Det er i dag muligt at uddanne sig til lærer eller pædagog uden at lære noget om, hvorfor mobning opstår. Derfor er det heller ikke sikkert, at de studerende kender til de seneste års forskning på området.
Men nu skal det nye, såkaldt fællesskabsorienterede mobbesyn udbredes.
Derfor skal Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet drøfte, hvordan det kan indarbejdes i uddannelsen af nye lærere, pædagoger og undervisere til ungdomsuddannelserne.
Sådan lyder en af anbefalingerne i undervisningsminister Ellen Trane Nørbys (V) aktionsplan mod mobning, som blev præsenteret i går.
Og netop uddannelsen og efteruddannelsen er et afgørende sted at sætte ind, mener Dorte Marie Søndergaard, som er professor ved DPU Aarhus Universitet og i 2007-2012 var leder af det omfattende mobbe-forskningprojekt eXbus, som har været med til at tilvejebringe det nye mobbesyn.
”Det er fint at offentliggøre en række gode råd og hensigter om mobning, men det er ikke nok. Vi er nødt til at sikre, at alle er klædt på til at forstå de sociale mekanismer, der fungerer blandt børn og unge, og også hvordan de voksne omkring dem er med til at forme disse mekanismer. Derfor må det blive en fast del af deres uddannelse, og et emne, alle får tilbudt efteruddannelse i,” siger hun og tilføjer:
”Vi ser, at man kan fjerne eller straffe den enkelte elev, som mobber, men der dukker bare en ny op, hvis ikke skolen arbejder med de mekanismer i gruppen, som genererer mobningen. Spørgsmålet er, hvad der skaber en trang i en gruppe børn til at foragte, hade og forfølge andre børn. Og det er ikke muligt at finde en generel årsag. Man er nødt til at undersøge den konkrete gruppe,” forklarer Dorte Marie Søndergaard.
Christian Quvang er lektor, ph.d. ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion samt underviser på læreruddannelsen på professionshøjskolen UC Syd. Han fortæller, at mobning før var indeholdt i læreruddannelsens psykologifag, men dette fag eksisterer ikke længere. I princippet indgår det i alle fag, men tages oftest op i specialpædagogik.
”Der bliver talt om mobning på læreruddannelsen, og som regel også med fokus på fællesskabet, men man kan sagtens blive lærer eller pædagog uden nogensinde at have tænkt en tanke om emnet. Vi er langtfra i mål, når vi kan se, at hver femte skoleelev bliver mobbet, at specialelever er særligt udsatte, og at der desværre er eksempler på, at lærere er indifferente eller ligefrem bidrager til mobbekulturen,” siger han.
Men ifølge Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol i København, er det vigtigt, at hverken folkeskolen, læreruddannelsen eller pædagoguddannelsen får for mange selvstændige målsætninger og handlingsplaner.
”Jeg synes, det er en voldsom selvstændiggørelse af mobning at gøre det til et felt med egne regler, pædagogikker, eget værdisæt og egen handlingsplan ved siden af alt det andet, skolen og uddannelserne skal,” siger han og tilføjer:
”Mobning er et stort problem, vi skal tage dybt seriøst og sørge for, men netop ved at integrere virkemidler og viden i discipliner i læreruddannelsen, for eksempel inden for områder som klasseledelse og lærerens grundfaglighed. Men jeg ser nødigt, at vi får et politisk pålæg om, at vi skal undervise på en bestemt måde ud fra en bestemt forståelse af emnet. Det er utvivlsomt seriøs forskning og rigtige intentioner, men det er ikke tyngdeloven.”