Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, vil fortsat gerne sidde ved bord med de hollandske læger i den internationale lægeforening World Medical Association (WMA), trods Hollands tvivlsomme praksis i forhold til aktiv dødshjælp.
En amerikansk forsker har for nylig undersøgt den hollandske praksis for aktiv dødshjælp til psykisk syge, og Kristeligt Dagblad har tidligere skrevet om studiet. Fagfolk både i Danmark og internationalt har taget stærkt afstand fra undersøgelsens fund. Den viste blandt andet, at ensomhed og social isolation spillede en rolle i 56 procent af de undersøgte sager, hvor patienten fik aktiv dødshjælp, og at mere end hver tiende patient ifølge en uafhængig psykiater ikke levede op til kriterierne for dødshjælp, men fik den alligevel.
Undersøgelsen indeholdt også et eksempel på en enke, der ifølge det lægefaglige referat af sin sag ikke viste nogen som helst tegn på depression, men var blevet hjulpet til at dø, fordi hun var i dyb sorg og ikke ønskede at leve uden sin mand, der var gået bort et år forinden.
Undersøgelsens resultater er ”uhyggelige”, siger Andreas Rudkjøbing:
”De bekræfter det, som man traditionelt opfatter som den største trussel ved aktiv dødshjælp, nemlig glidebaneargumentet. Vi har at gøre med diagnoser og psykiske sygdomme, som man kan behandle, og vi har masser af vidnesbyrd fra patienter, som har været dér, hvor de helst ville dø, men er kommet ud på den anden side og er taknemmelige over, at de er i live i dag,” siger han.
Samtidig afviser han dog at lægge pres på hollænderne gennem den internationale lægeforening WMA ved at forlange hollænderne ekskluderet – eller at gå selv.
”Vi sidder med lægerepræsentanter fra en stor del af verden, fra alle kontinenter og religiøse baggrunde, og der er ingen emner, vi ikke vil diskutere og ingen, vi ikke vil lytte til. Jeg konstaterer, at hollænderne har en politik, der hviler på et andet værdi-grundlag, og at i hvert fald dele af lægestanden ser lægegerningen anderledes end os i Danmark. Det må jeg respektere,” siger han.
Det betyder dog ikke, at WMA ikke lægger pres på Holland for at ændre kurs. Foreningens officielle politik er at være imod aktiv dødshjælp, både til psykisk syge og til patienter med somatiske lidelser.
”Den internationale lægeforening er altså helt på linje med Danmarks politik på området. Og verdenslægeforeningens politikker har temmelig høj status, så man udsætter sig selv for pres, når man afviger fra de politikker,” siger Andreas Rudkjøbing.
Lægerne i WMA samles til konference igen i slutningen af april. Der har hollænderne og canadierne, som også praktiserer aktiv dødshjælp, sat aktiv dødshjælp på dagsordenen som et emne, de gerne vil debattere med henblik på at arbejde mod en ny politik i WMA.
Sidste år gjorde de samme forsøg, og det ser Andreas Rudkjøbing som bevis på, at lande med aktiv dødshjælp er påvirkede af den internationale afstandstagen.
Han forventer, at Holland og Canada også denne gang bliver skuffede i deres forsøg på at sætte en ny dagsorden:
”Lige som sidste år tror jeg, at WMA vil sige, at politikken er fornuftig, som den er. Jeg mener, at Lægeforeningen arbejder aktivt for en ændret hollandsk praksis gennem vores arbejde i WMA, og at WMA’s holdning påvirker Holland. Men jeg vil ikke gå yderligere i rette med mine udenlandske lægekollegaer,” siger han.