Vejen til dansk statsborgerskab er fyldt med så mange barrierer, at kun hver 10. af de såkaldte kvoteflygtninge når frem til målet.
Det er konklusionen i en stor rundspørge, som Dansk Flygtningehjælp har foretaget blandt 41 sprogcentre. Organisationen har specifikt spurgt til kvoteflygtningene, som Danmark ifølge en aftale med FN er forpligtet til at modtage 500 af hvert år. Og fra sprogcentrene oplyses det, at kun 14 procent af kvoteflygtningene er indplaceret på Danskuddannelse 3, som er obligatorisk for at få statsborgerskab og dermed stemmeret til Folketinget. Ud af denne gruppe falder en del desuden fra, og samlet er det kun 10 procent, der i sidste ende består Danskuddannelse 3, vurderer Dansk Flygtningehjælp.
Statsborgerskab skal ikke bare kunne trækkes i en automat, men at kun hver tiende reelt kan nå frem til målet, vidner om et helt urimeligt hårdt hækkeløb. Statsborgerskab er en afgørende motivation for at blive fuldt integreret og deltage fuldt og helt i det danske samfund, siger flygtningehjælpens generalsekretær, Andreas Kamm, og påpeger, at kvoteflygtningene paradoksalt nok står endnu dårligere, hvis de kommer i arbejde.
Ifølge reglerne har man ret til gratis danskuddannelse inden for de første tre år i Danmark. Men når man får et job, er det vanskeligt samtidig at gå i sprogskole, og dermed mister mange faktisk retten til en gratis danskuddannelse. Derfor burde man give dem lov til at bruge lidt længere tid på at opfylde kravene, siger Andreas Kamm.
En af Danmarks førende eksperter i indfødsret, jurist Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, er bekymret over de hårde krav til statsborgerskab.
Hvis så mange mennesker på forhånd er afskåret fra at opnå statsborgerskab, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om lovgivningen lever op til princippet om, at enhver har ret til et statsborgerskab. Dette princip har vi ved ratifikationen af Den Europæiske Konvention om Statsborgerret forpligtet os til at basere vores regler på, siger Eva Ersbøll ifølge Dansk Flygtningehjælps nyhedsbrev.
Hos politikerne bag kravene til statsborgerskab ser man dog ingen grund til at bløde op på reglerne. Den konservative indfødsretsordfører, Tom Behnke, påpeger, at selvforsørgelse også er et krav til statsborgerskab.
Det er forkert at sige, at beskæftigelse forhindrer kvoteflygtninge i at blive statsborgere. Selvforsørgelse er et afgørende krav, men også en afgørende faktor for integration og medborgerskab. Det er sandt, at man efter tre år ikke har adgang til gratis undervisning, men prisen på et modul i sproguddannelsen er kun 13.000 kroner, hvilket burde være overkommeligt, hvis man virkelig vil have statsborgerskab, siger Tom Behnke, som dog på et punkt er villig til at overveje ændringer.
Kan man vise mig flere eksempler på flygtninge, der ikke kan få statsborgerskab, fordi de kommer i beskæftigelse, er jeg villig til at se, om man skal give dem muligheden for at forlænge danskuddannelsen med et halvt eller et helt år. Den slags eksempler har jeg bare ikke set endnu, siger Tom Behnke.
Hos Dansk Folkeparti ser indfødsretsordfører Søren Krarup dog ikke noget forkert i, at kun en meget lille del af kvoteflygtningene bliver danske statsborgere.
Det skal netop være vanskeligt at blive statsborger. Og oplever flygtningene, at de har svært ved at opfylde kravene, må de jo bare strenge sig an, siger Søren Krarup.