Han fik sin første knallert som seksårig. Nu har han tre og tusindvis af kvadratmeter at boltre sig på. Husene er billige, der er god mulighed for at have hunde omkring sig og så er det nemt at få et arbejde, hvor man kan bruge sine kræfter og tekniske snilde også uden uddannelse. Så hvorfor skulle han dog tage til byen for at få sådan én?
Ungdomsforskerne Aase Bitsch Ebbensgaard og Steen Beck fra Syddansk Universet har det seneste halve år interviewet unge fra det såkaldte udkantsdanmark. De har været i Lemvig, Tønder og på Sydfyn med tilhørende øer områder, der af nogle nedladende betegnes som den rådne banan. Her har de mødt pigen, der elsker New York, hende, der pendler halvanden time hver vej for at komme på gymnasiet, unge fra Luthersk Mission, der nok vil uddanne sig, men ikke miste deres værdier og som via efterskolen ruster sig til at stå imod de farer, der venter og så har de mødt de mange drenge, for hvem uddannelse ikke er særligt attraktivt.
Det er unge, som unge er flest i Danmark med hipt modetøj, Ipod-musik i ørerne og computerspil på værelserne. Alligevel adskiller de sig fra unge i resten af landet. Deres forældre er ikke helt så godt uddannede som i det øvrige Danmark, og selv er de også mindre tilbøjelige til at uddanne sig navnlig drengene halter bagefter.
Vi bryder os ikke om udtrykket den rådne banan og vil gerne udfordre det. Det er områder med store menneskelige og sociale ressourcer, og det er jo ikke sådan, at de er dumme på landet. Men det er dele af Danmark, der har en historie som periferi og en særlig erhvervsstruktur med mange faglærte og ufaglærte arbejdere. Der er ikke så mange fra middelklassen, og der er også væsentligt færre akademikere, siger Steen Beck.
Det kunne alt sammen være lige meget, hvis ikke der var noget, der hed globalisering, vidensarbejde og en ekstrem skæv demografisk udvikling, der i sidste ende kan polarisere Danmark i endnu højere grad. Hvis regeringen skal nå sin målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, skal man først og fremmest have fat på drengene på landet. Ikke kun for at nå nogle tal diktereret fra Christiansborg, men også for at sikre, at alle unge udnytter deres talenter og får en uddannelse de kan bruge også om mange år.
Der er ikke noget i vejen med, at en dreng er hjemmefødning og vil være tømrer ligesom sin far. Når han bare har fået den rette vejledning og ved, at der også er andre muligheder. Og så er der jo lige det ved det, at en dansk tømrer nemmere kan erstattes af en billig polsk tømrer, end en dansk vidensarbejder kan, siger Steen Beck, og suppleres af Aase Bitsch Ebbensgaard:
Der er en kultur i nogle lommer af Danmark, der siger, at det ikke er særligt mandigt at uddanne sig. De kan gå ud og tjene rigtig mange penge og har det godt med den tilværelse. Men kønsforskellen er udtalt. Nogle steder er der kun 20 procent drenge på de gymnasiale uddannelser.
I deres arbejde har forskerne inddelt de unge i fem grupper. Der er hjemmefødningen, som har store dele af sin familie i nærområdet og foretrækker at blive der typisk måske også at tage det samme erhverv som sin far. Så er der entreprenøren, der gerne vil sætte i værk og også kan drives til at tage en uddannelse, hvis han kan se et klart formål med uddannelsen. Den skal være praktisk og meget målrettet, og her støder han ind i det problem, at der ikke er ret mange tekniske gymnasier rundt omkring i Danmark. Til gengæld er der spredt almene gymnasier ud over landet med rund hånd. Noget politikerene gjorde i 1970erne for at sikre lige adgang til uddannelse for alle, men det er ikke det bredt alment dannende gymnasium, disse drenge efterspørger.
I udkantsdanmark bor også stræberen. Typisk en pige, men der er også drenge i mellem. De vil bryde mønsteret, tage til byen og uddanne sig og ikke gå i eksempelvis deres mors fodspor og blive medhjælpende hustru i mandens virksomhed. Det er stræberne, der præger gymnasierne i udkantsdanmark, og de er en af årsagerne til, at gymnasiet i Lemvig har et af de højeste gennemsnit i Danmark.
Skolerne i udkantsdanmark har mange udfordringer, men også fordele. En af dem er, at der er færre disciplinære problemer end i byerne. På landet er eleverne mere høflige og hører efter, hvad læreren siger, fortæller Steen Beck.
På landet er der også nomaderne. Det er unge med stærke værdier, der nok er villige til at rejse efter en ungdomsuddannelse og flytte til byen for at læse videre. Men de ønsker at fastholde deres værdier. Det er i denne gruppe nogle af de unge fra Luthersk Mission eksempelvis er. En lille ungdomsgruppe vi ikke normalt hører meget til. De samles på særlige kristne efterskoler, før de skal videre og bruger året på at ruste sig selv og hinanden til de udfordringer, de ved, de vil møde, når de skal videre. De ønsker at fastholde værdier som ingen sex før ægteskabet, holde sig fra alkohol og undgå det grimme sprog og mange bandeord.
Det er en gruppe, der ikke er så synlig, men er holdningsmæssig markant. De ønsker at lade sig integrere på uddannelserne, men holder også fast i deres egen værdisæt. Nogle af dem tror på intelligent design og vil uden tvivl udfordre konsensus på uddannelserne, siger Steen Beck.
Endelig er der vagabonderne. Det er unge, som er sig yderst bevidste om, at de er vokset op uden for lands lov og ret, og nu vil de ud og væk. For dem er det ikke nok at tage til København eller Århus. De vil til Australien og USA og opleve noget andet.
Det er unge, der har boet meget isoleret for eksempel på øer, og nu vil de se det hele. De vil væk fra hjemegnen, og når de vælger uddannelse, vælger de typisk det almene gymnasium, der er så bredt, at de ikke behøver at lægge sig fast på en retning endnu, siger Aase Bitsch Ebbensgaard.
Ifølge forskerne er det nødvendigt at gøre noget nu, hvis uddannelsespolariseringen skal bremses. Drengene skal med, og frafaldet på de tekniske skoler skal reduceres. Men udviklingen går den anden vej. Gymnasiereformen fremmer de store skoler i de store byer, og det kan betyde, at det lille gymnasium i udkantsområdet får færre ansøgere. Også beskæringen af busruter kan holde mange unge fra det lokale gymnasium det bliver for besværligt at komme i skole, for det er ikke alle, der som pigen på Rømø har en jernvilje og vil pendle halvanden time hver vej i flere år.
Vi risikerer, at der sker det samme med gymnasierne, som der gjorde med seminarierne. Da de lukkede, blev mange byer tømt for ressourcestærke borgere. Det er stadig sådan, at i et lille samfund er det uddannelsesinstitutionen, der er omdrejningspunktet for mange aktiviteter og er med til at tiltrække blandt andet børnefamilier. I dag er det mange steder blevet sådan, at det er køreplanen, der afgør uddannelsespolitikken.