Prøv avisen

Længe ventet behandlingsråd bliver nu en realitet

Regeringen og dens støttepartier har lagt op til endelig at realisere ønsket om at nedsætte et behandlingsråd, der skal ”være med til at afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet og skabe et bedre grundlag for de politiske beslutninger om fremtidige investeringer i sundhedsvæsenet." Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Regeringen vil nedsætte et råd, der skal vurdere, om nye behandlinger skal tages i brug i sundhedsvæsenet. Tiltaget møder ros, men vil afstedkomme etiske dilemmaer, siger tidligere overlæge

Står en dyr kirurgisk robots effekt mål med prisen, hvornår skal man udfase kræftbehandlinger, og hvilke operationer skal man foretage – og undlade at foretage – på hvilke patienter?

Læger og organisationer har længe efterlyst et råd, som kan diskutere og anbefale, hvilke behandlinger og patientgrupper sundhedsvæsenet skal prioritere. Nu har regeringen og dens støttepartier i det såkaldte forståelsespapir, parterne har udformet, lagt op til endelig at realisere ønsket om at nedsætte et behandlingsråd, der skal ”være med til at afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet og skabe et bedre grundlag for de politiske beslutninger om fremtidige investeringer i sundhedsvæsenet”, som der står.

Med et presset sundhedsvæsen er der i stigende grad brug for en fornuftig prioritering af ressourcerne, mener Flemming Møller Mortensen, gruppeformand for Socialdemokratiet, som i mange år har været partiets sundhedsordfører og beskæftiget sig indgående med emnet.

”Det er kraftigt efterspurgt, at der bliver foretaget en grundig vurdering af en behandling, før man tager den i brug. Dermed får man vurderet, hvilke konsekvenser et valg eller et fravalg vil have for patienterne, men også for samfundet,” siger Flemming Møller Mortensen.

Hvem der skal sidde i rådet, eller hvilke konkrete emner rådet skal diskutere, skal bestemmes senere, lader han forstå.

Efterspørgslen på et behandlingsråd bekræftes af en undersøgelse, Kristeligt Dagblad udførte tidligere på året blandt 344 læger.

Her svarede 81 procent, at det var en god idé at oprette et råd, der prioriterer, hvilke behandlinger sundhedsvæsenet skal tilbyde ud over ny medicin.

Venstre har tidligere luftet ambitioner om at nedsætte et behandlingsråd, og Jane Heitmann, partiets sundhedsordfører, kalder ambitionen ”spændende”. Hun opfordrer Socialdemokratiet til at bygge videre på erfaringer fra Medicinrådet, der begyndte sit arbejde i 2017, og som vurderer, om ny medicins effekt står mål med prisen.

”Der er ingen tvivl om, at Medicinrådet har haft en svær start, men der er bestemt også ting, man kan lære af. Det vil jeg anbefale den nye regering at tage bestik af, for de kommende år vil vi se et væld af nye behandlingsformer og teknologier,” siger Jane Heitmann.

Idéen om at lave et behandlingsråd kom oprindeligt fra Det Etiske Råd. Et af medlemmerne er Poul Jaszczak, pensioneret overlæge, og han kalder et behandlingsråd for tiltrængt. Der har været for meget ”valgflæsk og politik” i prioriteringerne i sundhedsvæsenet.

”Og så har vi kritikløst anvendt nye metoder til at behandle patienter uden at være sikre på, vi fik en effekt, der svarede til udgiften,” siger Poul Jazsczak og uddyber:

”Tag eksempelvis kikkertkirurgien. Det diskuteres stadig, om det er investeringerne værd. Du kan også lave fantastisk spændende ting med en robot, men der er også noget, du ikke bør gøre med sådan en robot, for den er virkelig dyr,” siger han, som mener, at behandlingsrådet bør bestå af læger, forskere og repræsentanter for patienterne.

Lægeforeningen og Danske Patienter har tidligere budt idéen om et behandlingsråd velkommen. Også hos Lungeforeningen er formand Torben Mogensen positivt stemt. Foreningen håber især, at man vil kigge på behandlinger af lungesygdommen kol.

”Og så håber vi, at man også får kigget på, om fordelingen af ressourcer mellem de forskellige sygdomme er retfærdig. De akutmedicinske sygdomme som kol er blevet nedprioriteret i forhold til kræftbehandlinger, hjertebehandlinger og så videre. Det er også alvorlige sygdomme, men det er altså også ganske alvorligt ikke at kunne få luft,” siger Torben Mogensen.

Poul Jazcszak fremhæver netop den skæve prioritering i behandlinger af kol og lungekræft som et eksempel på et arbejdsområde for et nyt behandlingsråd. Men det er netop spørgsmål som dette, der gør, at arbejdet ”ubetinget” vil afstedkomme svære, etiske diskussioner, mener han. Erfaringer fra Medicinrådet viser også, at der ofte kan opstå polemik om, hvorvidt der skal investeres i en ny type medicin. Eksempelvis fik syv forældrepar nej til den milliondyre medicin Spinraza, der bruges til behandling af en sjælden form for muskelsvind, hvilket vakte debat.

”Som fagpersoner må vi veje tingene op over for hinanden og få ligningen til at gå op. Beslutter man ikke at bruge en ny behandling, fordi det er politisk besluttet, at der ikke er råd, må man enten finde pengene eller lade være at behandle. Det er svært. Men hvis der holdes fast i, at udgifterne til sundhedsvæsenet begrænses, er der for mig ingen vej tilbage,” siger Poul Jazsczak.