Prøv avisen

Læger vil bryde tabu om elektrochok

Ifølge Martin Balslev skal ECT-behandling forstås som en behandlingsmulighed på lige fod med andre behandlinger. Og det er en fantastisk behandling til især patienter med en psykotisk depression, fortæller Martin Balslev. I 90 procent af tilfældene bliver patienter med en psykotisk depression nemlig helbredt efter få ECT-behandlinger. Foto: Katinka Hustad/Ritzau Foto

Elektrochok er forbundet med en række tabuer og fejlantagelser, som psykiatrien nu vil gøre op med. ECT-behandling er en vigtig og livreddende behandlingsform i Danmark, men der mangler stadig viden om bivirkningerne, siger professor

Patienten bliver bedøvet, får et muskelafslappende middel og en bideskinne i munden. Derefter placeres på hovedet elektroder, som afgiver svag elektrisk strøm i få sekunder, hvilket udløser en krampe i kroppen, som hjernen modarbejder.

Sådan foregår elektrochok-behandling, officielt kaldet ECT eller electro-convulsive therapy, det vil sige elektrisk udløst krampe-behandling. En behandling, der bruges til en række psykisk syge patienter, som ikke har reageret effektivt på medicin eller terapi.

Men når man siger elektrochok, er der stadig mange, der tænker på filmen ”Gøgereden” fra 1975, der maler et skrækindjagende billede af både psykiatrien og ECT. Det billede vil Region Hovedstadens Psykiatri nu gøre op med i forbindelse med opførelsen af det nye psykiatriske center i Bispebjerg, som skal stå klar i 2022. Blandt andet skal indgangen til ECT-klinikken placeres helt fremme i receptionen og på den måde gøre op med tabuet, der forfølger behandlingsformen.

”Der er et tabu forbundet med ECT, som kan virke stigmatiserende for dem, der modtager behandlingen,” fortæller Martin Balslev Jørgensen, professor, overlæge og ECT-ansvarlig på Rigshospitalet.

Og det er Poul Videbech, overlæge og professor hos Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, enig i. Han mener, at tabuet bunder i, at mange mennesker ikke forstår, hvor syg man er, når man har en dyb depression.

”Folk tror, at det er det samme som at være ked af det. Men det her er patienter, som stopper med at spise, drikke eller har selvmordstanker, fordi de er så deprimerede. Det rækker ud over almindelige menneskers forståelse, at man kan være så deprimeret, og derfor tror nogle, at ECT-behandling er gammeldags og middelalderlig,” siger Poul Videbech.

Ifølge Martin Balslev skal ECT-behandling forstås som en behandlingsmulighed på lige fod med andre behandlinger. Og det er en fantastisk behandling til især patienter med en psykotisk depression, fortæller Martin Balslev. I 90 procent af tilfældene bliver patienter med en psykotisk depression nemlig helbredt efter få ECT-behandlinger.

Men selvom ECT har positive og mulige livreddende kvaliteter, forskes der i mulige alternativer. Ulemperne ved ECT-behandling er, at det er meget ressourcekrævende og giver bivirkninger for en række patienter, som oplever at miste hukommelsen for kortere perioder. Og de ulemper vil man gerne vide mere om, så de kan undgås.

Martin Balslev forklarer, at man stadig mangler viden om bivirkninger af ECT, hvor det specielt ved hukommelsestab er svært at vurdere, hvad der har frembragt det.

”Vi vil gerne gøre noget ved bivirkningerne og forstå, hvad der sker. For vi ved ikke altid, om det er sygdommen eller ECT’en, og det gør det ekstra vanskeligt,” siger Martin Balslev.