborg Universitet.
Therese Christensen hjælper filippinere, thailændere og herboende vietnamesere ved at holde møder og starte debatter på de sociale medier. Hun understreger, at volden og tavsheden om vold er en udløber af et bestemt kulturelt syn på kvinder.
”I den filippinske kultur spiller ægteskabet en helt afgørende rolle. Kvinderne står lavere i hierarkiet end mænd, og der hersker en idé om, at en kvinde først og fremmest skal være en god mor og opfylde sin pligt som en god ægtefælle. Kvinderne er som regel ikke villige til at tale om ægteskabelige problemer, fordi det er skamfuldt. En del af de filippinske kvinder i Danmark er gift med danske mænd, og deres opholdstilladelse i Danmark er afhængig af, at de ikke bliver skilt. Det ligger dybt i vores kultur, at kvinderne føler, at de står i gæld til de mænd, der måske har hjulpet deres familier hjemme i Filippinerne,” siger Therese Christensen og henviser til det filippinske begreb ”utang na loob”.
Det indebærer, at kvinden står i gæld til den mand, der har begunstiget hende og hendes familie i et ægteskab.
Det er ikke kun fysisk vold, der bliver adresseret på møderne. De tre konsulenter gør meget ud af at fortælle, at vold har fem former, nemlig fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk vold.
”I mange tilfælde begynder volden med, at kvinden bliver nedgjort rent psykologisk, skældt ud og i nogle tilfælde overvåget. For eksempel mødte jeg en kvinde, der fortalte, at hendes mand altid skældte hende ud, når hun tog pænt tøj på og sagde: Hvorfor klæder du dig sådan? Er det for at gøre indtryk på naboen?”, fortæller Therese Christensen.
Hun får også henvendelser fra au pairs, der har været udsat for overgreb i deres værtsfamilie.
”Vi rådgiver generelt kvinderne til at samle beviser, hvis de oplever vold. Men de kvinder, der er gift her i landet, er ofte bange for, at de bliver sendt hjem. Jeg råder ikke nogen til skilsmisse, men siger, at de må overveje deres situation. Det vigtige i vores arbejde er, at vi får brudt et tabu ved at få kvinderne til at tale åbent om den vold, de er udsat for,” siger Therese Christensen.
42-årige Jackiline Hansen er født i Rwanda og er opvokset i en flygtningelejr i Tanzania. Som flygtning fra Rwanda har hun boet i flere østafrikanske og asiatiske lande, og hun har især kontakt til kristne, asiatiske og afrikanske indvandrermiljøer.
”På møderne taler vi om lighed, rettigheder og muligheden for at få hjælp. Jeg tager ofte udgangspunkt i Bibelen og forsøger at udrydde misforståelser. Mange mener fejlagtigt, at mænd og kvinder ikke er lige ifølge skabelsesberetningen. Jeg forklarer, at Gud har skabt kvinder og mænd lige,” siger Jackiline Hansen, der siden april i år har arrangeret 10 større og mindre møder blandt andet på sommerstævner og i migrantkirker.
”Vi planter et frø, men det er en mentalitet, der skal ændres. Nogle gange virker samtalen med kvinden ikke første gang, men de husker måske flere år senere, hvad der er blevet sagt,” siger Jackiline Hansen.
En af hendes sager drejer sig om en kvinde, der er blevet truet på livet af sin mand.
”Vold eksisterer også i danske familier, men danskere ved i mange tilfælde, hvor de kan søge hjælp. Det gør mange af indvandrerkvinderne ikke,” siger Jackiline Hansen, der også bruger møderne til at diskutere korporlig afstraffelse af børn.
”I mange lande er det bredt accepteret, at man slår sine børn som led i god opdragelse. Jeg oplever kvinder, der spørger: ”Hvordan skal jeg opdrage mine børn, hvis ikke jeg må slå dem. Derfor er det vigtigt, at kvinderne får diskuteret deres forhold til at slå som et led i opdragelsen,” siger Jackiline Hansen.
35-årige Rabika Shaloun, der har syrisk baggrund og har boet i Danmark, siden hun var tre år, er i øjeblikket i gang med at arrangere møder om vold i arabiske miljøer.
”Vold handler ikke kun om at give sin kone et par flade. Jeg har mødt kvinder, der ikke har råderet over deres egen konto, selvom de har et job. Det er ofte kvinder, der helt har mistet deres selvværd, fordi de ikke bliver respekteret i ægteskabet. Det handler ikke så meget om religion og islam, men er et resultat af sociale forhold og kultur. Der er muslimske familier, hvor problemet slet ikke eksisterer, og så er der familier, hvor der er vold, fra man står op, til man går i seng. I forbindelse med mange tvangsægteskaber ser vi også ofte, at forholdet udvikler sig voldeligt, når den part, der er kommet til Danmark, føler sig frustreret og underlegen,” siger Rabika Shaloun.
Hun sporer dog også en større åbenhed om problemet i den unge generation.
”Den generation, der er født i Danmark, er begyndt at tale om deres rettigheder, ” lyder det fra Rabika Shaloun.