Da den 24-årige Ida Karoline Bach Jensen begyndte på medicinstudiet for fire år siden, følte hun, at hun stak lidt ud med sine farverige påklædning og en afrikansk taske. Men følelsen hang mest sammen med, at hun få dage inden studiestart var landet i København efter et halvt års frivilligt arbejde med fattige børn i Uganda.
Ida Karoline Bach Jensen er vokset op i Asserbo i Nordsjælland i en helt almindelig kernefamilie.
Hendes far er sælger, hendes mor sekretær, så på den måde adskiller hendes baggrund sig fra de mange studerende med akademisk baggrund, der præger lægestudiet.
På medicinstudiet på Københavns Universitet har børn af akademikere 15 gange så stor chance for få uddannelsen som børn fra ikke-boglige hjem. Ida Karoline Bach Jensen, der kom ind på medicinstudiet i 2014 med et studentereksamensgennemsnit på over 12, har aldrig følt det som et problem, at hendes forældre ikke er akademikere.
”Jeg gik på Gribskov Gymnasium, hvor der er rigtig mange unge fra ikke-akademiske hjem, så i gymnasiet tænkte jeg slet ikke over min baggrund. Det var mest i forhold til lektierne, at det kunne være et problem. Mine forældre kunne ikke hjælpe mig, men så fik jeg hjælp af min daværende kæreste, der var et par år ældre end mig og studerende. Jeg har tænkt mere over det, efter at jeg er begyndt på universitetet, for der er rigtig mange børn af læger på studiet. Efter rusturen var der en runde, hvor vi skulle fortælle, hvad vores forældre lavede. I den situation tænkte jeg, at det var sejt, at mine forældre lavede noget andet, og jeg har aldrig følt, at min baggrund var et problem i forhold til de andre studerende,” siger Ida Karoline Bach Jensen.
En af de mest tydelige markører på de sociale forskelle er ifølge Ida Karoline Bach Jensen de studerendes boligsituation. I starten bemærkede hun, at mange boede i forældrekøbslejligheder og fik økonomisk hjælp af mor og far.
”De muligheder har jeg aldrig haft. Samtidig har det slået mig, at jeg på medicinstudiet er trådt ind i en privilegeret verden, hvor de studerende tilbydes billige forsikringer og job med vagter på hospitalet,” siger Ida Karoline Bach Jensen.
Hun har satset på at komme med i faglige fællesskaber og er i dag medlem af forretningsudvalget i Studenterrådet på Københavns Universitet.
”Det har givet mig et netværk på tværs af fag og fakulteter og et indblik i den akademiske verden. I dagligdagen tænker jeg ikke på de sociale forskelle. Vi har et virkelig godt studiemiljø med mange aktivitetsgrupper. Der er måske nogle af mine medstuderende, som har råd til at gå i lidt dyrere tøj, end jeg har,” siger Ida Karoline Bach Jensen. Hun mener, det er vigtigt, at læger har social forståelse og kan hjælpe de socialt dårligst stillede patienter.
”Selvfølgelig er der nogle studerende, der går målrettet efter en karriere. Men jeg oplever de fleste medicinstuderende som socialt engagerede og med hjertet på rette sted. Som læge kan man sagtens komme fra den øvre middelklasse og favne sociale problemer. Vi har en uddannelse, hvor vi kommer meget ud på hospitaler og møder virkeligheden. Selv har jeg lært meget af at møde skæve eksistenser på mine hospitalsvagter,” siger Ida Karoline Bach Jensen.
Hun er enig i, at det ville være ideelt med en mere ligelig social rekruttering til universiteterne.
”Men spørgsmålet er, hvordan man gør det. Undersøgelser viser, at kvote 2, hvor erhvervserfaringer også tæller med i optagelsen, i mindst lige så høj grad favoriserer akademikerbørn. Hvis man ønsker social lighed på universitetet, tror jeg, det er vigtigt at fastholde SU’en. Hvis jeg skulle have lånt pengene, tror jeg ikke, jeg var gået i gang med så lang en uddannelse. Jeg ville have været bange for at stifte gæld, for jeg har ikke forældre, der kan hjælpe mig økonomisk, hvis jeg for eksempel skulle springe fra studiet,” siger Ida Karoline Bach Jensen.8