Prøv avisen

Lægen kan godt gå til kommunen med patienten

Lægerne Jannik Falhoff (th.) og Hans Christian Kjeldsen er her sammen med deres kollega, sygeplejerske Brit-Inge Vohnsen. – Foto: Anita Graversen/ritzau

Læge Jannik Falhof fra Grenaa vil gerne tage en misbruger i hånden og følge ham til andre tilbud efter en konsultation. Lægemanglen er særligt udbredt i Udkantsdanmark, men en ny overenskomst skal netop bringe den lokale læge tilbage og tættere på de mest syge. Lægefællesskabet i Grenaa med tre læger og 6600 patienter har taget hul på visionen

Læge Jannik Falhof haster over parkeringspladsen. Han skal på hjemmebesøg og har lægetasken i hånden og en softshell-jakke over skuldrene: ”Lægefællesskabet Grenaa” står der broderet på ryggen under et førstehjælpskors i hvidt. På spidsen af Jyllands næse har mange patienter tunge problemer, men lægen mener det alvorligt, når han signalerer, at hjælpen er på vej.

I sidste uge stemte de praktiserende læger med et stort flertal ja til en ny overenskomst, der har været forhandlet i næsten et år. Den handler om at rekruttere flere læger til almen praksis for at løse den lægemangel, der især plager tyndt befolkede egne eller tæt koncentration af sociale problemer – man har begge dele her i Norddjurs Kommune.

Men aftalen handler også om patienterne. Om forholdet mellem danskerne og deres læge. For sundhedsvæsenet skal tættere på borgerne, og de praktiserende læger er ifølge et notat om overenskomsten fra Danske Regioner en ”central del” af den bevægelse.

Fremover skal lægerne blandt andet på flere hjemmebesøg. De skal overtage opgaver fra sygehusene, mest tydeligt i form af behandlingen af diabetes type 2- og KOL-patienter, to store grupper af såkaldt kronisk syge borgere.

Når det gælder deres behandling, skal lægerne ikke længere modtage et honorar, hver gang borgeren dukker op i konsultationen, som det sker i dag. I stedet indføres en fast, årlig ydelse pr. patient, uanset hvor ofte lægen er i kontakt med ham eller hende.

Den struktur skal anspore lægerne til i højere grad at lægge planer for en langsigtet behandling. Den skal hjælpe dem med at bruge deres tid, så de svageste får mest, og de stærkeste får mindre, frem for simpelthen at behandle folk, efterhånden som de møder op.

På klinikken i Grenaa begynder dagen klokken 8. Ved frokost har Jannik Falhof blandt andet talt med en diabetiker, som har svært ved at passe sin medicin, og med en langtidssygemeldt smertepatient. En heroinmisbruger er udeblevet fra sin tid, til gengæld er en anden skrøbelig kvinde mødt op.

Men konsultationen afslører, at hun ikke er skrøbelig mere. Hendes tal er helt i orden: Hjertelyd, kolesterol, blodtryk, blod- og urinprøver. Nu skal hun trappe ud af sin antidepressive medicin. Hun har fået et job. Forandringen er radikal, siden Jannik Falhof så hende første gang. Behandling: En række samtaler, der afslørede, at det var forhold i kvindens liv, og ikke hendes helbred, der spændte ben.

Med andre ord kender man kronikerne i denne praksis. Og man er allerede ved at realisere ambitionen om en tæt indsats over for de mest syge patienter.

”Lige ret til sundhed er jo ikke, at alle skal ses syv gange om året. Lighed er at give mest til dem, som har behov. Overenskomsten har fokus på diabetes og KOL, men jeg håber, at det bare er første skridt. Jeg vil gerne have, at man på sigt håndterer andre grupper af kronisk syge på samme måde, for eksempel psykisk syge og smertepatienterne,” siger Jannik Falhof.

Det er blandt andet med den ambition for øje, at han blev medejer af lægefællesskabet i Grenaa. Han og to kompagnoner etablerede klinikken for kun halvandet år siden. Forinden var han medejer af en praksis i Aarhus midtby, og han underviser stadig i almen medicin på universitetet, og det samme gør hans partnere, Hans Christian Kjeldsen, tidligere klinikchef på Aarhus Universitetsklinik, og professor Mogens Vestergaard.

Nu har de 6600 patienter, som er tilknyttet lægefællesskabet på tredje sal i Grenaas nedlagte sygehus. De har 10 stuer til konsultationer, men de vil gerne udvide på etagen nedenunder.

De har ni medarbejdere: tre sygeplejersker, to sekretærer, to lægevikarer og to uddannelseslæger. Men de vil også gerne have en diætist, en fysioterapeut og en socialrådgiver.

For meningen med stedet er jo, at her skal almen medicin strække ud. Her skal specialet have chancen for at vise, hvad det kan.

