Prøv avisen

Lad robotten slå plænen og gøre rent

Robotforsker Henrik Hautop Lund. -

Både sundhedsvæsen og almindelige familier kan blive bedre til at udnytte robotter, mener dansk robotforsker. Men vi bør bruge den ekstra tid til menneskelig kontakt

Med hele sin beskedne kropsvægt bag trykker Aylin Chantal Skov Christensen begge håndflader mod plastikflisen på væggen. Cirklen midt på flisen lyser rødt og sætter en kædereaktion i gang, så hele væggen med de 16 plastikfliser lyser skiftevis gult, grønt og blåt. Den niårige pige hopper fra side til side for at få så meget gang i lysvæggen som muligt, for jo flere gange hun trykker, desto flere farver breder sig omkring hende.

Vi er i sanserummet på H.C. Andersen Børnehospital i Odense, hvor Aylin er patient. Hun demonstrerer, hvordan de forskellige lysende, bevægelige, boblende og blinkende redskaber i rummet fungerer, for vi er her for at mødes med Danmarks førende robotforsker og ved samme lejlighed se et eksempel på, hvad robotter kan bruges til. Robotter er nemlig ikke længere bare små, spøjse blikmænd, der kører rundt i science fiction-film og siger bip. Det er selvkørende støvsugere, japanske robotkæledyr til ensomme ældre og genoptræningsudstyr med indbygget underholdning. Redskaber, som kan bruges i hverdagen og bliver det allerede nu.

Her på børnehospitalet har personalet i hvert fald opdaget to fordele ved det, der kaldes playware; det vil sige robotter, der lægger op til leg: De motiverer børn til at bevæge sig. Og de bringer sjov ind i en hverdag, som for mange af de små patienter ellers kan være hård.

Robotforsker og leder af Center for Playware under Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Henrik Hautop Lund har trods sine kun 40 år været professor i de 10. Han og hans cirka 10 medarbejdere står bag lysvæggen, som også kan styres ved hjælp af to separate kæmpeterninger. Dermed kan børn, der sidder i kørestol, sætte gang i lysshowet ved at ryste og dreje kuberne rundt. Fliserne kan også lægges på gulvet og bruges til ældre i genoptræning. Med et lille videoklip viser Henrik Hautop Lund, hvordan en ældre mand hjemme i sin stue træner balancen efter en hjerneblødning ved at "jage" den lysende cirkel med fødderne. Hver gang han træder på den, så den slukkes, lyser en anden af fliserne op.

– Når man bygger leg ind i robotterne, reagerer folk meget umiddelbart og intuitivt på dem. Det gør det sjovere at træne, hvis man kan gøre det til et spil i stedet for bare at gå frem og tilbage på et gulv, siger Henrik Hautop Lund.

Det er noget nyt, at han går så meget op i formålet med de robotter, han er med til at udvikle.

– Tidligere var vi fokuseret på teknologien i sig selv og gik mest op i, hvor selvstyrende vi kunne gøre robotterne. Det er gået op for os, at teknologien skal bruges af mennesker. Det er interaktionen mellem robotten og mennesket, der er interessant. I tilfældet med lysvæggen er det afgørende jo, at de lysende fliser kan få Aylin til at gøre noget, hun får glæde af, siger han.

Robotter skal hjælpe mennesker i deres hverdag. De skal gøre livet bedre for de syge, lettere for de gamle og sjovere for de fleste. Det er Henrik Hautop Lunds projekt.

Derfor sagde han nej, da det britiske militær bad ham om at videreudvikle en af sine robotter, der kunne identificere meget små forskelle i lydfrekvenser, så den kunne bruges som bombesøger. I stedet går han ind for flere robotter i sundhedsvæsenet.

– Jeg har lige været i Japan med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at se, hvor langt de er kommet. Der prøvede vi en slags skelet, man kan tage uden på kroppen fra fødderne og op til lænden, og som kan reagere på de signaler, man sender til benene via hjernen. Det betyder, at folk, som ikke før selv kunne rejse sig op, nu kan komme det til det. Det åbner jo fantastiske perspektiver, siger han.

Men robotter kan også bruges til mere jordnære ting.

– Vi kan sagtens lade robotter udføre flere fysiske opgaver. Jeg er for eksempel vildt glad for min robotgræsslåmaskine, som jeg sætter til at ordne forhaven og baghaven en gang hver fjortende dag. Jeg har ikke slået græs i fire år, og jeg forstår ikke, at der ikke er flere, der køber sådan en, siger han.

Henrik Hautop Lund tror, at netop hjemmet med de mange kedelige opgaver vil være robotternes største jobmarked i de nærmeste år.

– Der vil være en naturlig fortsættelse af den udvikling, som har gjort, at ingen i dag kan forestille sig at vaske tøj i hånden. Fremover vil det sikkert blive normalt at have robotstøvsugeren, -vinduespudseren, -græsslåmaskinen og gulvvaskeren, lyder spådommen.

En robot er med forskerens ord defineret som "en maskine, der selv kan udføre en mangfoldighed af opgaver i den virkelige verden". Den skal altså kunne gøre noget fysisk, og den skal kunne gøre flere forskellige ting, uden at vi hele tiden skal fortælle den, hvad den skal gøre.

– En ægte robot er selvtænkende og kan selv generere handlinger. Den kan tilpasse sig omgivelserne og ændre de regler, den handler efter, hvis omstændighederne ændrer sig, siger Henrik Hautop Lund.

Det er svært at sætte grænsen for, hvornår et apparat selv kan tænke, og Henrik Hautop Lund kalder da også de fleste af de maskiner, han taler om, for "robotlignende". Egentlig finder han det heller ikke særligt interessant at tale om, hvor grænserne går, og hvornår en robot begynder at ligne et menneske. For robotter skal være redskaber for os, ikke vores erstatning.

– Vi skal ikke skifte hjemmehjælperen ud med en robot, for jeg tror ikke på, at vi kan eller skal erstatte menneskelig kontakt. Social interaktion er vigtig for os som mennesker. Vi lever jo meget igennem det at have et samspil med personer, som giver os intelligent modspil, har holdninger og er fleksible, siger han.

I stedet for at se robotter som en trussel imod os som mennesker, kan man se dem som en mulighed for mere og bedre menneskelig kontakt. Hvis hjemmehjælperen kan sætte robotter til at gøre rent, kan hun i stedet hjælpe hr. Andersen i bad og tale med ham over en kop kaffe. Men det kræver, at vi tager aktivt stilling til, hvordan vi udnytter de nye muligheder, påpeger Henrik Hautop Lund.

– Teknologien skulle gerne overtage de opgaver, ingen af os rigtig gider, så vi i stedet kan frigive plads til det, der er sjovt, og det, hvor mennesker stadig er nødvendige. Men i sidste ende er det vores eget ansvar at bruge den ekstra værdi på noget, der giver mening. Samfundsmæssigt ville det for eksempel være godt at bruge de ekstra hænder til den egentlige pleje af børn og ældre. Det er et værdi-spørgsmål, siger han.

Og hvordan bruger Henrik Hautop så de ekstra timer, han får til rådighed, når græsslåmaskinen selv ordner plænen? Han tænker lidt over spørgsmålet.

– Jeg håber, at jeg bruger dem på at være ekstra meget sammen med min lille datter, siger han og griner. Han tør alligevel ikke helt udelukke, at der også går lidt til arbejdet med robotterne.

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk