Fremover vil politiet registrere, hvilken relation offer og gerningsmand havde til hinanden, og på den måde håber kvindeorganisationerne at blive klogere på omfanget af partnervold og partnerdrab i sidste ende vil det kunne redde liv.
I dag gætter vi os til omfanget af partnerdrab eller må ty til aviserne, som måske kan lægge noget frem om kvindens relation til drabsmanden. Vi har manglet de tal, siger sekretariatschef Lene Johannesson fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten er 29 kvinder blevet dræbt af deres mænd eller eksmænd de seneste tre år, og dagbladet B.T. har tidligere skrevet, at 96 kvinder blev myrdet af partneren fra 2000 til 2007. Selv anslår kvindeorganisationerne, at godt halvdelen af de 25 kvinder, der hvert år bliver myrdet, er ofre for den mand, de bor sammen med eller tidligere har haft et forhold til. Dertil kommer, at syv børn hvert år bliver dræbt ofte af deres far, som samtidig slår mor, og nogle gange også sig selv, ihjel. Pointen er bare, at ingen i dag har de præcise tal.
Vi sætter stor pris på, at politiet nu bruger ressourcer på at registrere offerets og gerningsmandens relation. Det kan give et præcist billede og være med til at synliggøre over for politiet, at det er et problem, de bliver nødt til at forholde sig til, siger direktør i Dannerhuset, Vibe Klarup Voetmann.
Forskningschef i Justitsministeriet Britta Kyvsgaard oplyser, at man hidtil kun har registeret køn og alder på offer og gerningsmand. Men når politiet får nyt sagsbehandlingssystem formentlig i 2010, vil det også blive muligt at registrere gerningssted, eventuelle våben og parternes indbyrdes relationer ved personfarlig kriminalitet.
I dag gætter vi og kigger på, om offer og gerningsmand for eksempel har haft samme adresse. Men det er ikke godt nok, så med den nye metode får vi fast grund under fødderne, siger Britta Kyvsgaard.
LOKK og Dannerhuset ønsker, at politiet bliver endnu bedre til at tage henvendelser fra voldsramte kvinder alvorligt.
Politiet må meget gerne være bevidste om, at det, de er ude til, ikke er enkeltstående chikanerier. Det er latent vold, som kan eskalere over tid og ende med at blive farlig. Det ved politiet godt, og derfor bør de insistere på, at tilhold bliver overholdt, ligesom de af egen kraft bør rejse sager mod de voldelige mænd, siger Vibe Klarup Voetmann.
Hun bakkes op af Lene Johannesson fra LOKK.
I hvert enkelt tilfælde hvor en kvinde er blevet dræbt, gjorde politiet for lidt. Omvendt forstår jeg så udmærket, at politiet skal have beviser, før de sætter en mand fast. Men det er forkasteligt, at ikke alle de, der ønsker det, kan få overfaldsalarmer. Der er tale om kvinder med meget lidt selvtillid og selvværd, og bliver de troet af politiet, er der større chance for, at de bryder op på et tidspunkt, siger Lene Johannesson.