”Vi har igennem de sidste 10 år talt om visioner for faget og om fremtiden. Vi har undret os over, at man ikke kan skaffe læger til yderområderne, hvor det er sjovere at være læge, fordi mange er mere syge, og der er længere til sygehuse og specialister. Og vi vil gerne behandle patienterne så godt som muligt. Det kræver, at vi kender patienterne, så vi kan tilrettelægge den bedst mulige behandling. Der er ikke noget nyt i den tanke, at den praktiserende læge holder fokus på patienten frem for lidelsen. Men jeg tror, det er nyt, at vi investerer så meget tid i det,” forklarer Jannik Falhof.

Et whiteboard på væggen i personalets opholdsstue dokumenterer hans påstand. Idéer skal være meget dumme for at blive afvist her. Under overskriften ”FORSLAG” hænger flere end 40 gule post-it-sedler med tiltag, der skal styrke arbejdsgange, arbejdsglæde og patientbehandling.

I dag blev et projekt skudt i gang om ”flygtninges livshistorier”. Flygtningene kommer ofte med diffuse symptomer, søvnløshed og depression. Nu skal en syrisk lærer og en læge gå i dybden med deres liv og historier. På den måde kan behandlingen forhåbentlig målrettes de grundlæggende problemer fremfor det enkelte symptom.

For nylig var de tre partnere til kongres i Liverpool, arrangeret af det faglige selskab for almenmedicin i Storbritannien? De tog begrebet ”care navigator” med hjem, hvilket på dansk kan oversættes til ”patientens guide”.

Nu vil de selv indføre noget lignende. De vil have en person, som tager patienten i hånden og hjælper ham eller hende til at navigere mellem de aktører, der må og skal arbejde sammen, hvis behandlingen skal lykkes, for eksempel når det gælder psykisk syge og socialt udsatte mennesker.

”Jeg gad godt, at forløbet blev smidigere, så vi nemt og hurtigt kunne kommunikere om den enkelte patient. Jeg sidder tit med en patient, hvor jeg tænker, at nu burde jeg simpelthen kunne sende dem direkte ned til kommunen. Især de allersvageste. Det kan være manden på bænken, som endelig kommer, fordi han har slået sig. Tænk, hvis vi kunne sende ham direkte videre til et andet tilbud i stedet for bare at forbinde hans sår,” siger Jannik Falhof.

I Grenaas gamle hospital er der foruden praktiserende læger også regionens akutklinik, kommunens sundhedsskole, jordemoderklinik, røntgenafdeling, en fysioterapeut, en øre-næse-halsklinik og en psykolog. Jannik Falhof og hans kolleger samarbejder med dem alle. Men de ønsker sig mere.

”Vi ville for eksempel gerne have et tættere arbejde med socialforvaltningen. Så de havde kontor her nogle gange om ugen,” siger han.

Den form for samarbejder har en fordel i en by som Grenaa, siger Hans Christian Kjeldsen, en anden af de tre stiftende læger i lægefællesskabet. I næsten 20 år har han med mellemrum haft vikariater i norske, svenske og færøske mini-samfund. Derude kan man tale om, at der er langt til sygehuse og specialister på en måde, Danmark aldrig har kendt til.

”Jeg har taget det med, at mindre byer har en større samhørighed med det kommunale system. Du kender for eksempel plejeboligerne, du er mere den lokale læge. Der er en større sammenhæng, og det er bare nemmere at få de ting til at fungere end inde midt i Aarhus, hvor der er enormt mange samarbejdspartnere,” siger han.

Han er på vej ind til en konsultation. Også denne patient er skrøbelig. Epilepsi, kramper, smerter, maveproblemer og kroniske hud- og stofskiftesygdomme er blandt de nuværende lidelser. Kræft, blodprop og flere operationer er blandt de fortidige.

”Hvordan håndterer du sådan en patient? Det er jo fuldstændig overvældende,” spørger han retorisk – for lægerne har allerede indført en systematik, der giver svaret. Den hedder ”målsamtaler” og er en samtale med patienten om hele dennes livssituation, der blandt andet skal afklare, hvad patienten selv mener er vigtigst, og hvad behandlingen skal opnå.

Lægefællesskabets målsamtaler er endnu et tiltag, der skal sikre den sammenhæng i kroniske sygdomsforløb, som også den ny overenskomst indvarsler.

”Det er en stor bekræftelse at se, at de ting, vi allerede gør, er afspejlet i aftalen. Men både den og os er også produkter af tanker, man har på verdensplan om, hvor vores fag skal hen. Overenskomsten er klart den mest visionære, jeg har set i min tid som alment praktiserende læge,” siger Hans Christian Kjeldsen.

Lægerne Jannik Falhoff (th) og Hans Christian Kjeldsen har sammen med professor Mogens Vestergaard 6600 patienter, som er tilknyttet lægefællesskabet på tredje sal i Grenaas nedlagte sygehus. – Foto: Anita Graversen/ritzau
Nogle af de flere end 40 gule post-it-sedler på opslagstavlen. – Foto: Anita Graversen/ritzau
Under overskriften ”FORSLAG” hænger flere end 40 gule post-it-sedler med tiltag, der skal styrke arbejdsgange, arbejdsglæde og patientbehandling. – Foto: Anita Graversen/ritzau