Hvad vejer egentlig tungest? De sundhedsmæssige argumenter mod kvindeomskæring og frygten for social kontrol eller kvinders ret til selv at bestemme over egen krop?
Det er det dilemma, der er opstået, efter Kristeligt Dagblad i går kunne fortælle, at et borgerforslag, der vil forbyde omskæring af drenge under 18 år, vil ligestille drenge- og kvindeomskæring. Den afledte effekt af forslaget, som det er formuleret i øjeblikket, vil derfor være, at man legaliserer omskæring af kvinder over 18 år - præcis samme model som forslagsstillerne ønsker indført for omskæring af mænd.
På den ene side af debatten står blandt andre sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), der nu ikke længere kan bakke op om forslaget.
"Det vil ingen partier kunne støtte," vurderer hun.
På den anden side står en af forslagsstillerne, læge Morten Frisch, der finder det forbløffende, "at nogle er så forargede over, at borgerforslaget vil ligestille kvinder og mænd, så myndige kvinder ligesom mænd kan lade sig omskære, hvis de i ramme alvor – og uden social tvang – ønsker det."
Men hvad er egentlig op og ned i argumenterne?
Henriette Laursen, du er direktør i Kvinfo. Hvad synes du om borgerforslaget, som lægger op til at legalisere kvindelig omskæring som et led i et forbud mod omskæring af drenge under 18 år?
”Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at der er anerkendelsesværdige og gode argumenter både for og imod at forbyde omskæring af drenge. Der står nogle meget stærke værdier over for hinanden i denne diskussion med kroppens ukrænkelighed på den ene side og religionsfrihed på den anden. ”
”Når det er sagt, kan man ikke sætte lighedstegn mellem omskæring af mænd og omskæring af kvinder. Derfor mener vi i Kvinfo, at det er meget vigtigt, at Folketinget – såfremt de beslutter at vedtage et forbud mod omskæring af drenge – ikke ligestiller det med det forbud, der er mod at omskære piger og kvinder. Det betyder konkret to ting: At forbuddet mod kvindelig omskæring skal opretholdes, og at man ikke nødvendigvis kopierer straframmen fra dette forbud til et eventuelt nyt forbud mod drengeomskæring. "
"Borgerforslaget lægger op til en fuldstændig ligestilling af de to straframmer, men det er forkert, for man kan ikke sætte lighedstegn mellem mande- og kvindeomskæring. Det kan man ikke, fordi omskæring af kvinder er et meget voldsommere indgreb, og ofte bliver foretaget, fordi man ønsker at kontrollere kvinden og reducere hendes sexlyst. Omskæring af mænd handler i højere grad om tradition og religion og er også nogle gange sundhedsindikeret. Derfor mener jeg, at det vil være en smule overkill at kunne få op til seks års fængsel for at omskære en dreng, hvilket er straframmen, man bruger til kvindeomskæring.”
Ville Kvinfo bakke op om forslaget, hvis det udelukkende betød en aldersgrænse for omskæring af drenge?
”Vi vælger ikke at tage stilling, men blot at konstatere, at der er gode begrundelser for både det ene og det andet. Kvinfos opgave er at oplyse om, hvad der kan styrke og øge ligestillingen i Danmark. Og det her er efter min opfattelse ikke en ligestillingsudfordring, fordi man netop ikke kan sætte lighedstegn mellem de to indgreb. Det er klart, at hvis omskæring af drenge var lige så voldsomt som kvindeomskæring, og blev gjort med det formål at kontrollere manden og hans seksualitet, så ville vi selvfølgelig mene, at man skulle behandle de to ting ens. Men sådan forholder det sig ikke. ”
I en artikel om borgerforslaget fra gårsdagens avis interviewer vi Ditte Trolle, der er speciallæge i gynækologi, kvindesygdomme og fødsler. Hun vil ikke anbefale, at man vedtager en lov, der lovliggør kvindeomskæring, men siger også, ”at principielt bør en kvinde, der er ved sine fulde fem, jo have ret til at gøre, som hun vil." Har hun en pointe?
”Blot fordi man fylder 18 år, betyder det ikke nødvendigvis, at man gør alting frivilligt – det er rigtig vigtigt at være klar over, og det ser vi, der arbejder med etniske minoritetsgrupper, ofte. Der kan ligge et kæmpe pres fra familien bag en kvindes ’ønske’ om at blive omskåret, og hvis forbuddet bliver afskaffet, vil det blive vanvittigt svært at skelne mellem det frivillige ja og det ja, der er påtvunget en kvinde på grund af social kontrol. Jeg vil ikke udelukke, at der kan være situationer, hvor en kvinde faktisk ønsker at blive omskåret frivilligt, men jeg synes, det er vigtigere at undgå risikoen for social kontrol med et forbud. ”
Ja, for læge Morten Frisch, som er en af stillerne bag det omtalte borgerforslag, mener nemlig at kende til, at der er – om end få – så nogen kvinder, der selv ønsker at lade sig omskære. Han kalder det formynderisk at forbyde voksne kvinder at gøre det, og siger, at den nuværende lovgivning signalerer, ”at kvinder ikke kan tage vare på sig selv.” Kan du følge det synspunkt?
”Det argument forudsætter, at vi tror, at alle mennesker lever et fuldstændigt frit liv. Og det gør de ikke. Derfor synes jeg, at det er vigtigere at varetage det hensyn, jeg opridsede før, så kvindeomskæring ikke kommer til at foregå som følge af social kontrol.”
I en artikel i dagens avis interviewer vi Hanne Gylche, der er sexolog og i en årrække har arbejdet med indvandrerkvinder og kvindelig omskæring. Hun mener i modsætning til dig, at man godt kan sammenligne mandlig og kvindelig omskæring, fordi begge indgreb er irreversible. Hvis det argument står til troende, burde I så ikke også være tilhængere af et forbud mod omskæring af drenge?
”Jeg kan ikke argumentere imod, at begge indgreb er irreversible. Det er jo et faktum. Og det er noget af det, der klart taler for et forbud – der er bare andre hensyn, som jeg også synes er anerkendelsesværdige. Det er i sidste ende en politisk afvejning, hvilke hensyn man vil vægte tungest, og jeg synes ikke, det er min opgave som Kvinfos direktør at fortælle politikere, hvad de skal mene på dette område. For man kan ikke sætte lighedstegn mellem omskæring af mænd og kvinder, og dermed er den nuværende retstilstand ikke udtryk for kønsdiskrimination. ”