Mange kvinder hedder ikke det, de tror, de hedder

Et ukendt antal danskere, især kvinder, hedder noget andet end det, de regner med. Under den forrige navnelov, der gjaldt mellem 1982 og 2006, skulle man være ualmindelig vågen for at beholde sit pigenavn i forbindelse med ægteskab. Trøsten er, at man kan købe sit navn tilbage for 513 kroner

Det er især kvinder, som har opdaget, at deres fulde navn slet ikke er det, de troede, det var.
Det er især kvinder, som har opdaget, at deres fulde navn slet ikke er det, de troede, det var. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hos Familieretshuset, som tidligere hed Statsforvaltningen, får man jævnligt henvendelser fra især kvinder, som har opdaget, at deres fulde navn slet ikke er det, de troede, det var.

Blev man gift mellem 1982 og 2006, og tog man i den forbindelse sin mands efternavn, skulle man nemlig meget specifikt gøre opmærksom på det, hvis man ønskede at beholde sit pigenavn som officielt mellemnavn. Huskede man ikke at pointere, at det skulle kategoriseres som såkaldt ”mellemadresseringsnavn”, røg det så at sige i svinget.

”Hvis man ikke fik sat de rigtige krydser, fik man blot et for- og efternavn,” siger Søren Aakjær Gam, som er kontorchef i Familieretshuset, som administrerer navneloven.

Man var velkommen til at bruge sit pigenavn i rækken af navne, men juridisk gjaldt det altså ikke.

Der må gå en del kvinder rundt og tro, at de formelt hedder noget andet, end de gør?

”Ja, det vil der sandsynligvis gøre,” bekræfter Søren Aakjær Gam.

Navneforsker Michael Lerche Nielsen, der er lektor ved institut for nordiske studier på Københavns Universitet, var med i udvalgsarbejdet forud for den nugældende navnelov fra 2006, og han mener, der var flere problemer i den gamle navnelov, deriblandt spørgsmålet om pige- og mellemnavne.

”Man skulle være lidt vågen for at beholde sit pigenavn,” siger Michael Lerche Nielsen og giver et eksempel på et helt reelt problem, der kan opstå, hvis man tror, man hedder noget andet, end man gør.

”Hvis man automatisk bruger et mellemnavn, man tror, man har, når man køber en flybillet, risikerer man, at man ikke må komme med flyet, når man står ude i Kastrup med et pas, hvor det navn ikke står. I dag er flyselskaberne pålagt en ekstra kontrol for at sikre sig, at den rejsende er den, vedkommende giver sig ud for at være, og det er de altså ret skrappe med,” siger han.

Som sprogforsker ved Københavns Universitet Birgit Eggert pointerer, fører ens pigenavn typisk tilbage til ens egen slægt, og den røde tråd ønsker mange at beholde.

”Det, man kalder pigenavn eller fødenavn, er jo en del af ens identitet, så hvis man tror, man bærer det med sig, men ikke gør, er det da en underlig opdagelse,” siger hun.

Fra 2006 blev navneloven ændret, så man i dag nemt kan tage sit pige- eller mellemnavn med sig. Der kom også flere ændringer til. For eksempel kan man friere vælge at tage efternavne fra begge slægter til et, man synes passer bedst til ens egen familie, oplyser hun.

Det er dog stadig sådan, at man i juridiske sammenhænge for eksempel på skøder eller pantebreve, kun har ét efternavn. Vil man have flere sammenbragte efternavne til at stå her, skal de være kædet sammen med bindestreger.

”Ellers tæller de som mellemnavne, og sådan er det stadig,” siger hun.

Hvis man indgik ægteskab mellem 1982 og 2006 og opdager, at ens pigenavn røg sig en tur ved den lejlighed, kan man købe det tilbage. Det koster 513 kroner, oplyser kontorchef i Familieretshuset Søren Aakjær Gam.

Så man betaler for at få sit eget navn igen?

”Det var en politisk beslutning dengang, men jo, navneændringer koster. Der er dog ikke noget til hinder for, at man bruger sit pigenavn. Det er kun i forhold til, hvis man juridisk vil have det med,” siger Søren Aakjær Gam.

Med ”juridisk” menes der det navn, der vil blive brugt i forbindelse med offentlige dokumenter som for eksempel tinglysning, pantebreve og skøder.

”Navneændringen søger man om på borger.dk, betaler gebyret, og sagen bliver sendt til personregisteret, som behandler anmodningen, og som udgangspunkt vil man så få sit pigenavn igen,” siger han.

Jeg er nødt til at spørge igen: Man køber sit eget navn tilbage?

”Ja, det kan du godt sige, og vi får da henvendelser fra folk, der opdager, at de ikke hedder det, de troede, de hed, på deres personattest,” siger Søren Aakjær Gam.

Efter at have tjekket sit eget navn i Det Centrale Personregister, må journalisten, der skriver denne artikel, også erkende, at hun ikke hedder det, hun regnede med. Og at det vil koste 513 kroner at få slægtsnavnet Toft tilbage i navnerækken.

Hverken Familieretshuset, cpr-kontoret eller Danmarks Statistik har tal for, hvor mange mennesker, der ikke har fået deres ”mellemregistreringsnavn” med sig.