Kyndelmisse fortrænger mørket

Den 2. februar er det kyndelmisse, Marias renselsesdag. I en by i Nordjylland trænges mørket tilbage af fakkeloptog, ledt an af præsten.

Kyndelmisse er en markering af, at lyset er stærkere end mørket, og som kristne forbinder vi lyset med Kristus, siger sognepræst Ole Skov Thomsen.
Kyndelmisse er en markering af, at lyset er stærkere end mørket, og som kristne forbinder vi lyset med Kristus, siger sognepræst Ole Skov Thomsen.

Aftenmørket i den lille by Klokkerholm i Vendsyssel, ikke langt fra Hjallerup, vil blive trængt tilbage af et stort antal fakler, når præsten for den lokale Hellevad Kirke, konfirmander og borgere i morgen går i kyndelmisse-optog gennem byen.

Kyndelmisse den 2. februar hvert år

Det er en dag for tidligt, for Kyndelmisse falder altid den 2. februar, men det lille dato-hop gør det muligt for flere at deltage. Rytmiske dunk fra en trommeslager vil varsle optogets komme gennem den lille by og give de ældre beboere på byens plejehjem mulighed for at trykke næserne mod bygningens store ruder i tide til at se de 70-80 mennesker med fakler gøre et kort ophold og lade lidt af lyset skinne ind.

Kyndelmisse er en gudstjeneste for lysene og går også under navnet Marias renselsesdag, da kvinder i middelalderen blev betragtet som urene, der først måtte vise sig i en helligdom 40 dage efter en fødsel, akkurat som det fortælles, at Jomfru Maria viste sig i templet 40 dage efter Jesus fødsel og fremviste ham.

I middelalderen var kyndelmisse en stor festdag, hvor man spiste rigeligt med flæsk, pandekager og retter med æbler, og i den katolske kirke bruger man dagen til at velsigne de lys, man skal bruge i løbet af året.

Kyndelmisse vinder ind i folkekirken

Flere sognepræster i folkekirken har taget kyndelmisse til sig de seneste år, men det er dog langtfra alle landets kirker, som afholder særlige kyndelmissegudstjenester, og de, der gør, har mere fokus på lysfest end på renselse.

Kirken i Klokkerholm har fejret kyndelmisse i mange år, siger Ole Skov Thomsen, sognepræst for Hellevad og Ørum kirker:

”For mig er kyndelmisse en markering af, at lyset er stærkere end mørket, og som kristne forbinder vi lyset med Kristus,” siger han.

Der kommer normalt 15 personer til søndagsgudstjeneste i kirken i Klokkerholm, så de 75-80 borgere, der dukker op til fakkeltoget og den efterfølgende kyndelmissegudstjeneste i Hellevad Kirke, er en markant forøgelse.

Men det er helt i tråd med teolog Marie Hedegaard Thomsens erfaringer. Hun har skrevet ph.d. om folkekirkeligt menighedsliv:

”Der bliver stadigt flere tilbud i kirken, også for dem, der ikke bare vil sidde og lytte, for eksempel spaghetti-gudstjenester og lystænding ved kyndelmisse. Det er positivt, for så vil flere føle ejerskab til kirken, så det ikke bliver en kirke for eliten, men en sand folkekirke,” siger hun.

I Hellevad Kirke i Klokkeholm ender fakkeloptoget ved kirken. Det elektriske lys i kirken bliver dæmpet, så de to fakler, der bliver båret frem og brugt til at antænde alterlysene, får lov til at oplyse kirken med en stærk glød.