Prøv avisen

Læger: Kejsersnit bør være offentligt tilbud

-- Risikoen ved et kejsersnit er bitte lille. Her på Hvidovre Hospital laver vi 1200 kejsersnit om året, og det kommer der raske, sunde børn og glade, tilfredse forældre ud af, siger eksempelvis Peter Hornnes Foto: arkiv

Ulemperne ved kejsersnit er ikke alvorlige nok til at nægte kvinder med fødselsangst muligheden, mener flere læger

Det er ikke nødvendigvis noget problem i sig selv, at flere kvinder beder om at føde ved kejsersnit, selvom der ikke umiddelbart er medicinsk begrundelse for det. Og kvinder, der trods grundig information ønsker at få bragt deres barn til verden ved operation, skal altid have muligheden i det offentlige.

Sådan siger flere overlæger ved landets fødeafdelinger.

– Risikoen ved et kejsersnit er bitte lille. Her på Hvidovre Hospital laver vi 1200 kejsersnit om året, og det kommer der raske, sunde børn og glade, tilfredse forældre ud af, siger eksempelvis Peter Hornnes, ledende overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.

Det har ellers vakt højlydt bestyrtelse fra især jordemødre, at antallet af kvinder, der ønsker kejsersnit, ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen er steget fra 1300 i 2005 til 1900 i 2009. Kvinderne begrunder ifølge en undersøgelse offentliggjort i Ugeskrift for Læger valget med et hensyn til egen sikkerhed.

De er blandt andet bange for bristninger forneden, efterfølgende problemer i sexlivet, smerter og kontroltab.

Og det skal man ikke underkende som begrundelse for at få kejsersnit, mener overlæge ved Århus Universitetshospital, Lone Hvidman. Hun skrev i december sidste år en kommentar i Ugeskrift for Læger, hvori hun og en kollega argumenterede for, at kejsersnit skal være et offentligt tilbud.

– Enhver kvinde – eller patient for den sags skyld – har selvfølgelig altid krav på at være med til at bestemme, hvad der skal ske med dem. En fødsel er dels en medicinsk, dels en social og eksistentiel begivenhed, og derfor synes jeg, at det er fuldstændig naturligt, at kvinder har nogle tanker om, hvordan de gerne vil føde, siger hun.

–Langt de fleste af de kvinder, der ønsker kejsersnit, har født før, og deres ønske bunder oftest i en dårlig fødselsoplevelse. Enten på grund af et medicinsk kompliceret forløb, eller fordi de har oplevet en ellers normal fødsel som skræmmende og angstvækkende. Den oplevelse skal vi anerkende og tage alvorligt, mener Lone Hvidman.

Hun er med andre ord ikke voldsomt foruroliget over udviklingen.

– Hvis kvinden efter grundig samtale og vejledning stadig ikke oplever at kunne magte den planlagte vaginale fødsel, og hun ender med at fastholde ønsket, så er jeg ikke vældig bekymret over det, for i de rammer, vi kan tilbyde i dag, er det alt andet lige et relativt ukompliceret operativt indgreb. Det bekymrende er, hvis stigningen i planlagte kejsersnit skyldes, at flere kvinder har en dårlig oplevelse første gang, de føder, siger hun.

Både hun og ledende overlæge ved Hillerød Hospital Helle Ejdrup peger på, at en del af stigningen i kejsersnit "på moderens ønske" kan dække over, at lægerne er blevet mere opmærksomme på at registrere dem som sådan, hvor lægen måske tidligere ville hjælpe hende ved at notere en medicinsk årsag. Eksempelvis ved at lægge mere vægt på et tidligere kompliceret fødselsforløb i begrundelsen.

Samtidig kan en del af kvinderne have været udsat for overgreb eller andre voldsomme oplevelser, som de ikke fortæller lægerne om, men som kan betyde, at de psykisk ikke kan overkomme en vaginal fødsel.

Forsker ved Medicinsk filosofi og videnskabsteori på Århus Universitet Thomas Andreassen mener, at lægernes mere liberale forhold til kejsersnit kan være traditionsbetinget.

– Lægerne har ikke traditionelt haft den tilgang til patienter, at alting skal være naturligt, for meget af det at være læge går jo netop ud på at gribe ind på en måde, der ikke er naturlig. Jordemødre beskæftiger sig primært med den almindelige fødsel, ikke sygdom, og har derfor mere fokus på det naturlige, siger han.

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk