Mænd må fortsat hive større pengesedler op af lommen end kvinderne, når de betaler entré eller bestiller en cocktail i baren på en række danske restaurationer. Det sker, selvom forskelsbehandlingen er i strid med ligestillingsloven og gentagne gange er blevet påtalt af Ligestillingsnævnet.
De seneste otte måneder har nævnet forsøgt at få alkoholbevillingen taget fra de restaurationer, som ignorer nævnets afgørelser og fortsætter mande-diskriminationen. Men efter at både justitsministeren og økonomiministeren har været inddraget, sætter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en stopper for nævnets forsøg på at ramme barejerne på deres levebrød.
Kun overtrædelser af restaurationsloven og vilkår fastsat i henhold til restaurationsloven kan føre til en frakendelse af en alkoholbevilling, fremgår det af et skriftligt svar på Ligestillingsnævnets henvendelse. Dermed fastslår styrelsen, at restaurationerne kan overtræde ligestillingsloven lige så mange gange, de vil, uden at deres bevilling er i fare. Ifølge kontorchef Jytte Tandrup er en ændring af restaurationsloven nødvendig, hvis man i fremtiden vil kunne fratage alkoholbevillingen for et brud på ligestillingsloven.
Ud fra devisen, at mange kvinder tiltrækker mange mænd, har barejere med økonomisk fordel tilbudt kvinderne billigere priser både i døren og baren. De seneste år er forretningsmodellen blevet så udbredt, at denne type forskelsbehandling på baggrund af køn er blandt dem, der fylder mest i Ligestillingsnævnets statistikker. Et stigende antal sager om højere priser ved diskoteksbesøg og ved telefondating har ført til, at mændene nu står bag flertallet af klager til Ligestillingsnævnet.
Ved årsskiftet nedlægges Ligestillingsnævnet som et selvstændigt organ og kommer i stedet til at høre under Ligebehandlingsnævnet, der er et nyt og samlet klageorgan for diskrimination af alle typer. Ifølge Ligestillingsnævnets formand, Tuk Bagger, der også bliver formand for det nye Ligebehandlingsnævn, er der ikke mere at stille op mod diskotekerne i fremtiden. Beføjelserne for det nye klageorgan bliver nemlig ikke flere.
Vi kan kun tage stilling til de konkrete klager, som bliver indgivet, og det gør vi fortsat. Desuden har vi har den forpligtelse, at vi skal gøre myndighederne opmærksom på, hvis der er noget lovgivningsmæssigt, der skal rettes op på, og det har vi nu også gjort. Vores beføjelser går ikke længere, siger hun.
Får klageren medhold i, at han er blevet diskrimineret, skal den diskriminerende betale en godtgørelse. Diskotekerne slipper for yderligere ballade, hvis de betaler godtgørelsen, som ofte blot er på 100 til 500 kroner.