I et brev til Folketingets Sundhedsudvalg beder Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) nu om foretræde for medlemmerne ved først givne lejlighed. Her vil det lægelige selskab forklare, hvorfor det ikke længere ”kan stå inde for” at deltage i arbejdet med vejledning i forbindelse med omskæring af drengebørn.
I brevet står blandt andet: ”Vi kan ikke stå inde for drengeomskæring i lokalbedøvelse”, og at selskabet ikke kan forstå, ”at man vil acceptere, at det kirurgiske indgreb foretages af personer uden lægefaglig uddannelse.”
Til Kristeligt Dagblad uddyber overlæge på Rigshospitalet Mona Tarpgaard, der er formand for Børneanæstesi- og intensivudvalget i DASAIM, brevet således:
”Allerede i høringsvaret til Styrelsen for Patientsikkerhed fremhævede vi, at ingen af de lokalbedøvelser, der bruges i dag, giver sikkerhed for smertefrihed. Når man ikke kan lokalbedøve ordentligt, bliver det med fastholdelse, og vi kan kun sige, at fastholdelse af børn kan vi slet ikke være med til i 2020. I moderne børneanæstesi holder man ikke børn fast,” siger hun.
DASAIM var en af de lægefaglige instanser, som indgav sin vurdering i forbindelse med opdateringen af et notat fra 2013 om drengeomskæring på såkaldt ikke-medicinsk indikation, hvilket vil sige rituel religiøs omskæring af drengebørn. Det var Styrelsen for patientsikkerhed, der havde myndighedsansvaret for opdateringen, som blev offentliggjort den 21. februar i år.
Det er også det notat, der arbejdes videre på med henblik på en egentlig vejledning, og det arbejde forlader DASAIM nu trods en opfordring til at deltage i processen.
”Når vi ikke er enige i notatets konklusioner, er vi også nødt til at træde tilbage, når vi inviteres til at lave en vejledning om, hvordan børn kan omskæres, på baggrund af det notat,” siger Mona Tarpgaard og fortsætter:
”Vores store bekymring er, at Styrelsen for Patientsikkerhed laver sine egne konklusioner, lige meget hvad vi siger. Derfor trækker vi os. Som fagligt selskab kan vi ikke stå model til at blive brugt på den måde.”
Styrelsen for Patientsikkerhed svarer i en mail til Kristeligt Dagblad, at de ikke på nuværende tidspunkt ønsker at kommentere sagen. Formanden for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Jane Heitmann (V), ønsker heller ikke at kommentere, da hun er på ferie, ligesom Det Islamiske Trossamfund ikke er vendt tilbage med en kommentar.
Til gengæld mener overrabbiner Jair Melchior fra Det jødiske samfund i Danmark, at DASAIM ikke holder sig til lægefaglige argumenter.
”De skriver direkte, at der skal være en 18-års aldersgrænse, og det går direkte imod den jødiske religiøse omskærelse. Derfor mener jeg, at de bruger deres faglighed på en forkert måde,” siger Jair Melchior.
Til det svarer Mona Tarp-gaard, at når selskabet ikke mener, det er muligt at smertedække tilstrækkeligt ved omskæring af drengebørn, er det en faglig udtalelse.
Styrelsen for Patientsikkerheds omskæringsnotat fra februar skal også bruges som vidensbaggrund for Folketingets medlemmer forud for en snarlig afstemning om, hvorvidt alderen for ikke-medicinsk omskæring skal hæves til 18 år. Denne afstemning har afsæt i et borgerforslag, hvor ønsket om en aldersgrænse begrundes med, ”at samfundet har en særlig forpligtelse til at beskytte børns grundlæggende rettigheder, indtil de når en alder og modenhed, hvor de kan overtage dette ansvar selv.”