Læger: Dyr medicin betales med ringere pleje

I dag betales udgifterne til dyr medicin med afskedigelser af sygeplejersker, siger læger. Ny undersøgelse viser, at danskerne hellere så besparelser på medicin og behandlingsformer

Siden 2007 er udgifterne til sygehusmedicin næsten fordoblet til over syv milliarder kroner i 2014.
Siden 2007 er udgifterne til sygehusmedicin næsten fordoblet til over syv milliarder kroner i 2014. . Foto: Thomas Lekfeldt.

Skal fremtidens patienter have mere dyr medicin og mindre omsorg? Det er i hvert fald scenariet, hvis man fortsætter med at håndtere de stigende medicinpriser, advarer flere læger. Siden 2007 er udgifterne til sygehusmedicin næsten fordoblet til over syv milliarder kroner i 2014, og derfor skal regionerne finde besparelser andre steder.

Og medmindre man begynder at prioritere anderledes, er det personalet, der bliver sparet væk, siger Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital og speciallæge i anæstesiologi.

”I Region Hovedstanden fungerer det konkret sådan, at hvis vi skal bruge ny medicin, så dækker regionen 80 procent, og så står hospitalerne selv for 20 procent. Når der så kommer et dyrt lægemiddel, som vi skal bruge ti millioner på, så betaler regionerne otte millioner, og så fyrer man sygeplejersker for to millioner for at få budgettet til at hænge sammen.”

Konsekvensen af dette er ifølge Torben Mogensen dårligere service til andre patienter.

”Der er stadig nok sygeplejersker på afdelingerne til, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men der går ikke meget længere tid, før vi ikke bare kan afskedige personale mere. For så er det fagligt uforsvarligt, og så begynder diskussionen om prioritering for alvor.”

Professor og overlæge ved Odense Universitetshospital Ole Mogensen mener heller ikke, at man som fagperson kan se bort fra, at indkøb af dyrere medicin sker på bekostning af noget andet.

”Der er en begrænset mængde penge til rådighed, og ofte er det lønomkostninger, man mener, man kan spare på. Her er det ofte sygeplejersker, der bliver fyret,” siger han og tilføjer, at alternativet dog ikke skal være, at man fravælger patienters behandlinger på grund af prisen.

Problemet ved besparelserne på personale er, at de forbliver i det skjulte, siger professor og ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen.

”Vi vil gerne stå foran TV 2 News og sige, at det nu er lykkedes at finde 300 millioner kroner til en særlig medicin til kræftpatienter, og at det er vi stolte af. Men vi siger ikke, at vi samtidig har måttet skære i personale, så der nu kun er tre sygeplejersker til stede om aftenen på en afdeling i stedet for fire. Dermed får den enkelte borger mindre personlig kontakt og mindre overvågning.”

Stod det til den danske befolkning, er det netop ikke personale, der skal vælges fra for at spare penge i sundhedsvæsenet, viser en ny undersøgelse fra Megafon og Dansk Sygeplejeråd.

Godt 2000 danskere har svaret på, hvordan man bedst løser sundhedsvæsenets udfordringer med flere patienter og større medicinudgifter, og her foreslår over halvdelen, at det dyreste og mindst effektive medicin, teknologi og behandlingsformer skal prioriteres fra.

Kun én procent af de adspurgte mener, at løsningen er at afskedige sundhedspersonale.

Undersøgelsen viser, at danskerne er opmærksomme på problemet, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

”Medicin og ny teknologi kan ikke stå alene. Vi er nødt til at se på helheden, når vi behandler, frem for at tænke i enkeltelementer. Ellers kan det smadre hele vores sundhedsvæsen. Jeg ser det som en udfordring, at regionernes spareplaner understreger vigtigheden af at fastholde den gode behandling, men samtidig også foreslår besparelser på plejepersonale.Det er et klart udtryk for, at man her tror, man igen kan skrue en tand yderligere på plejen. Men grænsen er nået,” siger Grete Christensen.

Et alternativ til at skære i personale er at undlade at behandle dyre patienter, hvis ikke man vurderer at få nok værdi for pengene.

Et sådant dilemma glæder Erik Martin Jensen, tidligere overlæge, klinikchef, cheflæge og fungerende lægelig direktør på Bispebjerg Hospital, sig over aldrig at have stået i.

Da han arbejdede som læge fra 1965 til 2002, var diskussioner om omkostninger på patientbehandlinger ofte mindre vanskelige.

”Man kunne ikke, hvad man kan i dag. Det er gået stærkt med udviklingen af dyre behandlinger. Det er glædeligt, men det kan blive nødvendigt at drage spørgsmål om gevinst i forhold til omkostninger ind i prioriteringsdebatten. Men det er etisk en svær debat, som skal tages,” siger Erik Martin Jensen.