51.944. Så mange har søgt om optagelse på en uddannelse gennem kvote 2-systemet.
Og nøjagtigt som det har været tilfældet i ganske mange år, vil universitetets auditorier igen komme til at rumme en overvægt af kvindelige studerende, når studieåret begynder. Af de studerende, der har søgt en bacheloruddannelse på universitetsniveau gennem kvote 2, er 59 procent kvinder.
At der går flere kvinder end mænd på universiteterne, er ikke nyt. Første gang, kvinderne overhalede mændene, var tilbage i 2002. I 2003 var der igen en lille overvægt af mænd, der søgte ind på universiteterne, men siden 2004 har kvinderne haft førertrøjen.
Der findes ikke en entydig forklaring på, hvorfor de akademiske uddannelser er så populære blandt kvinder, men et bud drejer sig om høje karakterer.
"En del af forklaringen er, at kvinder er rykket ind på arbejdsmarkedet, og derfor har fået flere valgmuligheder, som de ønsker at gøre brug af. Fordi kvinderne i dag kommer ud med højere karaktersnit end mændene, har de i princippet mere at vælge imellem, og mange af dem ser så mod universitetet," siger Kristian Thor Jakobsen, som er cheføkonom i tænketanken Dea.
Han har undersøgt de seneste 40 års udvikling i kvinder og mænds optag på de videregående uddannelser.
At piger allerede i grundskolen får højere karakterer end drenge, har altid været tilfældet. Men forskellen i dag er mere markant end tidligere, siger Kristian Thor Jakobsen. Og det store karaktergab kommer yderligere til udtryk, når gymnasieeleverne står med deres eksamensbevis i hånden.
Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv er karakterforskellen mellem kvinder og mænd firedoblet, hvis man sammenligner eksamensbeviser fra elever, der har gået på STX, HTX, HHX og HF i henholdsvis 2005 og 2021. I 2005 fik de kvindelige studenter et karaktergennemsnit på 6,6, mens de mandlige studenter fik 6,4. I 2021 fik kvinderne 7,8 i gennemsnit, mens mændene fik 7,0.
Helle Rabøl Hansen, ph.d. i pædagogisk psykologi, peger på, at den flittighed, man tidligere har forventet blandt piger, nu bærer frugt:
"Vi ved, at pigerne altid har været flittige i skolen, og førhen har man forventet en pænhed fra dem. Den flittighed kommer nu piger og kvinder til gode, så de kan komme ind på de uddannelser, de drømmer om," siger hun og fortsætter:
"Jeg har fulgt gymnasiepiger, der havde et ønske om at komme ind på universiteterne, og her var der et reelt ønske om at blive optaget på nogle særlige uddannelser, fordi de var dybt interesserede i det faglige indhold. Og så handler det om en kvindeudvikling, hvor piger og kvinder tager terræn. Den begyndte med, at kvinderne kom ind på arbejdsmarkedet, og at kvinderollen ændrede sig," siger hun.
Kristian Thor Jakobsen mener, at kvinderne har fået øjnene op for netop universitetsuddannelserne også af en anden grund:
"Vi kan se, at muligheden for at få en høj løn er lige vigtig blandt kvinder og mænd, når vi spørger dem i gymnasiet. Derfor kan det også være, at kvinder, når nu de med deres høje karakterer kan komme ind på for eksempel jurastudiet, vælger at gå efter højtlønnede jobs."
Spørgsmålet er så, om det er problematisk, at så mange kvinder frem for mænd vælger at tage en akademisk uddannelse. Ifølge Camilla Gregersen, formand for fagforeningen Dansk Magisterforening, er tendensen udtryk for en større udfordring.
"Det er et problem, at vi har et så kønsopdelt uddannelsessystem, for det betyder, at vi får et kønsopdelt arbejdsmarked. Og dét betyder meget for, hvordan fordelingen er i den private sektor og den offentlige sektor," siger hun.
Camilla Gregersen mener, at det er helt oplagt at tage et kig på alle fag - på tværs af alle uddannelsesinstitutioner - som er meget domineret af ét køn.
"Kan man kun rekruttere kvindelige pædagoger, så har du afskåret dig fra 50 procent af befolkningen. I 2022 var mere end to-tredjedele af de optagne på it-uddannelser mænd, og i den branche er der også rekrutteringsproblemer," siger hun.
Også Kristian Thor Jakobsen er bekymret for et generelt skævvredet uddannelsessystem.
"Jeg mener ikke, at det er et stort problem, at der går flere kvinder på universiteterne, men det er klart, at man skal kigge på de uddannelser, hvor der er stor skævvridning, hvad køn angår. Både sygeplejersker, læger og psykologer kommer til at arbejde med borgere i det offentlige, og så vil det være en samfundsmæssig fordel med flere mænd, da det køn så også føler sig mere afspejlet," siger han.