Prøv avisen

Læger er stolte af det danske sundhedsvæsen

Mere end to ud af tre adspurgte læger giver sundhedssystemet en karakter på 7 eller derover på en skala fra 1 til 10. Hver tredje læge vurderer, at deres stolthed over systemet kun rækker til 6 eller derunder. Modelfoto. Foto: Nima Stock/Ritzau Foto

Et flertal af læger giver en flot karakter til det danske sundhedsvæsen i undersøgelse. De er især stolte af den frie og lige adgang til behandling, men skærpede spare- og dokumentationskrav udfordrer kvaliteten, påpeger flere

”De bedste læger er på de offentlige sygehuse, alle fra statsminister til rengøringskone bliver behandlet af de samme læger i de samme senge, det er gratis at blive behandlet, og vi kan som læger vælge den behandling, der er bedst til den enkelte patient uafhængigt af pris.”

Sådan skriver Henning Mølgaard, professor og overlæge inden for hjertemedicin på Aarhus Universitetshospital, når han skal begrunde, hvorfor han i Kristeligt Dagblads undersøgelse af lægers etik har givet karakteren 9, når han på en skala fra 1 til 10 – med 10 som det bedste – skal beskrive sin stolthed over det danske sundhedsvæsen.

Den vurdering deles af flertallet af hans kolleger i undersøgelsen, som 410 læger samlet har besvaret. Mere end to ud af tre adspurgte læger giver sundhedssystemet en karakter på 7 eller derover. Hver tredje læge vurderer, at deres stolthed over systemet kun rækker til 6 eller derunder.

En del af lægerne fremhæver som Henning Mølgaard netop den frie og lige adgang til den bedst mulige behandling som noget, de føler særlig stolthed over.

”Jeg er i mange internationale netværk med europæere, canadiere og amerikanere. De misunder os, at vi kan vælge det, der er rigtigt for patienten uden at tænke på forsikring og penge. Det er vigtigt, for det betyder jo, at vi behandler den enkelte patient ud fra, hvad der videnskabeligt er bedst,” siger Henning Mølgaard.

”Højt fagligt niveau”. ”På verdensplan et unikt system, som bør prioriteres højt”. ”Helt grundlæggende fantastisk sundhedssystem”, og ”Stolt af den frie og lige adgang”, lyder det fra andre læger.

Men der er også kritikpunkter, som mange læger peger på, uanset om de er stolte eller ej. Besparelser, krav til registrering, administration og manglende politisk mod til prioritering undergraver arbejde og stolthed, lyder mange kommentarer.

”De evige besparelser og effektiviseringskrav fra økonomer gør, at stoltheden daler. Vi behandler patienterne dårligere, end vi gjorde for få år siden,” mener Dan Isbye, afdelingslæge på Rigshospitalets anæstesi- og operationsklinik, i en kommentar til sin karakter, 4.

Han kritiserer specifikt effektiviseringskravet på to procent. For måske er det muligt for en region eller et hospital at øge sin samlede produktivitet med to procent om året. Men kravet forvaltes reelt på en måde, hvor enhver afdeling pålægges at øge tempoet to procent, uanset om det dér er muligt eller ej, mener han.

”Skal man eksempelvis effektivisere og operere to procent flere hofter om året på en afdeling, så er prisen for proteser og udstyr til operationerne jo også to procent højere, og da der ikke følger to procent flere midler med, så skal der spares et sted. Det eneste sted, vi så kan hente prisen for protesen, er i personalebudgettet. Det er altså reelt en personalebesparelse, og det ved økonomerne udmærket godt. Det er nærmest en hån at kalde det effektivisering,” siger han.

Lægerne har både ret og uret i deres kritik, vurderer Kjeld Møller Petersen, professor ved institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet. Overordnet mener han, at systemet er blevet bedre de seneste år, ikke ringere.

”Vi behandler flere, vi behandler bedre, og vi lever op til en lang række rettigheder for borgerne angående behandling.”

Det er korrekt, at krav til dokumentation er steget, medgiver han. Men det skyldes blandt andet, at patientforløb skal dokumenteres, hvis de skulle ende i en erstatningssag, ligesom for eksempel data til kliniske kvalitetsdatabaser også kræver papirarbejde.

”Der er italesat mange billeder af en djøf-mafia, der gør alt for at sabortere sundhedsvæsenet. Sandheden er nærmere, at vi har fået et sundhedsvæsen, der styringsmæssigt er meget kompliceret af mange årsager. Der bør man se på, om det er muligt at styre på en enklere måde,” siger han.

Hvad angår to-procentskravet, er det allerede i dag muligt at forvalte bedre:

”Jeg har også hørt fra læger, at kravet skubbes nedad, så det bliver op til den enkelte afdeling at finde to procent. Det er uklog ledelse, for muligheden for at hente produktivitetsgevinster varierer fra afdeling til afdeling. Det er konfliktsky ledelse ikke at differentiere kravet mellem afdelinger, for det kan man godt,” siger han.