Lægeforeningen vil se på, om den skal ændre sin holdning til rituel omskæring i Danmark. Udmeldingen kommer efter meget virak om omskæring i medierne. Debatten blev indledt af netop de sundhedsprofessionelle, da Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og en række andre sundhedsfaglige selskaber forlod den arbejdsgruppe, som skal udarbejde en vejledning om omskæring for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Nu vil lægeforeningens formand Camilla Rathcke undersøge, om lægernes fagforening skal forny deres holdning til rituel omskæring.
”Jeg mener, det er relevant, når der er så meget røre, og når der også har været så meget røre om udarbejdelsen af den faglige vejledning, at vi som Lægeforening får set på, hvor vi selv står, og om det er det rigtige sted,” siger hun.
Lægeforeningen har i dag den politik, at omskæring uden medicinsk indikation kun bør foretages efter informeret samtykke fra den unge mand selv, når han er blevet myndig. Foreningen præciserede senest sin politik i 2016. Dengang blev det også anført, at foreningen anser omskæring for etisk uacceptabel og arbejder mod en ”eliminering af omskæring af drengebørn” – men ”i dialog med de befolkningsgrupper, for hvem drengeomskæring har en særlig religiøs eller kulturel betydning,” som der står i holdningspapiret. Foreningen har ikke taget stilling til, om den anbefaler et decideret forbud.
Camilla Rathcke vil ikke sige, om en eventuel ny holdning vil stramme eller slække i forhold til den nuværende position.
”En nuanceret proces må vise os, om vi skal stå et andet sted end i dag. Derfor vil jeg ikke nu gå ind i, om vi skal ende i en mildere eller strammere formulering,” siger hun.
Hun betoner, at Lægeforeningen er bevidst om, hvor vigtigt spørgsmålet er for de religiøse mindretal, her i landet hovedsagligt muslimer og jøder, som praktiserer rituel omskæring. Også selvom folkestemningen trækker en anden vej.
”Omskæring er ikke en del af den protestantiske tro eller kultur, og derfor, tror jeg, kan det være svært i befolkningen generelt at forstå vægten og betydningen af omskæring for andre religioner og kulturer. Derfor er jeg ikke på nogen måde overrasket over diverse hurtige undersøgelser fra medierne, der viser, hvor befolkningen står, for deres standpunkt afspejler måske i langt højere grad vores kulturelle og religiøse sammensætning her i landet end en nuanceret indsigt i, hvor svært et emne det her faktisk er,” siger hun.
Lægeforeningen vedtager på et møde denne måned, om foreningens etiske udvalg skal arbejde på en opdateret politik.
En række partier har meldt ud, at de ønsker et forbud mod omskæring af drengebørn. Den socialdemokratiske regering meldte i går ud, at partiet ikke går ind for et forbud. Det samme gjorde Venstre, mens De Konservative og De Radikale endnu ikke har taget stilling.
Hvis Lægeforeningen ender med at stramme sin holdning, kan det dog sandsynligvis fungere som et skub til politikerne om på et tidspunkt at indføre et forbud mod omskæring af drenge under 18 år, siger Dan Meyrowitsch, som er epidemiolog og en del af formandskredsen i foreningen CircumInfo.
”Den gruppe af politikere, som ikke ved specielt meget om emnet og heller ikke interesserer sig for det, kunne måske blive motiveret til at stemme for et forbud, fordi Lægeforeningen kommer med en anbefaling,” siger han.
CircumInfo er ikke fortalere for rituel drengeomskæring, men heller ikke tilhængere af et forbud. Ifølge Dan Meyrowitsch bliver man nødt til at se på de mange konsekvenser af et eventuelt forbud, for eksempel at familierne vælger børneundersøgelser og -vacciner fra, ligesom det kan øge risikoen for uautoriserede køkkenbordsomskæringer, som vil resultere i skader og muligvis dødsfald.
”Et forbud, som begrundes med barnets tarv, kan meget vel vise sig at have den stik modsatte effekt. Spørgsmålet er, hvor mange drengebørn, fortalerne for et forbud er villige til at ofre for at gennemføre en holdningsbaseret idé uden konsekvens-etiske overvejelser,” siger han.
Lægeforeningen havde ifølge Camilla Ratchke tilsvarende overvejelser, da den udarbejdede sit seneste holdningspapir i 2016.
”Der ligger jo også en afvejning i, om man reelt tror på, at disse indgreb, som er dybt forankret i religion og som har fundet sted gennem mere end et par tusind år, reelt vil ophøre, hvis de bliver forbudt,” har hun sagt i Ugeskrift for Læger.
Også formand for Det Etiske Råd, læge Anne-Marie Gerdes, mener, at en holdningsændring fra Lægeforeningen kan have politisk gennemslagskraft. Det kræver et særligt ansvar at blande sig i den type samfundsdebat, som omskæring er, siger hun.
”En fagforening som Lægeforeningen varetager selvfølgelig sine medlemmer og patienternes interesse. Men i omskæringsdebatten er der andre aspekter om kultur og religion på spil. På den måde handler debatten også overordnet om de relationer og værdier, vi har i samfundet. Det skal man være opmærksom på, når man som fagforening blander sig, og det tror jeg også, Lægeforeningen er,” siger hun.