Prøv avisen
Coronavirus

Borgere forvirrede efter brug af corona-hotline

Siden i fredags er corona-hotlinen blevet besvaret af frivillige fra Hjemmeværnet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Flere borgere føler sig misinformeret af den corona-rådgivning, der skal besvare generelle spørgsmål om smittefare og spredning af corona. Siden i fredags har telefonpasserne blandt andet bestået af frivillige fra Hjemmeværnet, hvilket lægeforening ikke blev informeret om

Mandag morgen kontaktede Torben Jantzen sin læge. Siden fredag havde han nemlig oplevet influenzalignede symptomer – dog ikke feber. Det slog ham, at han tidligere på ugen havde været sammen med – og krammet – en veninde, der netop var kommet hjem fra en skiferie i Norditalien. Det område i Europa, hvor flest er blevet smittet. Alligevel var beskeden fra lægesekretæren klar:

”Du skal ikke ringe til os, men til den nationale corona-hotline, når du ikke har feber.”

Som sagt, så gjort. 56-årige Torben Jantzen ringede, forklarede sine symptomer og henvisningen fra lægen. I den anden ende af røret spurgte en stemme, om veninden var smittet.

”Øh, næ, ikke så vidt jeg ved,” svarede Torben Jantzen.

”Nå, men så skulle der ikke være noget,” havde manden, der betjente hotlinen, svaret og sagt farvel.

Torben Jantzen fortæller, at mødet med sundhedssystemet og hotlinen gjorde ham ”helt paf”. Da han ikke havde feber, virkede det til, at han landede mellem to stole. Senere samme dag læste han, at det ikke længere er Sundhedsstyrelsen, der varetager corona-hotlinen, hvor bekymrede borger kan rette henvendelse om eksempelvis smittespredning, men i stedet Rigspolitiet, der varetager opgaven, og som siden i fredags har bemandet telefonerne med frivillige fra Hjemmeværnet.

”Jeg var overbevist om, at jeg fik kontakt til sundhedsfagligt personale, da jeg blev viderestillet til hotlinen. Så finder jeg ud af, at jeg har talt med en person, der formentligt ikke ved meget mere om corona og smittefare, end jeg selv gør i forvejen. Det gør mig utryg. Og jeg har mistet tilliden til både min egen læge og systemets håndtering. Jeg kan potentielt udgøre en risiko for andre, og på intet tidspunkt er jeg blevet viderestillet til en læge, der har forstand på det,” siger han.

Torben Jantzen er ikke den eneste, der har haft mindre gode oplevelser med hotlinen. I mandagens Kristeligt Dagblad beskrev en mand en lignende episode. Han var ligeledes blevet henvist til hotlinen af egen læge, da han oplevede influenzalignende symptomer efter at have krammet en mand, der havde været i Milano i Norditalien. Herefter spurgte telefonpasseren, hvor Milano ligger.

Også 67-årige Anne Mette Jørgensen har haft en skidt oplevelse med hotlinen. I går ringede hun for at spørge, om hun måtte se sin datter, når hun kom hjem fra et krydstogt ved Grønland. Et spørgsmål, hun inden opkaldet forgæves havde afsøgt nettet for at finde svar på. Hos hotlinen var der imidlertid ingen hjælp at hente, og efter noget tid spurgte Anne Mette Jørgensen, om ”hotlinen ikke har fingeren på pulsen”.

”Nej, ikke rigtig,” lød svaret, hvilket fik Anne Mette Jørgensen til at bryde ud i latter.

”Jeg kunne ikke lade være, for det var simpelthen tragikomisk, at han intet vidste. Mit immunforsvar er svækket, og jeg ringer til det nummer, og så får man ingen svar overhovedet,” siger hun.

I Dansk Selskab for Almen Medicin kendte man umiddelbart ikke til, at Rigspolitiet i fredags overtog varetagelsen af hotlinen i stedet for Sundhedsstyrelsen. Det oplyser bestyrelsesmedlem og praktiserende læge Anne Møller. Hun har ingen holdning til, at det nu er frivillige fra Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, der passer telefonerne. Men de seneste dage har foreningen fået flere henvendelser fra praktiserende læger, der oplever, at borgere i stigende grad vender tilbage til dem, efter at de i første omgang var blevet henvist til hotlinen.

”Jeg ved ikke, om man nødvendigvis behøver være sundhedsfagligt uddannet for at besvare telefonen, selvom det selvfølgelig ville være oplagt. Som minimum må man forvente at de, der tager telefonen, kender til visitationsreglerne og er blevet udlært i at svare på spørgsmål om blandt andet smittefare.”

”Det er essentielt, at hotlinen virker, så borgere kan få den nødvendige information, for ellers fjerner den intet pres fra lægevagttelefonen og de almene praksisser. Vi har fået henvendelser fra læger, som undrer sig over stigningen i borgere, der henvender sig påny til egen læge, efter at de har været i kontakt med hotlinen, og det dur ikke, medmindre de er syge. Men jeg ved også, at der siden weekenden er oprustet med sundhedsfagligt personale på hotlinen.”

Anne Møller understreger, at Dansk Selskab for Almen Medicin grundlæggende bakker op om de foranstaltninger, myndighederne foretager.

Alligevel vil hun på baggrund af medlemmernes henvendelser på et møde spørge sundhedsministeren, om de nye telefonpassere ”har de rigtige forudsætninger for at vejlede borgerne”.

På gårsdagens pressemøde i Statsministeriet spurgte Kristeligt Dagblad, hvorfor Hjemmeværnet var blevet indsat som telefonpasser på hotlinen i fredags. Her svarede rigspolitichef Thorkild Fogde:

”Situationen udvikler sig gradvist. For en uge siden stod vi et andet sted, end vi står i dag, og det betyder selvfølgelig også, at vi eskalerer myndighedernes indsats gradvist. På det seneste døgn har vi haft over 7000 opkald, og det betyder, at vi har opjusteret bemandingen med forskellige personer, der kan tage telefonerne.”

Hvordan har i sikret, at Hjemmeværnet har den fornødne viden til at være den fortrop for smittespredning, som hotlinen skal være?

”Vi bruger supervisere, Q&A’s (spørgsmål-svar-skema, red.) og vejledning,” lød det fra rigspolitichefen.