Billederne af kampklædte ukrainske kvinder på vej til fronten går i disse dage verden rundt, mens de kvindelige soldaters mod fremhæves.
"Disse ukrainske kvinder, hvoraf mange aldrig troede, de skulle befinde sig midt i en krig, og slet ikke kæmpe i en, kan meget vel vise sig at være et af deres lands mest magtfulde våben," skriver Lauren Leader fra kvindeorganisationen All in Together hos amerikanske MSNBC.
Herhjemme blev et bredt politisk flertal i søndags enige om en ny forsvarsaftale, som blandt andet indebærer, at forsvarsbudgettet fra 2024 gradvist skal forhøjes frem mod 2033, hvor det skal lande på de procent af BNP, som Nato længe har stilet efter. Og allerede fra i år løftes forsvarsudgifterne i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Men betyder en forandret sikkerhedspolitiske situation også, at det er tid for ligestilling i den danske værnepligt?
"Er det ikke på tide at indføre værnepligt til kvinder?," spurgte den liberale debattør Camilla Søe forleden på Twitter.
Og i et netop afgivet høringssvar til Forsvarsministeriet anbefaler organisationen Kvinfo, "at værnepligten enten udbredes til også at omfatte kvinder eller afskaffes helt".
"Vi går ind for ligestilling på alle samfundsområder, også i forsvaret. Der er ikke nogle opgaver, kvinder ikke kan udføre, tværtimod er jeg overbevist om, at det – som så mange andre steder – vil øge kvaliteten i arbejdet med en mere mangfoldig sammensætning," siger Henriette Laursen, direktør i Kvinfo.
"Og så vil det jo også betyde, at man stopper med at sende et signal om, at kvinder er en undtagelse i forsvaret. Det vil sådan set være positivt for alle."
Vi skal selvfølgelig sørge for, at de kvinder, som søger til forsvaret, har ordentlige vilkår og føler sig velkomne. Men ikke en decideret værnepligt for kvinder, det går vi ikke ind for.
I dag er situationen sådan, at kvinder har ret til at gennemføre værnepligten på lige fod med mænd. Alle kan deltage i Forsvarets Dag, men det er kun mænd, der her trækker et nummer, som afgør, om de skal aftjene værnepligt. En situation, som Værnepligtsrådet ikke mener er optimal.
"Vi mener, det er gavnligt for samfundet, at både mænd og kvinder anses for at være potentielle soldater, såfremt de er egnede. Hvorfor skulle forsvaret ikke kunne rumme den ligestilling, som findes i så mange andre dele af vores samfund," spørger Frederikke Friis Knudsen, rådsmedlem i Værnepligtsrådet, som repræsenterer de værnepligtige.
"Vores nordiske naboer har succes med en kønsneutral værnepligt, og den her samfundsdiskurs om, at det udelukkende er mænd, der egner sig som soldater, er ikke hensigtsmæssigt. Kvinder har bestemt også kompetencer og ressourcer at bidrage med, og når man, som tilfældet er i dag, ikke automatisk tilmeldes Forsvarets Dag, så er der stor risiko for, at man ikke bliver præsenteret for de muligheder, der findes i Forsvaret," siger hun.
Derfor foreslog rådet sidste sommer, at kvinder indkaldes til Forsvarets Dag præcis som mænd. Og det var der lydhørhed over for hos blandt andet Center for Stampersonel, der er den største fagforening i forsvaret.
"Vi bakker 100 procent op. Det giver først og fremmest forsvaret et større rekrutteringsgrundlag, når man indkalder begge køn, men det vil også gavne forsvaret som helhed, hvis der er lige vilkår," lød det fra CS-formand Jesper Korsgaard Hansen i august sidste år.
Også på Christiansborg er der interesse for kønsneutral værnepligt. SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen oplyser i en sms, at partiet er for ligestilling i værnepligten, mens De Radikales ligestillingsordfører Samira Nawa ligeledes er positiv.
"Værnepligten bør i udgangspunktet gælde både mænd og kvinder. Forsvaret er jo ikke længere det her sted med ren maskulinitet og muskelkraft. I dag er det anderledes, og skal vi have en værnepligt, så skal den gælde for alle," siger hun.
Dansk Folkepartis forsvarsordfører Kristian Thulesen Dahl fortæller, at partiet er tilfreds med den nuværende situation, hvor kvinder har værne-ret, ikke pligt.
"Men vi skal selvfølgelig sørge for, at de kvinder, som søger til forsvaret, har ordentlige vilkår og føler sig velkomne. Men ikke en decideret værnepligt for kvinder, det går vi ikke ind for," siger han.
På spørgsmålet om, hvorvidt forsvarsminister Morten Bødskov (S) mener, man bør se på mulighederne for at indføre kønsneutral værnepligt, svarer ministeriet i en mail:
"Forsvaret oplever stor interesse for at gennemføre værnepligtstjeneste, både fra kvinder og mænd. Det er positivt, for forsvaret skal naturligvis afspejle det omkringliggende samfund og er samtidig interesseret i så stort et rekrutteringsgrundlag som muligt. Der er ikke værnepligt for kvinder, men som kvinde har man ret til at gennemføre værnepligtstjenesten på lige fod med mænd. Siden 2012 har der ikke været behov for at tvangsindkalde unge til forsvaret."