Prøv avisen

Kvoteflygtninge splitter Venstre og Dansk Folkeparti

Udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) fortalte, at partiet ”hælder til at stemme nej" til at give den siddende udlændinge- og integrationsminister ret til at bestemme antallet af kvoteflygtninge. Foto: Jens Dresling/ritzau

Bølgerne gik højt mellem DF og Venstre under debat om at give den siddende udlændinge- og integrationsminister ret til at bestemme antallet af kvoteflygtninge

Folketinget er blevet vidne til en af de ellers sjældne konfrontationer mellem Dansk Folkeparti og regeringen, når det handler om udlændinge- og integrationspolitik.

Det skete ved førstebehandlingen af lovforslaget om at give den til enhver tid siddende minister ret til selv at bestemme, hvor mange FN-kvoteflygtninge, Danmark skal modtage – og om man overhovedet vil tage nogen. Selvom venstrefløjen opponerede kraftigt, tegner der sig fortsat et klart politisk flertal for forslaget, efter at Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, gav sit partis tilslutning til det.

Trods sin status som parlamentarisk grundlag for regeringen vil Dansk Folkeparti næppe stemme for.

Partiet frygter, at en fremtidig minister vil hæve antallet af kvoteflygtninge, hvilket man ifølge forslaget til lovændringen kan i helt særlige situationer.

Udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen fortalte, at partiet ”hælder til at stemme nej” og nævnte, at det var godt for Venstre, at Socialdemokratiet bakkede op, for det kunne Dansk Folkeparti ”formentlig ikke være behjælpelige med”.

”Er regeringen ved at afvikle en ordning, vi kender og har styr på, til fordel for en ny ordning, der reelt giver fremtidige regeringer lov til at beslutte, at Danmark i fremtiden skal tage en stor mængde kvoteflygtninge?” lød spørgsmålet fra Martin Henriksen, som herefter blev mere konkret:

”Kan hr. Marcus Knuth (Venstres udlændinge- og integrationsordfører, red.) garantere, at statsministeren ikke lige pludselig lover, at Danmark på et år skal tage imod 1000 ekstra kvoteflygtninge? Det bliver der jo mulighed for med det her lovforslag,” sagde han – og brugte anledningen til at rasle yderligere med sablen.

”Så vil jeg også minde ministeren om, at det er uklogt at begynde at føre asylpolitik uden sit parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti,” lød det.

Efterfølgende gik en skuffet Marcus Knuth, udlændinge- og integrationsordfører for Venstre, på talerstolen og talte om relationen mellem de to partier, der de seneste år ifølge ham ellers er blevet mere og mere enige om netop udlændingepolitikken.

”Med al respekt synes jeg helt ærligt, at ordføreren viser en mangel på forståelse for det meget nære samarbejde, vi har haft med Dansk Folkeparti de sidste to og et halvt år. Vi har lavet opstramning efter opstramning med et fokus: At reducere antallet af asylansøgere, så vi kan få styr på integrationen i Danmark,” svarede Marcus Knuth og kaldte det ”spekulation” og ”mangel på tillid” fra Dansk Folkepartis side.

Også indfødsretsordfører Christian Langballe (DF) undrede sig over prioriteringen, og hvorfor ministeren skulle have bemyndigelse til at bestemme antallet af kvoteflygtninge, som således også kunne være højere end 500. Det er der ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) en enkel forklaring på.

”Årsagen er jo, som det også er blevet sagt af andre ordførere, at vi kan komme i en situation, hvor man kunne indgå i en international aftale, der gør, at man får lukket af. Så er det helt reelt at sige, at kommer der ikke andre til Danmark, kan vi tage x antal kvoteflygtninge i stedet for. Det er det eneste, der ligger i det her. Jeg mindes simpelthen ikke, at jeg ellers er blevet beskyldt for at føre en lempelig udlændingepolitik,” sagde Inger Støjberg.

Forslaget skal nu behandles i Folketingets Udlændinge- og integrationsudvalg.