Prøv avisen

Læreren afgør om skolen bliver bedre

Hovedbudskabet fra regeringen er, at fremtidens børn skal være dygtigere, end de er i dag. Hvis det mål skal nås, er der også brug for dygtigere lærere, lyder det fra flere sider.

Hvis regeringens ambition om en bedre folkeskole skal realiseres, kræver det bedre lærere. Hvad der skal til for at højne lærerfagets prestige, er der imidlertid ikke enighed om

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) har præsenteret regeringens planer for fremtidens folkeskole. Syv målsætninger om en bedre skole, konkretiseret i 19 punkter i udspillet "Faglighed og frihed". Det skal nu til politisk forhandling, men bliver næppe til noget inden folketingsvalget.

Hovedbudskabet fra regeringen er, at fremtidens børn skal være dygtigere, end de er i dag. Hvis det mål skal nås, er der også brug for dygtigere lærere, lyder det fra flere sider.

Men hermed er det også slut med enigheden. Ifølge regeringen skal fremtidens lærere uddannes bedre, adgangskravene til læreruddannelsen skal øges, der skal indføres resultatløn på skolerne, og så skal lærernes sygefravær mindskes.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener ikke, at det er den rigtige opskrift på at få mere prestige i lærergerningen.

"Jeg synes, man skulle se til Finland, hvor der er en meget stærk national opfattelse af uddannelsens betydning. Det hænger formentlig sammen med, at Finland var økonomisk tilbagestående for ikke så mange år siden," siger Anders Bondo Christensen.

I Finland har lærerne typisk en længere akademisk uddannelse, og de unge står i kø for at få den. 80 procent af ansøgerne bliver afvist. Der er bred politisk enighed om skolepolitikken, og det er ikke en ideologisk kampplads som herhjemme.

"Man respekterer lærernes professionalisme," lyder det fra formanden, som mener, at det modsatte er tilfældet i Danmark.

Regeringen "afprofessionaliserer" lærerfaget, når den vil sætte meget præcise mål for uddannelsen på hvert klassetrin. Efter Bondo Christensens mening burde man i stedet give lærerne større frihed og forlænge læreruddannelsen fra fire til fem år.

Den løsning køber undervisningsminister Tina Nedergaard (V) nu ikke.

"Jeg har lyttet til de lærerstuderende. De siger, at inden man begynder at tale om længde, og hvor uddannelsen er placeret, burde man tale om, hvad den skal indeholde. Jeg synes faktisk, vi har en god uddannelse," siger ministeren.

"Vi vil rekruttere lærere blandt de stærkeste studerende. Vi kan se fra andre lande, at det har effekt. Det omgærder uddannelsen med en vis respekt," siger hun.

Ministeren afviser blankt, at den ideologiske debat herhjemme om folkeskolen skulle mindske prestigen i jobbet. Der har trods alt været brede skoleforlig i 100 år, pointerer hun.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, mener, at den negative omtale af folkeskolen har gjort det mindre prestigefyldt.

"Men det bedste, man kan gøre, er at lade eleverne møde en læreruddannelse af høj kvalitet. Problemet er, at der har været alt for mange lærerfri timer, alt for meget selvstudium, ikke særlig meget praktik, og så tænker man, det her er ikke godt nok, også dropper man ud," siger Christine Antorini.

hoffmann@k.dk