Fra Jyllands spydspids Skagen til Sakskøbing på Lolland. I hele landet mødes kvinder i såkaldte kvindenetværk i et fællesskab om både små og store sager og af forskellige årsager. Men fælles for netværkene er, at mænd må blive uden for døren.
Karen Sjørup, der er kønsforsker ved Roskilde Universitet, oplever, at der de seneste år er kommet stadig flere kvindenetværk.
”Der er netværk, hvor man mødes, men også netværk, der er baseret på sociale medier. Der er mange erhvervsnetværk for kvinder, der vil karrieren, men også netværk for kvinder, der dyrker økologisk grøntsagsdyrkning, eller for kvinder, der engagerer sig i frivilligt arbejde som vågekoner,” siger Karen Sjørup.
Hun mener, at kvinder ofte engagerer sig i netværk, der ligger i forlængelse af deres livsopfattelse, og hurtigt finder en fortrolighed i netværket.
”Kvinder er enormt gode til at være fortrolige sammen, selvom de i virkeligheden ikke kender hinanden særlig godt. Det er noget af det, hele rødstrømpebevægelsen har haft indflydelse på,” siger Karen Sjørup.
”Egentlig var formålet med at tænke kvindefrigørelse og ligestilling, at kvinder skulle blande sig mere med mænd, men når det kommer til aktiviteter, søger kvinder ofte kvinder, og mænd ofte mænd. For kvinder har netværket også en form for basisgruppefunktion, hvor man deler sorger og glæder, ud over den funktion, det har i forhold til det, man mødes om,” siger Karen Sjørup.
Hun mener, at netværkene på flere måder er knyttet til kvindekampen.
”En anden ting er, at kvinderne har fået penge mellem hænderne og har fået fritid. Tidligere har kvinder haft arbejde og familietid og har ikke kunnet gøre krav på fritid, hvor de kunne mødes med andre om noget,” siger hun.
Selvom det i dag er populært for kvinder at samle sig i netværk, er traditionen gammel. Det siger Christina Fiig, lektor i køn og europæisk politik ved Aarhus Universitet.
”Historisk har netværk og foreninger typisk været en måde for kvinder at organisere sig omkring en sag. Det hang især sammen med, at kvinder var uden for det politisk etablerede system. Netværk blev i stedet en måde at få indflydelse på. Et eksempel herpå finder vi i kampen for kvindernes stemmeret. Fra 1870’erne og op til, at kvinder fik valgret i 1915, organiserede kvinder sig i netværk og foreninger. Kvinderne var ildsjæle, der rejste rundt i landet, dannede netværk og udvekslede breve, erfaringer og social kapital. Hvis sociale medier havde eksisteret dengang, ville suffragetterne (kvinder, der kæmpede for valgret, red.) have været de første kvinder i Danmark på sociale medier,” siger Christina Fiig.
Kvindenetværk er ikke et nyt fænomen, men det er interessant, at de stadig eksisterer, mener Christina Fiig.
”Flere af kvindenetværkene etablerer sig ikke omkring køn på den måde, at de finder sammen om en ligestillingssag, men det er en bredere form for fællesskab. Det er interessant, at man i år 2017 stadig organiserer sig omkring ens køn. Mænd gør det samme gennem sport eller andre former for netværk,” siger hun.
Christian Waldstrøm er lektor i virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet og har forsket i kvindenetværk, særligt erhvervsnetværk. Han ser flere årsager til, at kvinder søger kvindenetværk.
”Mange kvinder kommer i kvindenetværk for at møde kvinder, de kan lære af og spejle sig i. Det interessante er så, at de ikke vil kunne finde de kvinder i netværkene, fordi de har for travlt med karriere, familie og motion til også at være med i et kvindenetværk. Derfor er der i mange kvindenetværk for mange, der vil lære noget og for få, der har noget at give,” siger Christian Waldstrøm.
Men også en anden ting har betydning for kvinderne.
”Mange netværk lægger i deres præsentation fokus på, at det er et rart og trygt sted at være, og man kan få fornemmelsen af, at det handler mere om, at der ikke er mænd i netværket, end det handler om, at der er kvinder i netværket. Det er fraværet af mænd, der gør netværket trygt og gør, at man som kvinde kan snakke,” siger Christian Waldstrøm.