Læger: Alle bør som udgangspunkt være organdonorer

Et flertal af adspurgte læger mener, at danskerne automatisk skal være tilmeldt Donorregistret med mulighed for at melde sig ud. Det vil gøre samtalen med pårørende lettere, siger to intensivlæger. Men andre peger på, at andre indsatser har dokumenteret bedre effekt

Et flertal på 62 procent af læger, der deltager i en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad, mener, at alle bør være registreret som organdonorer, medmindre man aktivt melder sig fra. 23 procent mener nej, mens 14 procent hverken er enige eller uenige.
Et flertal på 62 procent af læger, der deltager i en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad, mener, at alle bør være registreret som organdonorer, medmindre man aktivt melder sig fra. 23 procent mener nej, mens 14 procent hverken er enige eller uenige. Foto: Lars Skaaning/Ritzau.

Hvis det står til lægerne, bliver alle danskere i fremtiden automatisk mulige organdonorer, hvis de ikke aktivt siger nej til det.

Et flertal på 62 procent af læger, der deltager i en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad, mener, at alle bør være registreret som organdonorer, medmindre man aktivt melder sig fra. 23 procent mener nej, mens 14 procent hverken er enige eller uenige.

Specialeansvarlig overlæge for intensivfunktion ved Anæstesiologisk Afdeling på Roskilde Sygehus Henrik Planck Pedersen deltager i undersøgelsen og har svaret som flertallet. Han har jævnligt samtaler med pårørende til mennesker med hjernedød om organdonation. Han mener, at formodet samtykke ville gøre situationen lettere, når de skal tage stilling midt i chokket.

”Når jeg står i en situation, hvor jeg ved, at afdøde har erklæret sig som organdonor, er det meget nemmere at sige til familien: ’Det har han eller hun selv valgt.’ Det er ikke i samme grad familiens problem at tage stilling til noget, som de tit ikke har forudsætninger for at tage stilling til, fordi de ikke kender den afdødes ønske. Hvis vi havde formodet samtykke, ville jeg oftere kunne sige: ’Det skal I ikke tænke på, for det er afgjort for jer’,” siger han og forklarer, at det kan føles som et overgreb at bede en familie tage stilling til donation midt i stor krise:

”Meget ofte står de pårørende og tænker: ’Åh nej, det kan jeg ikke overskue, så jeg må hellere sige nej.’ Bagefter kommer de i tvivl og siger, at de gerne ville have valgt noget andet. Det er en dum situation at sætte folk i.”

Samme erfaring har ledende overlæge på Respirationscenter Syd på Odense Universitetshospital Michael Sprehn, som også svarer ja til formodet samtykke i undersøgelsen. Han har tidligere arbejdet på intensivafdelinger i Herlev, Hvidovre og på Rigshospitalet, hvor han havde samtaler med pårørende om organdonation.

”Hvis det blev etableret, at det var en forventet borgerpligt, at man stiller op til organdonation, hvis ulykken skulle ramme, så fratager man også pårørende at komme i den situation, hvor de skal tænke over, om de krænker den kære med det, de beslutter. De kan støtte sig til, at sådan gør man i det her land og måske også give en forfærdelig ulykke den mening, at vedkommende var med til at redde livet for adskillige andre,” siger han.

Lægerne er nogenlunde på linje med den almindelige danskers holdning i spørgsmålet om formodet samtykke. En holdningsundersøgelse fra 2015 fra Sundhedsstyrelsen viste, at halvdelen af danskerne støtter idéen.

Leder af Dansk Center for Organdonation Helle Haubro er derfor ikke overrasket over undersøgelsens resultat. Men det er ikke dokumenteret, at formodet samtykke har betydning for, om flere bliver donorer, siger hun. Derimod ved man, at donorraten kan øges med op til 50 procent, hvis arbejdsgangene forbedres på hospitalerne. Det handler om, at personalet skal være opmærksomme på at fortsætte respiratorbehandling for mennesker, hvor alt håb om overlevelse er ude, indtil spørgsmål om mulighed for donation er afklaret.

I dag får en del familier ikke mulighed for at tage stilling, fordi patienter, som ikke kan overleve deres skade, ikke kommer på intensivafdelingerne, hvor respirationen kan opretholdes, men dør på andre afdelinger.

”Jeg ville ønske, at det store fokus var på at udnytte det eksisterende donorpotentiale på hospitalerne,” siger Helle Haubro.

Klinikchef og transplantationslæge på Rigshospitalets Klinik for transplantation, børne-, mave- og tarmkirurgi Jens Hillingsøe, svarer i Kristeligt Dagblads undersøgelse, at han hverken er enig eller uenig i udsagnet om, at alle automatisk bør være tilmeldt donorregistret.

”Vi er inde i en meget positiv udvikling, hvor vi får flere organdonorer. Man har aldrig vist, at tilmelding til Donorregistret kan øge donationsraten, og jeg er overbevist om, at det vigtigste er kontakten mellem læge og pårørende i den akutte fase,” siger han.