Prøv avisen

Læger tror ikke på Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform

65 procent svarer i en undersøgelse udført af Kristeligt Dagblad, at de finder det ”lidt” eller ”meget” usandsynligt, at kvaliteten i sundhedsvæsenet højnes, hvis flere opgaver overgår til de praktiserende læger. Dermed kaster lægerne grus i maskineriet på et af de bærende principper i statsminister Lars Løkke Rasmussens stort anlagte sundhedsreform. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et flertal af læger siger i rundspørge nej til, at kvaliteten i behandlingen bliver bedre, hvis flere opgaver lægges ud til de alment praktiserende læger

Et flertal af læger tvivler på, at patienterne får en bedre behandling, og hospitalerne sparer sengepladser, hvis de praktiserende læger i fremtiden skal stå for flere opgaver i sundhedsvæsenet, herunder behandlingen af patienter med kronisk sygdom.

65 procent svarer i en undersøgelse udført af Kristeligt Dagblad, at de finder det ”lidt” eller ”meget” usandsynligt, at kvaliteten i sundhedsvæsenet højnes, hvis flere opgaver overgår til de praktiserende læger.

24 procent mener, det er ”lidt” eller ”meget” sandsynligt, at kvaliteten højnes, og 11 procent ”ved ikke”.

Dermed kaster lægerne grus i maskineriet på et af de bærende principper i regeringens stort anlagte sundhedsreform, umiddelbart inden valget udskrives. Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede reformen i januar og sagde i den forbindelse:

”[Vi] sætter strøm på udviklingen, hvor flere opgaver skal løses lokalt, og flere skal behandles hos egen læge, ligesom kommunerne skal løse flere opgaver. Hvad der ikke er svært, skal være nært.”

Ifølge udspillet skal der være 500.000 færre ambulante besøg på hospitalerne og 40.000 færre indlæggelser frem mod 2025.

Men almen praksis er hverken fagligt eller ressourcemæssigt klædt på til den strategi, protesterer flere læger.

”For en række af de kroniske sygdomme er special- viden faktisk nødvendig, hvis kvaliteten skal holdes,” skriver Morten de la Cour, professor og klinikchef på Øjenklinikken på Rigshospitalet, i en kommentar.

Inden for sit eget specialområde peger han på, at patienter med type 2-diabetes, der giver forandringer i nethinden, i stort omfang allerede håndteres ”nært”, det vil sige i almen praksis og i privat speciallægepraksis. Men hvor mange kan man flytte ud fra sygehusene?

”De, der er på sygehuset, er multisyge. Det er ikke ukompliceret at holde styr på at få dem optimeret. Det er, som om der er en mangelfuld forståelse for, at det, der er hyppigt, også kan være svært. Det er forkert at tro, at alle kroniske sygdomme er simple, fordi de mennesker ofte er multisyge,” siger han.

En sundhedsreform skal geare sundhedsvæsenet til at håndtere, at der i 2030 vil være 230.000 flere personer over 75 år end i dag.

Men Hanne Kirkby, Danmarks eneste praktiserende speciallæge i geriatri, det vil sige ældresygdomme, mener heller ikke, at patienterne nødvendigvis vil få en bedre behandling hos en læge i almen praksis.

De ældre patienter ”fejler mange ting på en gang, og det kræver tid – den tid har en praktiserende læge ikke”, siger hun.

Hun er blandt andet læge for en person på 106 år, som gennem mange år havde fået flere slags medicin, men ingen havde længe taget stilling til hvorfor.

”Jeg holder ældre patienter ude fra hospitalet ved at reducere medicin og fange dem, inden de når at blive så syge, at de skal indlægges. Jeg ser alle de her patienter, og hvad de har brug for, og det er en bredde, som en almindelig praktiserende læge ikke kan løfte, medmindre der også er speciallæger derude at trække på,” siger hun.

Andre læger i Kristeligt Dagblads undersøgelse peger på, at tiltaget kan blive godt, hvis disse udfordringer netop bliver løst:

”Men det kræver mulighed for sparring. Og det kræver efteruddannelse. Og det kræver viljen fra de praktiserende lægers side. Og det kræver dygtighed,” som én skriver.

Også Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation, mener, at udspillet kan højne kvaliteten, hvis det får tid til at blive udviklet.

”Statsministeren har kaldt udspillet for en ’udviklingsplan’. Det er altså en tendens, sundhedssystemet skal arbejde med, og det vil tage 5-10-15 år, hvor vi bygger kapaciteten op og løbende flytter små grupper af patienter.”

”Visionen er, at borgerne, især de multisyge, får en gevinst ved, at de ikke skal besøge mange forskellige sygehusambulatorier hele tiden. Ingen af os påstår, at en patient inden for de enkelte specialeområder får en bedre behandling end af en specialist, hvis vi kun ser på én sygdom, men generelt set tror jeg på, at det kan være en bedre løsning for nogle patienter, at mere bliver samlet hos den praktiserende læge. Bare ikke i morgen.”