Prøv avisen

Læger: Overvægtige skal smide vægten væk

”Af en eller anden grund har lægevidenskaben herhjemme og Sundhedsstyrelsen negligeret de studier, der på en eller anden måde ikke passer ind i vores sundhedsparadigme om, at tykke mennesker skal tabe sig," siger læge. Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Årtiers fokus på vægttab har ikke hjulpet, mener Dansk Selskab for Almen Medicin, der i protest har forladt en overvægtsarbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen. Der er brug for noget helt nyt, mener de

Mange års indsats for at få overvægtige til at tabe sig har ikke betydet mere sundhed, men ført til mislykkede slankekure, spiseforstyrrelser og stigmatisering af tykke mennesker. I dag er op mod hver femte dansker svært overvægtig, og trods et øget fokus på vægttab er det ikke lykkedes at bremse overvægtsepidemien.

Derfor er det på tide med et paradigmeskifte i sundhedsvæsenet, så samfundet i langt højere grad accepterer den tykke krop. Det mener Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og en gruppe sundhedsforskere i det nye initiativ Ligevægt.

Før sommerferien forlod Dansk Selskab for Almen Medicin en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der om kort tid udkommer med en række anbefalinger til, hvordan praktiserende læger og kommuner kan hjælpe svært overvægtige.

DSAM’s repræsentant i arbejdsgruppen, læge Rasmus Køster-Rasmussen, uddyber over for Kristeligt Dagblad, at forskning i årevis har beskrevet, hvordan et vægttab sjældent holder i længden. Samtidig er de sundhedsmæssige fordele ved at tabe sig ofte minimale.

”Af en eller anden grund har lægevidenskaben herhjemme og Sundhedsstyrelsen negligeret de studier, der på en eller anden måde ikke passer ind i vores sundhedsparadigme om, at tykke mennesker skal tabe sig. Det er ikke taget med i overvejelserne, og derfor kan vi ikke tilslutte os til anbefalingerne,” siger han.

Ifølge Rasmus Køster-Rasmussen, der har skrevet en ph.d.-afhandling om overvægt, viser ”alle studier entydigt, at vægttabsprogrammer ikke reducerer antallet af blodpropper i hjertet”. Desuden viser flere slankekursstudier, at mange kan tabe sig på den korte bane, men at størstedelen efter et par år vejer det samme som før.

Som den første i verden har Rasmus Køster-Rasmussen påbegyndt et såkaldt videnskabeligt vægtneutralt forsøg med overvægtige. Grundtanken bag forsøget, der går i gang til efteråret, er simpel:

”Forsøgspersonerne skal smide deres badevægt ud og i stedet tælle skridt med deres mobiltelefoner. Det får man nemlig meget mere sundhed ud af,” vurderer han.

I Sundhedsstyrelsen mener chefkonsulent og formand for arbejdsgruppen Tatjana Hejgaard, at debatten er kørt af sporet og har fået et forkert fokus.

Hun kalder DSAM’s kritik af, at de foreløbige anbefalinger primært handler om vægttab, for forfejlet:

”Vi taler om borgere med svær overvægt, og hvis jeg som læge sad over for en patient med svær overvægt, så tror jeg, at jeg ville tale med vedkommende om vægten, hvis det under omstændighederne faldt naturligt. Det er korrekt, at mange med svær overvægt har svært ved at holde et vægttab over længere tid. Derfor lægger anbefalingerne op til, at man arbejder meget med at fastholde de nye vaner og vægttabet – det handler ikke om, at folk skal på slankekur, men om at opnå større sundhed ved at få nye og sunde vaner. Derfor mener jeg heller ikke, at vores tilgang er meget forskellig fra DSAM’s, og derfor blev jeg også vældig overrasket, da de trak sig fra arbejdsgruppen,” siger hun.

Professor i ernæring og lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt Jens Meldgaard Bruun fra Steno Diabetes Center i Aarhus mener ligeledes, at de praktiserende lægers kritik af vægttab er for unuanceret.

”Det er fuldstændig rigtigt, at 80 procent falder tilbage til deres gamle vægt efter forsøg på at tabe sig, mens 20 procent har et vedvarende vægttab. Man kan spørge, om det er lidt eller meget, men det er en succes for de 20 procent,” siger Jens Meldgaard Bruun, der selv sidder i arbejdsgruppen.

Han mener, at rådet om at smide vægten væk kan være fint i nogle tilfælde.

”Hvis vi har 800.000 svært overvægtige danskere med et bmi (body mass index, red.) over 30, så vil mange i den gruppe ønske et vægttab. Mange har formentlig også behov for det for at reducere deres risiko for at udvikle blandt andet type 2-diabetes. Men de tør ikke tage det op med deres praktiserende læge, fordi de føler, at den svære overvægt er deres egen skyld. Det vil være nærmest skammeligt, hvis ikke samfundet hjælper. Når DSAM forlader arbejdsgruppen, er der desværre rigtig mange, som formentlig ikke vil få hjælp hos deres praktiserende læge,” siger Jens Meldgaard Bruun, der kalder debatten for og imod vægttab for følelsesladet.

”Der er brug for, at vi anerkender nuancerne. Der er ingen, som siger, at alle skal tabe sig. Men vi skal være åbne og sige, at der er nogen, som har brug for det,” lyder det fra Jens Meldgaard Bruun.

Klinisk professor Berit Heitmann fra institut for folkesundhed ved Københavns Universitet og Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital mener generelt, at der er brug for et nyt syn på overvægt og en erkendelse af, at vi endnu ikke véd med sikkerhed, hvad overvægten skyldes.

”Området er præget af en lægmandsholdning om, at overvægt skyldes for meget mad og for lidt bevægelse. Men vi mangler forskning især i, hvordan overvægt kan forebygges. Udfordringerne ligger i at finde de primære faktorer, der udløser, at et normalvægtigt barn udvikler overvægt, og desuden finde ud af, hvordan man på lang sigt kan holde et vægttab. Det er to totalt ubesvarede spørgsmål,” siger Berit Heitmann.