Prøv avisen

Læger savner prioritering i sundhedsvæsenet

I særdeleshed giver de adspurgte læger udtryk for, at prioritering bunder i politisk populisme og sparekrav frem for at stå på en lægefaglig platform. Og ifølge professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Dorte Gyrd-Hansen har lægerne en pointe. Foto: NANNA NAVNTOFT/Ritzau

Politisk populisme har overtaget prioriteringer i sundhedsvæsenet, mener flertal af læger i undersøgelse. Sundhedsøkonom efterlyser politisk mod

Prioriteringen i sundhedsvæsenet er enten helt fraværende eller styret af tilfældigheder. Sådan lyder det fra to ud af tre læger, 65 procent, i en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad.

I særdeleshed giver de adspurgte læger udtryk for, at prioritering bunder i politisk populisme og sparekrav frem for at stå på en lægefaglig platform. Og ifølge professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Dorte Gyrd-Hansen har lægerne en pointe.

”Der er et åbenlyst behov for at åbne for en prioriteringsdiskussion i Danmark. Det er, som om man tror, at hvis man ikke tager diskussionen, så pågår den ikke. Problemet er, at hvis vi ikke systematisk prioriterer de ydelser, som giver mest sundhed for pengene, så taber vi jo alle sammen.”

Et godt eksempel er den politisk bestemte behandlingsgaranti, der sikrer, at alle patienter udredes inden for fire uger, siger klinisk lektor og overlæge i ortopædkirurgi ved Aalborg Universitetshospital Sten Rasmussen. Han deltog i Kristeligt Dagblads undersøgelse og mener som flertallet, at ”prioriteringen er tilfældig og usystematisk”.

”Det lyder jo fornuftigt, at en patient skal have diagnose og behandling inden for fire uger, men vi har en del patienter med smerter i knæet, der går over af sig selv inden for tre måneder. Den samme historie kan fortælles om ondt i ryggen. Vi trækker jo ressourcer på patienter, vi ikke behøver at se,” siger han.

Radiolog og udddannelsesansvarlig overlæge på Næstved og Slagelse sygehuse Ane Prip kalder prioriteringen ”kaos” i en kommentar til undersøgelsen. ”Udrednings-garantier, pakkeforløb og hurtig udredning, så indlæggelsestiden nedsættes” styrer behandlingen, skriver hun og uddyber: ”Økonomi og høj produktion er i realiteten lige så tungtvejende som den lægefaglige vurdering.”

Hun uddyber mundtligt:

”Et eksempel er akutafdelingerne, der nogle steder styrer arbejdet for andre afdelinger. De bestiller for eksempel en masse undersøgelser sent søndag nat, fordi der er et pres på, for at patienten hurtigt skal udredes og udskrives. Men det er ofte en ung læge, som står i akutafdelingen, og hvor arbejdet enten skal suppleres eller laves helt om næste morgen, fordi han måske bestilte ultralyd, hvor det skulle have været en CT-scanning. I et forsøg på at rationalisere ved at lade én læge tage imod alle og sende dem videre, så gør man i stedet noget, der er meget dyrt, nemlig at sætte en masse speciallæger i gang med irrelevant arbejde.”

Ifølge sundhedsøkonom Dorte Gyrd-Hansen kræver en systematisk prioritering, at politikerne tør tage en åben snak om fordele og ulemper – det vil sige, at de positive sundhedseffekter ved et tiltag diskuteres i forhold til brugen af ressourcer, der giver tabte sundheds- effekter andre steder i systemet. Det er en opgave, både læger og politikere skal involveres i:

”Skal vi prioritere effektivt, så bør der være en vis armslængde fra det politiske niveau,” mener hun, men peger også på, at politikerne må lægge et holdningsbaseret snit gennem en del af beslutningerne:

”Det handler også om, hvordan ressourcerne fordeles på tværs af patientgrupper under hensyntagen til, hvor alvorlig sygdommen er, lighed i adgang til behandling med videre. Det er en normativ diskussion, altså et politisk valg. Her bør politikerne nok turde stå på mål for nogle holdninger, alternativt skal vi ud og spørge borgerne om deres ønsker,” siger hun.