Lærere er bekymrede for at undervise i seksualundervisning: Det er at sætte bagdelen i klaskehøjde

Et lovforslag om at gøre seksualundervisning i gymnasierne obligatorisk lægger op til, at det er lærerne, der skal undervise i emnet. Lærerne frygter at stå i en sårbar situation, mens eleverne er bekymrede for kvaliteten

"Mange elever føler, at den seksualundervisning, der er i folkeskolen, er mangelfuld. Derudover ligger den seksuelle debut for mange, når de går på gymnasiet,” siger Madeleine Steenberg Williams.
"Mange elever føler, at den seksualundervisning, der er i folkeskolen, er mangelfuld. Derudover ligger den seksuelle debut for mange, når de går på gymnasiet,” siger Madeleine Steenberg Williams. . Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

I februar 2022 strejkede danske gymnasieelever for at få seksualundervisning på skemaet, og i dag, tirsdag, bliver et lovforslag om at gøre seksualundervisning i gymnasierne obligatorisk behandlet i Folketinget. 

Det glæder Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde i Danske Gymnasieelever.

"Gymnasieeleverne føler, at der mangler en helt essentiel del af undervisningen. Mange elever føler, at den seksualundervisning, der er i folkeskolen, er mangelfuld. Derudover ligger den seksuelle debut for mange, når de går i gymnasiet,” siger hun. 

Men der er også en del af lovforslaget, hun er en smule betænkelig ved. Lige nu lægges der nemlig op til, at det er gymnasielærerne, der skal stå for seksualundervisningen. Og så skal den ikke have sin egen plads på skemaet, men inkorporeres i de fag, hvor det giver mening. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal sammen med ekstern bistand udarbejde undervisningsmateriale som inspiration til, hvordan seksualundervisning kan flettes ind i omkring ti forskellige fag. 

“Vi synes, at undervisningen skal foretages af kvalificerede undervisere. Og det mener vi ikke, at lærerne er. Mange lærere synes, at det er rigtig relevant med seksualundervisning, men de har ikke forudsætningerne for at undervise i det. Det vil kræve en efteruddannelse, hvis de ikke bare skal tage udgangspunkt i deres egne erfaringer, og det vil de jo ikke, og det vil eleverne heller ikke høre om,” mener Madeleine Steenberg Williams.

Frygt for kvalitet og tryghed

Ifølge Tomas Kepler, formand i Gymnasieskolernes Lærerforening, er det oplagt, at gymnasierne fremover skal give seksualundervisning. 

“Det jo helt naturligt, at man i gymnasierne skal beskæftige sig med et emne, der fylder så meget i vores samfundsdebat og i vores kultur. Det passer også rent ind i det, vi skal som en gymnasial, alment dannede uddannelse,” siger han. 

Men han er ligesom Madeleine Steenberg Williams en smule bekymret for lige netop den del med, at lærerne skal tage sig af seksualundervisningen. Han er enig i, at det vil kræve en efteruddannelse til lærerne.

“Det er et emne, der har udviklet sig meget i løbet af få år. Derfor har mange gymnasielærere fået deres uddannelse eller efteruddannelse før den udvikling,” siger han. 

Men det er ikke kun kvaliteten af undervisningen, der gør ham bekymret. Det er nemlig hans opfattelse, at mange lærere har “en følelse af at sætte bagdelen i klaskehøjde,” når de skal undervise i emnet. 

“Det er et emne, som jeg ved, mange lærere er bekymrede for at bevæge sig ind i. Man kan hurtigt føle sig på tynd is og befinde sig i en sårbar situation. Så der skal også skabes en tryghed for lærerne. Det er jo nogle emner, hvor bølgerne godt kan gå højt, og hvor man kan være bange for at komme til at sige det forkerte eller skulle formidle noget, som, nogen synes, er forkert,” siger han. 

Christina Hellensberg er pædagogisk konsulent med ansvar for vejledning i brug af læremidler ved Københavns Professionshøjskole. Hun har som en af tovholderne i indsatsen "sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen", der tilbyder hjælp til seksualundervisning i grundskolen, erfaring med at klæde lærere på til seksualundervisning. Hun mener, at det er vigtigt at give lærerne de rette kompetencer for at sikre kvaliteten af undervisningen, og at lærerne føler sig trygge. 

“Det er vigtigt at give lærerne de rigtige kompetencer, så de blandt andet ikke føler, de skal bruge sig selv eller eleverne i undervisningen. Derudover er det også en god idé at sørge for, at seksualundervisningen ikke er fordømmende, men i stedet handler om sundhed og rummelighed. Og så er det selvfølgelig også vigtigt at inddrage elevrådene for at sikre, at undervisningen er relevant,” siger hun. 

Ingen tvinger lærerne

Det var den daværende socialdemokratiske regering, der sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sidste år oprindeligt fremsatte lovforslaget. 

Forebyggelsesordfører i Socialdemokratiet Matilde Powers, er også medlem af Børne- og Undervisningsudvalget og næstformand i Sundhedsudvalget, og hun mener ikke, at der er noget ved forslaget, der tvinger lærere til at give seksualundervisning, hvis de ikke har lyst. 

"Gymnasierne kan jo sørge for, at det er lærere, der brænder for emnet, der underviser i det. Jeg tænker, at det er den enkelte rektors ansvar at drøfte med lærergruppen, om der er nogen, der ikke har lyst til at undervise i emnet. Og hvis det kniber med lærere, der gerne vil, kan man jo altid hente nogle lokale sundhedsplejersker eller Sex & Samfund ind udefra til at forestå seksualundervisningen," siger hun. 

Matilde Powers har desuden stor tiltro til, at gymnasierne godt kan finde ud af at sikre en undervisning af høj kvalitet uden at efteruddanne lærerne. 

"Det er altid en balancegang, hvor meget man skal detailstyre fra politikernes side, og hvor meget gymnasierne selv skal stå for, for man skal jo ikke dræbe engagementet. I forbindelse med lovforslaget vil der blive udviklet tidstro undervisningsmateriale, som lærerne kan tage udgangspunkt i. Desuden har gymnasierne altid mulighed for at efteruddanne lærerne, hvis de mener, at der er et behov for det," understreger hun.