Prøv avisen

Lægeforeningen vil rydde op i etikken: Sagen om Svend Lings er det første skridt

I en redegørelse til Lægeetisk Nævn forsvarer Svend Lings sig med, at han aldrig har udleveret medicin til selvmord, ”kun” ydet råd og vejledning, – Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Som den første læge siden Anden Verdenskrig risikerer Svend Lings eksklusion fra Lægeforeningen for sin mulige medvirken til selvmord. Men han bliver muligvis ikke den sidste: Lægeforeningen har ændret regler, så kollegerne oftere kan vise deres mishag ved uetisk opførsel, siger formand

I disse uger kører sagen i Retten i Svendborg mod den tidligere overlæge Svend Lings, som er tiltalt for medvirken til selvmord i to tilfælde og medvirken til forsøg på selvmord i ét tilfælde.

I går behandlede Lægeetisk Nævn, Lægeforeningens kollegiale domstol, så også sagen om Svend Lings. Nævnet skulle vurdere, om Lings har forbrudt sig mod Lægeforeningens etiske principper. Har han det, er en mulig konsekvens, at han kan blive ekskluderet fra foreningen – det vil være første gang, siden en række læger blev smidt ud for deres nazi-sympatier i opgøret efter Anden Verdenskrig.

Lægeetisk Nævn har endnu ikke offentliggjort sin vurdering.

Det er Lægeforeningens bestyrelse, som har bedt om vurderingen. Men i stedet for at anskue den – og risikoen for eksklusion – som en unik hændelse siden krigen, skal sagen snarere ses som den første af potentielt flere, hvor foreningen får mulighed for at ”ytre sin kollegiale kritik af handlinger, der strider mod foreningens etik”, siger formand Andreas Rudkjøbing.

Foreningen bad om vurderingen på baggrund af Lings’ udtalelser i pressen om, at han har tilvejebragt medicin til patienter til selvmord, samt det forhold, at han har sammensat og offentliggjort en kontroversiel selvmordsvejledning.

I en lang redegørelse til Lægeetisk Nævn forsvarer Svend Lings sig med, at han aldrig har udleveret medicin til selvmord, ”kun” ydet råd og vejledning – et forhold, retssagen mod ham vil tage stilling til.

Hvorfor, spørger han også, risikerer han at blive smidt ud – ”selvom jeg ikke er dømt for nogen lovovertrædelse, i det mindste ikke endnu” – når andre læger ikke har mødt samme konsekvens trods domme for ”drab, patientmisbrug, blufærdighedskrænkelse, pædofili, børnemishandling, sjusk, grov forsømmelighed, bedrageri, ildspåsættelse, dokumentfalsk, manipulation af forskningsresultater eller svindel med forskningsmidler,” remser han op.

Andreas Rudkjøbing – hvorfor risikerer Svend Lings eksklusion for sine udtalelser om medvirken til selvmord, når læger ikke tidligere er ekskluderet trods allehånde lovbrud?

”Det er en mulighed, som er til stede i vores vedtægter, men som der ikke er taget stilling til. Lige nu er sagen den, at Lægeforeningen har bedt Lægeetisk Nævn, som er vores kollegiale domstol, om at se på, hvorvidt Svend Lings har overtrådt Lægeforeningens etiske principper. Den vurdering ligger ikke hos mig. Men vi fik i foråret nye etiske principper, hvor princip nummer 15 tydeligt tager afstand fra enhver form for dødshjælp. For to år siden fik vi også nye regler for, hvordan Lægeetisk Nævn arbejder. Sagen om Svend Lings er første gang, vi kan tage disse muligheder i anvendelse.”

Ifølge princip nummer 14 må ”lægen (...) aldrig bruge sin rolle til at udnytte en patient”. Det har for eksempel en læge dømt for sexmisbrug af patienter jo gjort. Hvorfor er Lings’ sag værre?

”Sager som dem, Svend Lings nævner, bliver ganske ofte til retssager. Lægeforeningen har tidligere haft en regel, der sagde, at såfremt en sag kørte eller var afgjort ved en offentlig domstol, så kunne sagen ikke tages op i nævnet. I praksis har en del af de sager, han nævner, altså kørt ved en domstol, eller de har medført, at lægen fik frataget sin autorisation, og autorisationen er en forudsætning for, at nævnet kan tage sagen op (Svend Lings har midlertidigt fået frataget sin autorisation, red.). Den beskyttelse mod at tage sager op blev fjernet med ændringer i vores regler for to år siden. Nu kan nævnet behandle sager, selvom de kører ved en domstol eller har ført til dom. De ændringer skete netop i et forsøg på at give os selv mulighed for at vurdere, hvorvidt en sag er uetisk eller ej, uanset at sagen kører som retssag.”

Så Svend Lings er snarere den første end den værste i et forsøg på oftere at tilkendegive foreningens holdning i sager om lægeetik?

”Ja. Vi har været rigtig kede af, at vi i forskellige sager ikke har haft mulighed for at tage sagen op kollegialt, at kommentere og tage afstand fra de gerninger, der er foregået. Det er ingen hemmelighed, at sagen om en læges svindel med forskningsmidler på Rigshospitalet, eller sagen om lægen, der forbyttede dna-prøver i en faderskabssag, var nogle af de sager, hvor vi var kede af, at vi ikke havde mulighed for at få dem vurderet af Lægeetisk Nævn, fordi de kørte i retten.”