Thisted, Jammerbugt, Brønderslev, Frederikshavn, Skive, Lemvig, Herning, Horsens, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.
Alle er eksempler på kommuner, hvor klinikker er blevet udliciteret til private virksomheder på grund af mangel på alment praktiserende læger, som vil eje deres egen praksis. Også storbyer mangler læger, eksempelvis Københavns vestegn.
Men nu skal lægemanglen løses, og et af redskaberne bliver sandsynligvis flere penge til læger, som slår sig ned i områder, hvor andre tøver med at købe praksis. Såkaldt differentieret basishonorar er blandt hovedelementerne i den overenskomst, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn blev enige om natten til i går efter næsten et års forhandlinger.
”Nogle vil komme til at tjene 100.000 kroner ekstra i forhold til i dag, andre endnu mere og nogle mindre. Den ny model har to elementer: Hvis du er læge i lægedækningstruet område, får du ekstra penge, og det gør du også, hvis dine patienter er særligt behandlingskrævende,” siger Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Det ligger endnu ikke fast, præcis hvilke læger der kan se frem til højere honorarer. Regionerne skal udpege de områder, hvor ordningen skal gælde, ud fra kriterier, der ud over geografi handler om patienternes alder, køn og sygelighed.
Ifølge aftalen skal lægerne i disse områder også have bedre adgang til deleprak-sis, hvor to eller flere driver klinik i fællesskab, og de vil få bedre muligheder for at ansætte yngre læger i sidste del af deres speciallægeuddannelse, som kan aflaste dem.
Det er almindeligt kendt, at arbejdsbyrden som alment praktiserende læge afhænger af patientsammensætning og geografi. Det bliver nu tilgodeset i honoreringen, siger Jakob Kjellberg, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
”Det er en anerkendelse af de læger, som har bosat sig i socialt belastede områder, hvor folk måske har seks eller otte sygdomme på én gang, eller som har praksis langt fra hospitaler og derfor varetager flere og mere komplekse opgaver – i forhold til læger i områder, hvor patienterne er unge og veluddannede, og hvor det sværeste, de laver, groft sagt er at udskrive en recept på p-piller.”
Ifølge de seneste tal fra PLO havde en alment praktiserende læge i 2014 i gennemsnit en nettoindtægt på knap 1,1 million kroner om året. Spørgsmålet er, om et differentieret honorar for alvor kan flytte nogen læger, siger Jakob Kjellberg.
”Jeg tror ikke, at der er nogen, som flytter deres praksis fra Østerbro til Hjørring ved udsigten til at gå fra 1,1 til 1,2 millioner om året. Det er svært at give økonomiske incitamenter til nogen, som har rigtig meget i forvejen. De skal være relativt meget større, hvis de skal flytte noget for alvor i den her højindkomstgruppe.”
Lene Therkelsen er ansat i et lægehus i Mørkøv mellem Holbæk og Kalundborg og har knap et år igen af sin uddannelse som speciallæge i almen medicin. Hun ved endnu ikke, om de nye vilkår vil gælde i hendes område, men hun mærker lægemanglen i sin dagligdag:
Lægehuset har 4500 patienter til de to faste læger, hun er ansat hos – betydeligt flere end de 1600 patienter, der beregnes pr. læge på landsplan. I foråret gik en tredje læge i huset på pension uden at kunne finde en afløser. Lene Therkelsen bliver tit spurgt af læger på egnen, om hun vil købe sig ind.
Det vil hun faktisk gerne. Planen er at få sin egen praksis ”på landet” – og overenskomsten giver næring til at gå den vej, siger hun. Det handler ikke om det konkrete kontante beløb, men ”om anerkendelsen af den tunge indsats, der er i nogle områder”.
Mest af alt handler det om, hvorvidt den ny aftale kan skabe ro om almen praksis, så hun tør investere i en fremtid uden for byerne:
”Jeg vil ikke pege på én af de løsninger, der er i aftalen, som det tiltag, der vil løse lægemanglen. Men jeg mener, det er meget positivt, at der samlet er så stort fokus på rekruttering, for det er en af de største udfordringer, almen praksis står over for. Det er sådan én som mig, man vil have flere af. Hvis mine fremtidige kolleger stemmer den her aftale igennem, så vil jeg også blive mere tryg ved at købe en praksis. Hvis de mener, aftalen er god, så tror jeg på, at den også er god for mig,” siger Lene Therkelsen.