De fleste har prøvet at bruge lidt flere penge på juleindkøb, end de egentlig havde budgetteret med. Men for 300.000 danskere, for hvem forbruget er blevet patologisk og har udviklet sig til en decideret sygdom, kan juleindkøb få katastrofale konsekvenser for privatøkonomien.
LÆS OGSÅ: En købemanikers bekendelser
De såkaldte shopaholics - eller købemanikere - der ikke kan styre deres trang til at forbruge, oplever nemlig, at købetrangen kommer fuldstændig ud af kontrol, når også det omgivende samfund skruer op for forbruget.
"Det er præcis det samme mønster, vi ser hos alkoholikere. Den almene befolknings øgede alkoholforbrug i julen legitimerer alkoholikerens misbrug. Det samme sker for købemanikerne, der pludselig oplever, at det, de gør, er i orden, og derfor slipper al kontrol. Det har ikke bare store konsekvenser for dem selv, men også for deres familier," siger psykiater og formand for Psykiatrifonden Jes Gerlach.
Mange købemanikere bruger alle deres penge tidligt i julemåneden og har hverken råd til gaver til børnene eller til julemaden. For nogle bliver juleindkøbene ligefrem det udtræk på kontoen, der vælter læsset og betyder, at de må gå fra hus og hjem.
"Det er først, når katastrofen rammer, og det hele ramler, at købemanikerne henvender sig for at få hjælp. På det tidspunkt er alt ofte tabt. Familiens tillid, huset, bilen og for manges vedkommende også den rene straffeattest. Et stort antal af dem, der lider af købemani, er så desperate for at fortsætte deres forbrug eller dække over deres voksende gæld, at de begår kriminalitet," siger Søren Skensved, behandlingsleder ved Dansk Misbrugsbehandling.
Dansk Misbrugsbehandling, der som de eneste tilbyder behandling til købemanikere, har tilbud i Århus og Aalborg og opretter efter årsskiftet endnu et behandlingstilbud i København på grund af stigende efterspørgsel.
Og det voksende antal købemanikere er ikke tilfældigt, lyder det fra sociolog og ph.d. ved Copenhagen Business School Ole Bjerg, der har forsket i de misbrugsformer, som har oplevet størst vækst de seneste årtier: narkomani, ludomani og købemani.
"Forskellige manier og patologier topper i forskellige tider og afhænger af de værdier, der er centrale i samfundet. I det kapitalistiske samfund tillægger vi det materielle stor værdi. Vi bruger vores indkøb, vores tøj, vores møbler og madvarer til at fortælle os selv og andre, hvem vi er, og gør dermed ting og køb til en central del af vores identitet. På den måde er der ikke langt fra normalen til sygelig optagelse af forbrug og afhængighed af køb for at føle lykke og tilfredshed," siger Ole Bjerg.