Læger: Mere viden og bedre adgang til lindring vil dæmpe befolkningens ønske om aktiv dødshjælp

Et flertal af lægerne i en ny rundspørge, mener, at danskernes tilslutning til aktiv dødshjælp vil falde, hvis det palliative område udbygges

62 procent af befolkningen er for legalisering af aktiv dødshjælp. Men Lægeforeningen tager kraftigt afstand fra aktiv dødshjælp, ligesom tidligere undersøgelser har vist, at 8 ud af 10 danske læger er modstandere af en legalisering.
62 procent af befolkningen er for legalisering af aktiv dødshjælp. Men Lægeforeningen tager kraftigt afstand fra aktiv dødshjælp, ligesom tidligere undersøgelser har vist, at 8 ud af 10 danske læger er modstandere af en legalisering. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Et flertal i befolkningen har længe ønsket aktiv dødshjælp tilladt. Og selvom flertallet de seneste år er skrumpet med 10 procentpoint, som Kristeligt Dagblad kunne fortælle forleden, er det stadig 62 procent af danskerne, som er for en legalisering.

Befolkningens ønske om afkriminalisering hænger dog i høj grad sammen med, at mange simpelthen ikke har tilstrækkelig viden om alternativerne. Det mener i hvert fald et flertal af de 127 læger, som Kristeligt Dagblad har spurgt i en ny undersøgelse om lægers holdninger i etiske spørgsmål.

Her erklærer 62 procent af lægerne sig enige i, at tilslutningen til aktiv dødshjælp i Danmark ville være lavere, hvis befolkningen vidste mere om mulighederne for palliativ – lindrende – behandling og hospicepladser. 17 procent er uenige, mens 21 procent svarer ”hverken eller”.

Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke tilslutter sig de af lægerne, som mener, at en del af ønsket om en legalisering af aktiv dødshjælp kan henføres til manglende viden om palliation.

”Jeg er overbevist om, at det ville lægge en dæmper på opbakningen til aktiv dødshjælp, hvis befolkningen havde et bredere kendskab til mulighederne for lindring, når livet er ved at rinde ud,” siger hun.

Lægeforeningen tager som organisation kraftigt afstand fra aktiv dødshjælp, ligesom tidligere undersøgelser har vist, at 8 ud af 10 danske læger er modstandere af en legalisering.

Lægernes besvarelser kommer heller ikke bag på Anne-Marie Axø Gerdes, der er formand for Det Etiske Råd og overlæge på Rigshospitalet. Hun var selv uafklaret i spørgsmålet om aktiv dødshjælp, men blev modstander, da hun i 2016 trådte ind i Det Etiske Råd og satte sig ind i området.

”Noget tyder på, at vi simpelthen ikke har været gode nok til at oplyse befolkningen om mulighederne for palliation. Jeg er endda bekymret for, at der også er en manglende viden inden for sundhedssystemet. Der er i hvert fald stor uensartethed i de tilbud og den oplysning, patienterne modtager,” siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Den palliative indsats herhjemme er da heller ikke umiddelbart noget at råbe hurra for, lyder det fra Per Sjøgren, der er professor og leder af den palliative forskningsenhed i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet. Han henviser til Rigsrevisionens rapport på området fra august 2020, hvori det også dokumenteres, at patienternes behov for lindring ikke dækkes tilstrækkeligt.

Her fremgår det blandt andet, ”at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at patienter ved behov henvises til specialiseret palliation uanset sygdom”, og ”at der i perioden 2016-2019 ikke er sket tydelige forbedringer i adgangen til specialiseret palliation”.

”Selv som professor i palliativ medicin må jeg konstatere, at indsatsen er svag. Befolkningens behov honoreres slet ikke, for vi hjælper stort set kun terminale kræftpatienter. Vi er overhovedet ikke i mål. Det skal vi selvfølgelig have opbygget, og der er ingen tvivl om, at det også vil påvirke befolkningens tilslutning til aktiv dødshjælp,” siger han.

Det vil dog ifølge Per Sjøgren kræve et langt sejt træk med en enorm kompetenceudvikling af feltet, hvis det palliative område skal styrkes. Der skal uddannes læger og tværfagligt personale, ligesom der er behov for yderligere finansiering.

”Vi gør det ikke med et fingerknips – det vil sandsynligvis tage et årti. Desuden kræver det, at palliation bliver et regulært medicinsk speciale, for det vil også betyde, at flere læger kan se en fremtid i at bevæge sig ind på området,” siger han.

Camilla Rathcke er enig i, at de palliative tilbud i dag ikke når tilstrækkeligt langt ud og heller ikke tilbydes til alle de patienter, de kunne gavne.

”Befolkningen bliver ældre, og vi får flere, som lever længere med kroniske sygdomme. Sundhedsvæsenet har i takt med det øgede behov ikke været dygtige nok til at bygge området op. Også her mangler sundhedsvæsenet rammer og ressourcer. De vilkår betyder nok også, at befolkningen er af den opfattelse, at der mangler nogle tilbud mod slutningen af livet, og en stor del derfor ønsker aktiv dødshjælp indført,” siger hun og tilføjer:

”Men aktiv dødshjælp må aldrig blive løsningen på det stigende behov. Vejen frem er at sikre effektiv lindring til alle de patienter, som har brug for den.”