Kun få studerer tysk og fransk, selvom skolevæsenet skriger på kvalificerede lærere i de fag. Derfor er den sproglige fødekæde i det danske skolevæsen ved at knække, så landets gymnasier om kort tid vil stå med en akut mangel på lærere.
Sådan lyder det blandt andet fra Carl Kinze, næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen.
”Hvis tysk var en dyreart, ville den være voldsomt truet – det svarer til pandabjørnen, det her. Vi er desværre kommet i en situation, som ikke længere kræver forebygning, men drastisk handling, og for tysk og fransk er det sidste udkald. Skrækscenarierne er blevet virkelighed,” siger Carl Kinze, som underviser i tysk og biologi på Balsmoseskolen i Smørum på Sjælland.
”I dyreverden taler vi hele tiden om biodiversitet, men når det kommer til sprog, er det monokulturen, der styrer: engelsk. Vi skal have mere blandingsskov. Lad os kalde det lingo-diversitet.”
I år blev der eksempelvis optaget 23 på tyskstudiet ved Københavns Universitet, 6 på Aalborg Universitet og 29 på Aarhus Universitet. Samlet er optaget på humaniora siden 2013 faldet med 29 procent. Dermed kan optaget slet ikke følge med behovet for tysk- og franskundervisere i gymnasiet. Lige nu er kun 1 procent af fransklærerne i gymnasieskolen under 30 år, mens tysklærere hiver sig op på 2 procent. Samtidig er næsten hver anden fransklærer og hver tredje tysklærer over 60 år og dermed på vej på pension.
Tidligere professor i tysk ved Københavns Universitet og Handelshøjskolen i København (CBS) Per Øhrgaard er også bekymret for den sproglige fødekæde.
”Sprogundervisningen er ikke, hvad den var. I folkeskolen undervises der for ofte af lærere uden fornøden uddannelse, og i gymnasiet er timerne for få. Det gælder i øvrigt også fransk,” siger Per Øhrgaard og tilføjer, at sprogfagene er humanioras matematik.
”Der skal trænes, der skal slides. Jeg plejer at sige, at det er ligesom at lære at spille et musikinstrument. Det nytter ikke noget, at man tror, man kan spille Beethoven, bare man øver sig engang imellem.”
I gymnasieskolen oplever man også, at det er gået af mode at ”terpe” sprog. Blandt andet på Nørresundby Gymnasium & HF, hvor rektor Søren Hindsholm siger:
”Vi mærker, at eleverne ikke er skolede i at sætte sig ned og lære et sprog.”
Den udenadslære, der også skal til for at lære et sprog, er ellers en god demokratisk sag, mener rektoren.
”Elever, der ikke er intellektuelt stærke, kan være udmærkede til at lære udenad, og det fik de så tidligere nogle point for,” siger han.
Med til at svække fødekæden i sprogkundskab er også tilvalgssystemet i gymnasiet, mener han.
”Det frie valg mellem tysk, fransk og hvad der nu ellers udbydes som sprog 2, gør, at klassen deles op. Derfor kan man ikke længere inddrage for eksempel tysk i historieundervisningen, fordi det måske kun er en tredjedel af klassen, der har det fag. Dermed ryger sprog 2 ud på et sidespor, som kun optræder, når man har timer i det,” siger Søren Hindsholm, som også har lagt mærke til en mere kuriøs knast i sprogkundskaberne.
Et fænomen, der kan stamme fra kulturen på de sociale medier, hvor man typisk ”liker” eller ”ikke liker”, hvad hinanden gør.
”Det er som om, det er mere følsomt at sige noget forkert på tysk end i matematik. Unge er utroligt sårbare, og det opfattes som noget meget personligt at udtrykke sig på andre sprog end engelsk, som man synes, man kan. Man føler sig hurtigt lidt til grin, hvis man siger noget forkert.”
Men er det ikke godt nok, hvis vi kan klare os på verdenssproget engelsk?
”Nej!,” siger Per Øhrgaard, som mener, ”at vi som folk bliver dummere”, hvis vi ikke kan andre sprog end dansk og engelsk.
”Vi kan ikke alle sammen lære alle sprog, men nationens samlede sprogkundskaber skal være meget større end nu,” siger Per Ørhgaard.
Han har lagt mærke til, at ”selve forståelsen for, hvad sprog er, er ved at være væk”.
”Man tror, at det er noget, der kan samles op i forbifarten, mens man har travlt med noget andet. Men sprog er en primær kompetence. Meget af det, vi ellers lærer, kan ikke bruges til ret meget, hvis det ikke er funderet i sprog – hvad enten det er modersmålet eller et fremmedsprog.
Hvis Per Øhrgaard vil informeres om verden, ser han hellere tyske end danske tv-nyheder – med det argument, ”at de tyske er koncentreret om information, de danske mest om underholdning”.
”Danske medier kører med på det amerikanske krav om underholdningsværdi. Formentlig fordi danske journalister er bedst til engelsk. Men når vi kun kan engelsk, overtager vi det angelsaksiske syn på verden, og det kan da godt være, at amerikanerne har ret en gang imellem, men vi er efterhånden ikke i stand til at efterprøve det. Det giver et skævt verdensbillede, at vi er holdt op med at følge med i, hvad der drøftes i andre lande, og hvordan det drøftes.”
Problemet bliver ikke mindre af, at samtidig med, at optaget på universitetet i tysk og fransk er lavt, er frafaldet også stort.
Det har blandt andre Mikkel Lassen, 24 år, oplevet. Han begyndte på tyskstudiet ved Aarhus Universitet i 2016. Dengang var der 30 studerende på hans årgang. I dag er der 10 tilbage.Selv er han blevet, fordi fødekæden i hans tilfælde virkede.
”Jeg havde meget engagerede og dygtige tysklærere i både folke- og gymnasieskolen og nu på universitetet. Jeg elsker sproget, kulturen og litteraturen” siger han.