Da tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF) under valgkampen i 2007 kritiserede personalenormeringerne på landets plejehjem, hævdede han, at han havde besøgt 20 plejehjem, selvom en nærmere optælling viste, at han kun havde besøgt fem.
I 2009 udsendte kreative kommunikationsfolk i forsvaret en falsk arabisk bogoversættelse af jægersoldat Thomas Rathsacks bog om sin tid i Afghanistan for at påvise, at bogen skadede nationens interesser.
LÆS OGSÅ: Der er ikke grundlag for at rejse kritik af mig som statsminister
Selvom de to sager er forskellige fra den verserende sag om Justitsministeriets forsøg på at forhindre Pia Kjærsgaards besøg på Christiania, har de tre sager det fællestræk, at den ene løgn tager den anden, og at sager, der i udgangspunktet ikke er sprængfarlige, udvikler sig i negativ retning. Det vurderer professor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Søvndal kunne forsøge at få en fordel ved at sige, at han havde besøgt mange plejehjem. Christiania-sagen handler i udgangspunktet om at ville beskytte hemmelige Pet-kilder på Christiania. Det hensyn kan synes legitimt for de fleste. I Jægerbogssagen var formålet mere uklart. Men man må sige, at så længe man som politiker holder sig fra at lyve, er man på mere sikker grund, siger Rune Stubager.
LÆS OGSÅ: Løgne er ministres værste fjende
Lektor Johannes Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet fremhæver, at manipulationer og usandheder er en del af det politiske spil.
I et demokrati er der et ideal om, at tingene skal gå ordentligt til, og at alle oplysninger skal frem. Et andet ideal er, at politik fremmer nogle bestemte interesser, og for at fremme egne interesser, er det nærliggende at manipulere og fremsige usandheder. Problemet opstår, når en politisk manipulation falder et flertal i Folketinget for brystet, forklarer Johannes Andersen.
Professor Robert Klemmensen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet henviser til, at der i politisk videnskab opereres med begrebet den første løgn, der udløser den politiske skandale:
I første omgang opstod Morten Bødskov-sagen, fordi Politiets Efterretningstjeneste var usikker på, om de kunne garantere Pia Kjærsgaards sikkerhed på Christiania. Derfor fandt man den kreative løsning at gå ind på Pia Kjærgaards kalender. Så opstod den første løgn. Og den gode regel i politik er, at den første løgn fanger og udløser den næste.