Prøv avisen

Læger vil have nyt råd til prioritering af behandlinger

Lægernes utilfredshed med prioriteringen i sundhedsvæsenet er vokset. Således svarer 79 procent i undersøgelsen, at prioriteringen enten er reelt fraværende eller usystematisk og tilfældig. For to år siden var tallet 66 procent. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Populisme fra Christiansborg styrer prioriteringen i sundhedsvæsenet i dag, mener læger, som bakker massivt op om, at der skal oprettes et råd til prioritering af andre typer behandlinger end kun medicin

Danmark bør have et råd, der bestemmer, hvilke behandlinger sundhedsvæsenet skal tilbyde ud over ny, dyr medicin. Det kan for eksempel være typer af operationer, indkøb af dyrt sygehusudstyr eller diagnostiske behandlinger som screeningsprogrammer.

Det siger 81 procent af lægerne i en undersøgelse udført af Kristeligt Dagblad, som 344 læger har deltaget i. Det er en stigning siden 2017, hvor 67 procent af de dengang adspurgte læger svarede, at de ønskede sig et nationalt institut til prioritering af sundhedsvæsenets ydelser.

David Høen-Beck, overlæge på anæstesiologisk afdeling på Holbæk Sygehus, er blandt det store flertal, som mener, at et sådant institut er overhængende nødvendigt:

”Et behandlingsråd ville kunne beslutte, at man ikke skal bruge mange penge på noget, hvor pengene ud fra en cost-benefit- analyse kunne bruges bedre et andet sted. Så ville der være en klar og politisk vedtaget holdning til, at man ikke kan det hele, i stedet for at det er overladt til klinikerne at skulle slås om den daglige bemanding eller pladsbelægning. For det er det, der sker,” siger han, som udtaler sig som enkeltperson og ikke på vegne af Holbæk Sygehus.

På hans egen intensiv-afdeling sker det ofte, at patienter udskrives, som burde ligge længere, eller at de slet ikke får en plads på grund af overbelægning. Det har ført til dødsfald, når de ender på en anden afdeling, hvor overvågningen nødvendigvis er mindre end på intensiv, og hvor der heller ikke er hænder nok.

Bedre prioritering kunne frigøre ressourcer, men i dag er prioriteringen styret af luner fra Christiansborg, mener David Høen-Beck, og det gør ham ”oprigtigt bekymret og lidt bange”:

”Folketingets prioritering er ikke en rationel, evidensbaseret prioritering. Den er baseret på enkeltsager, følelser, tro samt ikke mindst at sikre den enkelte politiker opmærksomhed og genvalg,” skriver han i en kommentar til undersøgelsen.

I det hele taget er lægernes utilfredshed med prioriteringen vokset. Således svarer 79 procent i undersøgelsen, at prioriteringen i sundhedsvæsenet enten er reelt fraværende eller usystematisk og tilfældig. For to år siden var tallet 66 procent.

Politiske kastevinde er et problem for en hensigtsmæssig prioritering, mener også Arne Høst, overlæge på H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital.

For eksempel modarbejder det direkte behandlingen af alvorligt syge børn på hans hospital, når man fra politisk side har besluttet, at alle, som får en henvisning til et hospital, skal ses inden for fire uger, den såkaldte udredningsret.

”Vi skal se på mange lette tilstande, for eksempel forældre der kommer med et barn med lidt eksem og tror, det er alvorligt sygt. De optager plads og tager kræfter fra dem, der fejler noget, og det harmer mig. Det er politikerpladder, hvor man vil tækkes befolkning og sige: ’Se, vi har gennemført, at der ikke er ventetid i sygehussystemet’,” siger han.

Han mener dog ikke, at problemet kan løses med et behandlingsråd:

”Sundhedsområdet er generelt blevet alt for reguleret og hierarkisk styret oppefra og ned til skade for den samlede indsats i sundhedsvæsenet. Jeg mener, at det bør være de videnskabelige selskaber og fagudvalg (specialister fra lægeverdenen selv, red.), der beslutter, hvilke behandlinger og forløb, der skal tilbydes de enkelte patientgrupper.”

Danmark har allerede et Medicinråd, der siden januar 2017 har prioriteret ibrugtagning af ny medicin. Det Etiske Råd udtalte sig om mangelfuld prioritering i sundhedsvæsenet i 2018. Rådet anbefalede i den forbindelse, at ”Medicinrådets prioriteringsprincipper bør styrkes, videreudvikles og udbredes” i form af et behandlingsråd.