Kyssekampagne skal mindske social kontrol

Plakater med billeder af en etnisk dansk mand og en kvinde med tørklæde, der kysser, er blot et af flere initiativer mod social kontrol, forklarer Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R). Især unge med ikke-vestlig baggrund står i en svær situation

Som et led i kampagnen ”Kærlighed er en ret” har man ved busstoppesteder og på skilte i København opsat billeder af et kyssende par med forskellige baggrunde.
Som et led i kampagnen ”Kærlighed er en ret” har man ved busstoppesteder og på skilte i København opsat billeder af et kyssende par med forskellige baggrunde. . Foto: Københavns Kommune.

”Kærlighed er en ret” hedder det i en ny kampagne fra Københavns Kommune, som har til formål at mindske social kontrol. Som en del af det nye tiltag har kommunen opsat billeder af et kyssende par bestående af en etnisk dansker og en kvinde med tørklæde ved busstoppesteder og skilte i byens gader. Det sker som et led i en massiv indsats mod et stigende problem med social kontrol og æresrelaterede konflikter, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R).

Anna Mee Allerslev, hvorfor har I valgt at lave kampagnen imod social kontrol?

En af de ting, vi ved, er, at der stadig er meget tabu på området, og at der desværre stadig finder social kontrol sted blandt alle etniciteter. Men der er en særlig kompleks problemstilling blandt københavnere med anden etnisk baggrund. Vi har lavet en undersøgelse, som viser, at 16 procent af unge københavnere mellem 18 og 30 år med ikke-vestlig baggrund oplever at få begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie, når de skal vælge kæreste eller ægtefælle. Hos vores akutberedskab har vi fra 2009 og til 2016 set en fordobling i sager fra 90 til 180.

Er det årsagen til, at man netop nu vil synliggøre problemet yderligere?

Vi har gjort det igennem mange år, og derfor har vi også set vores indsats blive bedre og bedre. Vi kan se på nationalt plan, at vi er en af de kommuner, som har de største problemer, men også en af dem, der tager fat. Det vil vi gerne have opkvalificeret for at vedholde fokus. Denne kampagne handler om to ting: At gøre unge opmærksom på, at det er en almindelig ret i et ungdomsliv i Danmark at vælge den, man elsker. Man skal ikke skamme sig eller lade familie eller venner bestemme ens kæreste eller ægtefælle, uanset om det passer ind i deres liv og morale eller ej. Den anden ting er at gøre opmærksom på, at kommunen har en indsats på det her område, sådan at stadig flere henvender sig til os for at få hjælp.

Men i forhold til at ændre opfattelsen hos dem, der rent faktisk udøver social kontrol, tror du så på, at denne kampagne kan rykke noget?

Jeg tror, den er med til at rykke noget, men den kan selvfølgelig ikke stå alene. Vi har masser af indsatser, der til sammen skal gøre en forskel. Blandt andet en indsats målrettet unge, der udøver social kontrol og er en del af det miljø, for at gøre opmærksom på, at det ikke er okay. Den når ud til mindst 2000 unge på skoler, klubber og de sociale medier. Derudover har vi afsat midler til et stærkere samarbejde med friskoler. Vi har også en indsats målrettet forældre og lokalmiljø med et mål om at nå ud til mindst 500 forældre i udsatte boligområder, og så har vi kompetenceudvikling og opkvalificering af mindst 500 år frontmedarbejdere, der arbejder med børn og unge. Det er blandt andet skolelærere og pædagoger. Så vi gør mere end kampagnen.

Undersøgelser har vist, at der også findes mange danske forældre, der ikke vil lade deres børn gifte sig med en muslim. Bør man ikke også sætte fokus på andre grupper end folk med anden etnisk baggrund?

De plakater, vi kører, har jo både en etnisk dansker og en ung med muslimsk baggrund, så på den måde går den begge veje. Jeg har også sat fokus på, at mixede par fra både dansk-muslimske miljøer, men også fra etnisk danske miljøer faktisk har det svært herhjemme, så vi har fokus på social kontrol i alle samfundslag. Men vi må sige, at i København ligger det største problem hos vores etniske minoriteter, især når det kommer til pigernes ret til at vælge deres egen partner og LGBT-personers accept i deres egen familie og miljø. Grunden til, at vi ikke kan sige, at al social kontrol er det samme, og at man skal gøre det samme, er, at når vi har at gøre med æresrelateret kontrol, så er det noget særligt. Det er nogle særlige kompetencer og redskaber, der er brug for. Vi har fokus på begge dele, men vi ville lyve, hvis vi sagde, at der ikke er et særligt komplekst problem inden for etniske minoriteter.