Et stort flertal af danske læger er modstandere af en legalisering af aktiv dødshjælp, viser en spørgeundersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad, som 410 læger fra hele landet har svaret på. 82 procent af lægerne svarer, at de er helt eller overvejende enige med for eksempel Lægeforeningen og andre lægefaglige foreninger, der er erklærede modstandere af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, mens 18 procent er helt eller overvejende uenige.
I befolkningen er tendensen omvendt; her var 71 procent af danskerne tilhængere af dødshjælp i én undersøgelse fra Videncenter for Rehabilitering og Palliation i 2013. I en Megafon-undersøgelse foretaget for TV 2 i 2016 ønskede hele 79 procent en legalisering af aktiv dødshjælp.
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er dog ikke overrasket over, at lægerne forholder sig modsat.
”Der er stor opbakning og forståelse for Lægeforeningens politik angående aktiv dødshjælp, når jeg diskuterer det med kolleger. Det er bemærkelsesværdigt, hvor få læger jeg har mødt, der er for aktiv dødshjælp, hvis de til daglig arbejder med livstruende syge og døende mennesker – jeg har for eksempel ikke mødt en eneste læge inden for palliation, som er tilhænger,” siger han.
Lægerne har haft mulighed for at uddybe deres svar med kommentarer i Kristeligt Dagblads undersøgelse. Adskillige lægger vægt på, at hjælp til at dø ikke er lægens bord.
”Patienter dør ved din hånd. Så skal man være meget sikker i sin sag, og der vil sikkert være tilfælde, hvor der ligger et pres fra patient og pårørende. Det var nok de færreste lægers forventning, at de skulle være bødler i arbejdstiden,” skriver en for eksempel.
Også Andreas Rudkjøbing mener, at læger generelt vægrer sig ved dødshjælp, fordi spørgsmålet for dem aldrig kun kan være principielt:
”Når man diskuterer aktiv dødshjælp, er læger i den grad involveret. Det er dem, der i tilfælde af en legalisering vil have en pligt til at afklare, om patienten er berettiget til dødshjælp, at afklare omfanget af patientens subjektive følelse af lidelse, at oplyse om muligheden for dødshjælp og at stå for handlingen,” siger han.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ”respekterer lægernes synspunkter”, skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad. Hun vil dog arbejde for øget selvbestemmelse i den sidste tid på andre måder.
”Sundhedsministeriet er i gang med at se på, hvordan vi kan styrke patienternes selvbestemmelse, når det kommer til beslutninger om for eksempel fravalg af livsforlængende behandling. Vi ser også på mulighederne for eventuelt at øge brugen af palliativ sedering (smertelindring med døden som mulig eller sikker bivirkning, red.).”
Desuden skal befolkningen kende de muligheder bedre, der allerede er for døende i dag:
”Jeg tror, der er et gab mellem de eksisterende muligheder for smertelindring for døende patienter eller fravalg af behandling, der allerede findes i dag i sundhedsloven, og så befolkningens viden om dem. Det gab skal sundhedspersonalet udfylde med bedre information til patienter og pårørende, og vi politikere skal blandt andet kigge på, om behandlingstestamenter kan give en øget selvbestemmelse,” skriver Ellen Trane Nørby.
Også sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) mener, at Sundhedsstyrelsen skal kaste sig ”meget ihærdigt” ind i et folkeligt oplysningsarbejde om de muligheder for lindring og palliativ sedering, som lægerne i højere grad kender til, og som også er en årsag til, at Socialdemokratiet ikke går ind for aktiv dødshjælp.
”Jeg mener, vi har behov for meget bred drøftelse og information om de emner. Legalisering af aktiv dødshjælp kommer hyppigt op til diskussion, og hvis man ønsker en lovændring, så skal befolkningen i hvert fald vide, hvad der ligger i nuværende lov af muligheder, for de er meget anderledes, end befolkningen ved,” siger han.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er ligesom lægerne imod aktiv dødshjælp. Det er netop praktikerne, der har formet hendes syn på spørgsmålet:
”Jeg bliver tit spurgt, hvordan det kan være, at politikerne ikke lytter til det flertal i befolkningen, der ønsker en legalisering af aktiv dødshjælp. Jeg svarer, at vi har lyttet. Vi har studeret emnet gennem et års tid, været på ture til Holland og England, holdt møder med eksperter og en høring i 2013. Jeg tror, at alle mennesker, som havde været med på de samme ture, ville nå til den samme konklusion om, at aktiv dødshjælp ikke er svaret,” siger hun.
I undersøgelsen svarer knap halvdelen af lægerne, at en legalisering af aktiv dødshjælp vil føre til en negativ ændring i forholdet mellem læge og patient. Otte procent mener, at ændringen i forholdet vil være positiv, og 43 procent mener, at læge-patientrelationen vil være som hidtil.