Da coronapandemien ramte i foråret, blev alle kræfter sat ind på at skaffe sengepladser, respiratorer og personale. Men omsorgen for patienterne blev forsømt. Erfaringerne fra den første bølge af corona viser, at det er helt nødvendigt at fokusere langt mere på den psykosociale hjælp til patienterne. Ingen coronapatienter bør dø alene, hospitalspersonale bør uddannes i, hvordan de kan udvise omsorg, selvom de er iført beskyttelsesdragter. Patienter i isolation bør desuden have mulighed for at holde tæt kontakt til de pårørende via computer og besøg, når det er muligt.
Sådan lyder et udpluk af de i alt 14 anbefalinger i en ny undersøgelse, der bygger på en videnskabelig rundspørge blandt 68 førende internationale eksperter i palliation (lindrende behandling), lungemedicin og intensiv behandling, bragt i tidsskriftet European Respiratory Journal 2020.
Eksperterne anbefaler desuden, at patienter og pårørende tilbydes støttende samtaler med for eksempel en psykolog, ligesom det er vigtigt, at sundhedspersonale uddannet i palliation inddrages i behandlingen af coronapatienter.
En af forfatterne til undersøgelsen er overlæge Kristoffer Marså fra enheden for lindrende behandling på Herlev og Gentofte Hospital. Han understreger, at det var naturligt, at alle ressourcer i foråret blev sat ind på at redde liv.
”Den psykosociale behandling blev underprioriteret, fordi vi allesammen blev ramt af en helt ny sygdom og den frygt, som den medførte. Det, man systematisk glemte både herhjemme og mange andre steder i verden, var de mennesker, der blev ramt af covid-19. Problemet er, at vi siden ikke for alvor er kommet i gang med at tale om den lindrende behandling. Jeg har ikke i de år, jeg har arbejdet med palliation, set så psykologisk medtagne mennesker som nogle af de covid-patienter, jeg mødte,” siger Kristoffer Marså.
Sygeplejerske og professor Selina Kikkenborg Berg fra forskningsenheden Impact ved Righospitalets Hjertecenter og Københavns Universitet har undersøgt 15 danske covid-19-patienters oplevelse af deres hospitalsforløb, og hun er ikke i tvivl om, at de nye anbefalinger er vigtige.
”Vores samtaler med patienter tyder på, at det er meget forskelligt, hvor godt patienterne er blevet hjulpet psykosocialt. Ikke alle afdelinger har prøvet at behandle personer med smitsomme sygdomme før. En af de interviewede fortalte, at vedkommende følte sig giftig på grund af sygdommen, og at personalet nærmest hoppede væk. Patienterne følte sig udstødte og meget alene. Jeg synes ikke, at vi skal kritisere, hvad der skete i foråret, for det var en ny sygdom, men det er naturligt at skrue op for den lindrende indsats nu,” siger Selina Kikkenborg Berg.
Professor Niels Christian Hvidt fra Syddansk Universitet, der forsker i eksistentiel åndelig omsorg, understreger, at covid-19 er så stor og ny en sygdom, at den afstedkommer en masse tanker om liv, død og eksistens.
”Der er brug for at opruste den palliative indsats. Især i udlandet er der eksempler på mennesker, der er døde alene med covid-19, selvom vi generelt har forsvoret, at det skulle ske. Isolation af patienterne betyder, at de kan føle sig anderledes og som spedalske og eksistentielt ensomme,” siger Niels Christian Hvidt.
Han ser paralleller mellem udviklingen af cancerbehandling og covid-19.
”I mange år blev der hovedsagelig satset på fremskridt i den medicinske behandling, men de seneste mange år er det blevet klart, at cancer påvirker menneskelige relationer og værdier, og at der er brug for en lindrende og eksistentiel indsats,” fortæller han.
Ledende overlæge Lars Østergaard fra infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital understreger, at behandlingen af svært syge corona-patienter i udgangspunktet kan virke meget teknologisk.
”Derfor er det vigtigt, at der også er fokus på de menneskelige aspekter i behandlingen både for patienter og pårørende. Vi skal for eksempel altid afveje, om patienter har udsigt til at få en meget ringere livskvalitet, hvis de kommer i respirator. Jeg synes generelt, vi er dygtige til at behandle patienterne, og at vi tager hensyn til etik og lindring. Et af problemerne er, at det er vanskeligt for de pårørende at besøge covid-19-patienter, fordi det er en smitsom sygdom, og fordi patienter i respirator som oftest er gjort bevidstløse med medicin. Vi kunne have mere fokus på pårørende i den situation,” siger Lars Østergaard.
De nyeste tal viser, at 2870 danskere har været indlagt med covid-19, deraf 421 på intensiv. 629 er døde med corona.