I 2016 blev Laura Kristensen som 20-årig uønsket gravid.
Hun var ikke i et forhold med den mand, hun havde været sammen med, og på intet tidspunkt var hun i tvivl om sin beslutning: Hun ville have en abort.
“Min tilgang var, at det var et problem, der skulle løses, og løsningen var abort,” siger Laura Kristensen, der i dag er 28 år.
Hun var allerede 11 uger henne, da hun opdagede graviditeten. Efter uge 12 kræver det en tilladelse fra et af landets abortsamråd, før man kan få foretaget en abort. Derfor skulle det gå stærkt, og kun tre dage efter den positive graviditetstest lå hun på sygehusets briks for at få foretaget en kirurgisk abort.
Laura Kristensen var på det tidspunkt ikke synderligt påvirket af situationen, men allerede i dagene efter begyndte hun at forstå, at aborten havde været en voldsom oplevelse for hendes krop. Hun stolede ganske enkelt ikke længere på den. For hvordan kunne hun det, når hun havde været gravid i 11 uger uden at bemærke det?
I forbindelse med aborten havde Laura Kristensen fået udleveret en pjece, hvor der stod, at hun havde ret til en støttesamtale. Efter en uges tid ringede hun til sygehuset, men fik at vide, at samtalen var forbeholdt kvinder, der havde fået abort efter uge 12. I dag ved hun, at hun havde krav på en samtale.
“Hvis jeg havde haft mere overskud i den periode, kunne jeg sikkert godt have været mere insisterende, men det var jeg ikke i stand til. En abort er en sårbar oplevelse, og det kan i situationen være svært lige at regne ud, hvad man føler, og hvad man egentlig har brug for,” siger Laura Kristensen, der endte med aldrig at få en abortstøttesamtale.
Det er i år 50 år siden, at retten til fri abort blev vedtaget i Danmark, og i snart 25 år har det været et lovkrav, at kvinder skal tilbydes en støttesamtale før og efter en provokeret abort. Nye tal viser imidlertid, at støttesamtalen i mange tilfælde ikke bliver holdt. Nogle kvinder ønsker den ikke, andre får den ikke tilbudt.
Langt de fleste abortsamtaler holdes hos de gravide kvinders læger, og ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blev der sidste år holdt 2700 samtaler. Det skal sammenholdes med, at der fra juli 2021 til juni 2022 blev foretaget knap 12.400 aborter. Med andre ord kunne der være holdt minimum 24.800 samtaler.
Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Bolette Friderichsen er overbevist om, at der bliver holdt langt flere abortsamtaler, end tallene giver udtryk for.
"Der bliver foretaget en masse uformelle abortsamtaler i dag, som bare ikke bliver registreret som abortstøttesamtaler. Kriterierne for, hvornår læger må tage honorar for en abortstøttesamtale, er meget rigide og passer ikke til den ofte uforudsigelige virkelighed, vi rent faktisk står i. For eksempel skal det på forhånd være aftalt, at der er tale om en abortstøttesamtale. Man kan ikke bagefter sige, at der var tale om en abortstøttesamtale, selvom det helt åbenlyst var det, der var tale om," siger Bolette Friderichsen.
Som praktiserende læge i Hobro er hun jævnligt i kontakt med kvinder, der ønsker en abort. Hun fortæller, at det også hænder, at nogle udebliver fra planlagte abortstøttesamtaler, fordi de i mellemtiden har besluttet sig for at få barnet. Andre kvinder understreger, at det ikke må fremgå noget sted, at de har haft en abortstøttesamtale. Det er typisk kvinder, som er udsat for en form for social kontrol, hvor familien eller manden råder over kvindernes MitID og dermed har adgang til hendes sundhedsoplysninger.
"To gange har jeg lavet abortstøttesamtaler, som jeg bare har registreret som almindelige konsultationer, fordi jeg ikke ville bringe kvinderne i fedtefadet," siger Bolette Friderichsen.
Hos Mødrehjælpen holder man i omegnen af 350 abortstøttesamtaler hvert år. Samtalerne varer typisk én time og foregår fysisk, telefonisk eller over chatten. To ud af tre samtaler finder sted forud for aborten, og der kan være mange forskellige grunde til, at kvinder og par ønsker en støttesamtale, fortæller rådgivningschef Pernille Kristoffersen.
Det kan for eksempel være par, der er uenige om beslutningen. Det kan også være kvinder, som selv har haft en svær opvækst og derfor er usikre på, om de er i stand til at give et barn en god barndom.
De senere år har hun imidlertid oplevet, at flere samtaler udspringer af en tvivl om, hvorvidt det nu også er det helt rigtige tidspunkt at blive forældre på.
"Det er ikke, fordi folk er blevet mere forkælede, men der er en stigende tendens til, at vi gerne selv vil planlægge det hele, som også afspejler sig i samtalerne: Er huset stort nok? Er parforholdet det helt rigtige? Føler jeg mig klar til rollen som mor eller far? Har jeg nået at realisere mig selv tilstrækkeligt? Mange tror, at alting skal være på plads, før de kan klare det, men vi gør dem opmærksom på, at det helt rigtige tidspunkt måske ikke findes," siger hun.
Pernille Kristoffersen siger, at Mødrehjælpen gør meget ud af, at valget er kvindernes alene. Den uvildighed, som karakteriserer en støttesamtale, har en særlig fordel, mener hun.
"For mange er det tabubelagt at snakke med sit nære netværk om abort. Forældre, søskende og veninder vil typisk have en stærk holdning til det ene eller det andet. I den situation kan det være en fordel at tale med et menneske, som ikke har noget på spil, men kan udfolde de tanker og følelser, som er forbundet til tvivlen. Vores rådgivning handler rigtigt meget om at folde scenarierne ud og pege på de mulige følelsesmæssige konsekvenser af det ene eller det andet valg," siger Pernille Kristoffersen.
Uanset om beslutningen om provokeret abort har været rigtig for den enkelte, er det stadig en eksistentiel beslutning, der er svær, siger Pernille Kristoffersen.
"Det kan være rigtigt godt at få parkeret tankerne et sted, så skyldfølelsen og selvbebrejdelsen ikke får lov at vokse," siger hun.
Laura Kristensen endte med at søge efter rådgivning på nettet og faldt kun over Abortlinien. Rådgivningstilbuddet er drevet af Retten til Liv, en organisation, der er imod retten til fri abort. Hun oplevede, at de skrev om abort med en undertone af skam, skyld og fortrydelse, som hun ikke kunne spejle sig i. Hun endte derfor med aldrig at ringe til dem. Når hun i dag kigger tilbage, står det klart for hende, at hun ville have haft gavn af en støttesamtale.
"Jeg sad med en oplevelse, som ikke var blevet bearbejdet. Jeg havde vildt mange følelser, der strittede i alle mulige retninger. Det at have en samtale med en person, som ikke var en nær relation i min omgangskreds, kunne have hjulpet mig til tidligere at forstå, hvordan jeg egentlig havde det med min abort," siger Laura Kristensen, der har svært ved at sætte fingeren på, præcis hvad hun havde brug for:
"Der er ikke noget konkret, som jeg nu kan sige, at det ville jeg gerne have vidst. Det handler mere om, at jeg gerne ville have følt mig grebet efter en oplevelse, som jeg ikke havde prøvet før, og som er svær at tale om."