I begyndelsen af marts sidste år gik sygeplejerske Susie W. Andreasen i isolation i kælderen i familiens hus i Rungsted, fordi hun var blevet smittet med covid-19, da hun arbejdede som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital. Hun var mildt ramt med let feber og ledsmerter, men på sygdommens syvende dag begyndte det at brænde i hendes brystkasse. Hun havde svært ved at få luft, og hun måtte indlægges kortvarigt af et par omgange.
Da den i dag 45-årige sygeplejerske vendte tilbage til sit job efter næsten tre måneders sygemelding, var hun stadig meget træt og arbejdede kun fire timer om dagen.
”Jeg har hele tiden tænkt, at det gradvist ville blive bedre, og der er også sket fremskridt, men nu er der snart gået 12 måneder, og fremskridtene snegler sig af sted. Trætheden og en trykken for brystet kommer tilbage i bølger, og jeg har en følelse af, at det brænder fra halsen og ned i brystkassen, og at der er mindre plads til at trække vejret. Det er, som om den sidste rest af symptomer ikke vil slippe. Nogle gange tænker jeg på, om jeg skal være kronisk lungepatient,” siger Susie W. Andreasen.
I maj sidste år oprettede hun sammen med en kollega Facebook-gruppen ”Covidramte med senfølger”, der i dag har 9900 medlemmer. Størstedelen døjer med senfølger som vejrtrækningsbesvær, træthed, koncentrationsbesvær samt lugte- og smagsforstyrrelser.
Det store spørgsmål, som forskningen endnu ikke har besvaret, er, hvor mange der risikerer at udvikle senfølger efter corona. Og om senfølgerne først og fremmest går ud over de mest syge, eller om også unge med milde sygdomsforløb risikerer at blive ramt. Sundhedsstyrelsen har opfordret alle regioner til at oprette senfølgeklinikker, og den første klinik for børn med senfølger er på vej.
Jann Mortensen, der er overlæge og professor i klinisk fysiologi og nuklearmedicin på Rigshospitalet, er med i et projekt, der følger op til 200 tidligere covid-patienter med senfølger.
Resultaterne for de første 67, hvoraf alle bortset fra 10 har været indlagt på hospital, bliver opgjort nu.
Jann Mortensen finder det foruroligende, at op mod 8 ud af 10 i den lille undersøgelse har en eller flere senfølger.
Omkring to tredjedele af de 67 patienter led af træthed i tre til seks måneder efter sygdomsperioden. Halvdelen led af svær eller let åndenød, og en tredjedel har haft koncentrationsbesvær. Desuden viser skanninger af lungerne, at halvdelen har forandringer i lungevævet. Dertil kommer, at mere end halvdelen har nedsat lungefunktion, ligesom hver femte har tegn på tidligere, små blodpropper i lungerne.
”Det et er overraskende, at så mange har en eller anden form for symptomer flere måneder efter sygdommen. Vi kan ikke udelukke, at nogen har haft ændringer i lungefunktionen, inden de fik covid. Vi følger nu patienterne for at se, om forandringerne er blivende,” fortæller Jann Mortensen.
Selvom undersøgelsen fra Rigshospitalet viser en høj forekomst af senfølger, så understreger Jann Mortensen, at lægevidenskaben endnu ikke ved, i hvor stort et omfang senfølgerne også rammer unge patienter.
”Blandt vores 67 patienter ser det heldigvis ud som om, senfølgerne aftager med tiden. De fleste har fået det bedre tre til seks måneder efter sygdommen. De senfølger, vi ser, minder meget om de eftervirkninger, som store studier kunne påvise i forbindelse med sars- og mers-pandemierne. Senfølgerne skyldes både selve virus, men også at kroppens bekæmpelse af virus kan give skader. Jeg tror, langt de fleste vil komme sig efter corona, men der vil nok være en lille procentdel, som vil få mén. Efter sars og mers var det under 10 procent, der havde forandringer i kroppen efter et år,” siger Jann Mortensen.
Overlæge og professor Elisabeth Bendstrup fra afdelingen for lungesygdomme og allergi på Aarhus Universitetshospital vurderer også, at langt de fleste patienter med senfølger vil blive raske. Overlægen deltager i et forskningsprojekt, der følger godt 100 covid-19-patienter, som har været ramt af senfølger.
”Mange lider af åndenød og træthed, og i nogle tilfælde kan trætheden også påvirke de kognitive funktioner. Vi har haft patienter, der efter indlæggelse ikke kunne gå længere end 10 meter, men det har rettet sig. Vores studie viser, at jo mere alvorligt, patienterne har været ramt af covid-19, desto længere er de om at komme sig. Den positive nyhed er, at patienterne i studiet i langt de fleste tilfælde kommer sig i løbet af tre måneder. Det er også det, undersøgelser fra Norge viser. Det gælder om at få gang i den normale dagligdag og om at træne og bruge kroppen,” siger Elisabeth Bendstrup.
Overlægen sammenligner åndenød og træthed efter et covid-19-forløb med de senfølger, der kan opstå efter andre svære lungeinfektioner.
Sygeplejerske Susie W. Andreasen har været overrasket over de mange beretninger om forskellige lidelser blandt medlemmerne i Facebook-gruppen for senfølgeramte.
”Det virker lidt utroligt, hvor mange organer den lille virus kan ramme. En kvinde, der tidligere havde en chefstilling, er nu blevet ramt på korttidshuskommelsen og har måttet opgive sit arbejde. En pædagog kan ikke lugte, når der skal skiftes ble i vuggestuen, og en kvinde har fortalt, at hun er blevet ramt af føleforstyrrelse og har trådt på et søm uden at mærke det. Selv havde jeg tidligere et meget kraftigt hår, som nu er blevet tyndere,” fortæller Susie W. Andreasen.
Hun understreger samtidig, at det er vigtigt at bevare håbet.
”Jeg tror, at mange af os vil blive helt raske. Men det er vigtigt, at vi taler åbent om senfølgerne,” siger Susie W. Andreasen, som håber, at det bliver muligt at oprette en patientforening for patienter ramt af senfølger efter covid-19.