Lærere: Fjernundervisning kan ikke erstatte undervisning i klassen

Minister ønsker at se på, om der skal være mere hjemmearbejde i folkeskolen. Lærerforening er skeptisk.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil indkalde partierne bag skolereformen til drøftelser om en ny folkeskole, når en evaluering af undervisningen under coronakrisen er færdig. (Arkivfoto)
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil indkalde partierne bag skolereformen til drøftelser om en ny folkeskole, når en evaluering af undervisningen under coronakrisen er færdig. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Det er en god idé at lære af de erfaringer, folkeskolen har gjort sig under coronakrisen, hvor halverede klasser, flere lærere og hjemmeundervisning har været en del af hverdagen.

Det siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Han tvivler dog på, at de konkrete overvejelser om, at nogle elever skal arbejde mere hjemme, kan fortsætte efter coronakrisen, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lægger op til.

- Hvis vi skal tale kvalitet i undervisningen, har det her vist, at også lærer-elev-relationen er helt afgørende.

- Det kan være hensigtsmæssigt nok i en periode, hvor vi stadig har nogle særregler for skolen på grund af den situation, samfundet er i.

- Men fremadrettet vil den form for fjernundervisning aldrig kunne erstatte den gode undervisning oppe i klasselokalet, siger Anders Bondo Christensen.

For nogle af eleverne i folkeskolen har coronatidens hjemmeskole været en positiv oplevelse.

På den baggrund er det ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil tid til at se på, om den almindelige klasseundervisning skal afkortes, siger hun til Berlingske. I hvert fald for nogle elever.

Ministeren har sat gang i en evaluering af erfaringerne under coronakrisen, hvor elever er blevet undervist på afstand.

Herefter vil hun indkalde partierne bag folkeskolereformen, som blev indført i 2014.

Hos Skolelederforeningen siger formand Claus Hjortdal, at der først og fremmest står mere fleksibilitet på skoleledernes ønskeliste.

Den enkelte skole skal i højere grad selv kunne planlægge, hvornår det passer med færre eller flere timer, så skoledagens indhold kan bestemme dens længde.

- Hvis vi kan lave varierede skoledage - nogle kortere og nogle længere - så ville det passe både lærere og elever rigtig fint. Problemet er, at vi har været styret meget stramt og skal registrere hver eneste time, siger Claus Hjortdal.

Formand for Danske Skoleelever Thea Enevoldsen er bekymret for, at mere hjemmearbejde vil øge den sociale ulighed i folkeskolen.

- Vores erfaringer fra coronatiden viser umiddelbart, at det kun er en lille gruppe elever, der trivedes med mere hjemmearbejde. For rigtig mange andre er læringsfællesskabet i klassen meget afgørende, siger hun.

Heller ikke Hanne Knudsen, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, er begejstret for idéen.

- Det er jo super vigtigt at have maksimal læring. Men det må bare ikke ske på bekostning af fordybende fællesskaber, som undervisningen kan være.

- Så jeg vil være meget forsigtig med at skrue endnu mere op for fokus på individets maksimale læring, fordi vi med det risikerer at få en elev, der aldrig kan glemme sig selv, siger hun.

Hanne Knudsen anerkender, at der er nogle elever, som ikke altid får fuldt udbytte af klasseundervisning. Derfor skal der være en balance, pointerer hun.

/ritzau/

Artikel fra Berlingske